Hop til indhold

  • Natalie Maria
    En ny undersøgelse viser, at selvom katte er uafhængige, så er de stadigvæk meget sårbare overfor ændringer i deres miljø. Så hvad bør man gøre med sin kat, når man tager på ferie? Hvad er bedst for den?
    Katte er følsomme overfor ændringer i deres miljø og de kan nemt blive frustreret eller skræmte, hvisdagligdagen pludselig ændrer sig. Når man som katteejer tager på ferie, er det for mange katte at foretrække, at forblive i hjemmet – selvfølgelig under opsyn. Det er ikke en mulighed for alle og derfor findes der heldigvis også andre brugbare løsninger som f.eks. en kattepension.
    [h=2]Katte har det bedst i hjemmet[/h]Selvom mange katte kan føle sig trygge på en kattepension, så variere det dog fra kat til kat og hvis man er i tvivl bør man undersøge, om der er muligheder for, at lade sin kat forblive i hjemmet mens man er på ferie. De fleste katte vil nemlig føle sig bedst tilpas netop her.
     
    Katten bør være voksen, før man efterlader den alene hjemme og have adgang til en kattelem, så den frit kan bevæge sig både ude og inde. Du kan som katteejer, selv være med til at præge din kat til, at den kan opholde sig alene hjemme over længere perioder, ved gradvist at give den erfaring med dette. Start derfor ud med en weekend væk, hvor din nabo eller noget familie besøger jeres hjem en gang dagligt, for at give katten mad. Udvid gradvist disse ophold væk fra hjemmet i både længe og hyppighed og væn på den måde din kat til, at færdes mere alene i hjemmet. Det er en god idé, at benytte samme person til at fodre, så din katte bliver tryg ved denne.
    [h=2]Kan man tage sin kat med på ferie?[/h]Mange katteejere vil sikkert fortrække at tage deres kat med på ferie, så de hverken skal aftale pasning eller opsyn, mens de er på farten. Det er muligt at tage sin kat med på ferie, også til udlandet. Det er dog noget man bør undersøge nøje, før man tager beslutningen. Både i forhold til dokumentation, vaccinationer osv., men også om det er i din kats interesse.
     
    Ved at tage en kat med på ferie ændre man miljøet drastisk og det er svært at garanterer, at det bliver en succes. Kan din kat overhovedet lide at køre i bil? Vil den få mulighed for at opholde sig udenfor, lige så meget som den plejer? Kan den holde til temperaturforskellene?
     
    Ligesom ved at lade sin kat være alene hjemme og gradvist vænne den til dette, kan man også forberede sin kat til, at den skal på ferie og derved skifte miljø. Er det campingvognen der bliver rullet frem hver sommer eller går turen til Sverige i båd? Tag din kat med på små ture allerede fra den er killing, så den gradvist vænner sig til det skiftende miljø. Ikke alle katte vil kunne lide forandringerne, men rigtig mange, vil med tiden accepterer og vænne sig til det.
     
    Hvad gør I med jeres kat, når I selv tager på ferie?
     
    Udgivet af:
    Natalie Maria
    http://norddjurskattepension.dk/

  • Fyrværkerier og katte? hum er det nu mon én god idé?
    Det skal faktisk komme an på en prøve. Mange katte reagerer interesseret på de mange farverige raketter som udspiller sig bag vinduet. Mange andre har en adfærd, der tyder på stor angst.
    Det er altid bedre at forebygge end at kurere. Derfor kan det lægges op til forskellige tiltag.[PRBREAK][/PRBREAK]
    Folk fyrer mellem 1. december til ca. 5. januar. Katten skal være hjemme om aften og natten, så er der ikke mange risikoer for at den kommer til skade. Nytårsaften kan du overveje at tage din kat med og flytte et sted, hvor folk ikke fyrer. Der fjerner du årsagen til angsten. Du ved, at din kat ikke er bange for fyrværkerier, sådant har det været i mange år. Fint. Læs videre ... Du har lige fået en killing eller en kat og I kender måske ikke hinanden ret godt. I har 4 uger for at knytte bånd således, at katten altid vil forbinde dig som den person den vil søge tryghed til. Der skal du arbejde med den øvelse som hedder øjenkontakt-øvelsen. http://michellegarnier.dk/en-god-ovelse-for-at-knytte-band-øjenkontakt-ovelsen/'>http://michellegarnier.dk/en-god-ovelse-for-at-knytte-band-øjenkontakt-ovelsen/
    I løbet af de næste 4 uger kan du observere om din kat er lydesensitiv og til hvad. Nogle katte er bange for små lyde, andre er ikke bange for støvsuger osv. Der findes rigtig mange grad af at være lydesensitiv.
    Du kan købe en cd (hos dyrehandleren) med forskellige lyde på og på den måde kan du se hvordan din kat reagerer til lyde ved at skrue cd´en helt nede hver gang og dernæst at skrue den lidt højere op efterhånden.
    Mennesker og dyr har tre måder til fælles at reagere på frygt - dvs. angst med en kendt årsag såsom fyrværkerier: Frys, flygt eller kamp.
    De fleste katte reagerer i den rækkefølge: Frys, flygt og kamp. Det er igen forskelle på individer, nogle katte reagerer ved at fryse, andre flygter og de sidste går hurtigt til angreb.
    For at forebygge er det en god idé at vænne din kat til at høre mange forskellige lyde allerede som killing og at sørge for at det bliver en god oplevelse - hver gang!
    Træningen gøres gradvis. Det betyder at du køber cd´en med lyde og starter ganske langsomt at træne denne cd. Den skal næsten være lydløs de første mange gange og du sørger for at have en masse gode ting, mad og legetøj. Du sidder med katten mens den lytter til den.
    Din opgave er at observere hvordan din kat reagerer. Begynder den at klumpe sig sammen, kroppen er stiv, pupillerne er store og ørene begynder at vende sig mod lydkilden, så skal det trænes aktivt de næste 4 uger.
    Hvis du har en nervøs kat, anbefaler jeg at få lavet en blanding med Bachs remedier (laves af en Bachterapeut til dyr), der skal bruges 3 uger inden jul.
    På selve aften: Det skal gøres hyggeligt og der vil jeg anbefale, at du har Rescue (købes hos Matas) i nærhed, både til dig og din kat.
    Du kan vælge forskellige stategier:
    - Er din kat meget angst, skal den være i et rum, som er lang væk fra de mange lyde. Der placerer du kattebakken, mad og vand - alle sammen væk fra hinanden, med lidt lys, og noget musik. Den østrigske dyrlæge prof. Bubna-Littitz har komponeret musik, der egner godt til katte med angst.
    http://www.petsandmusic.com/default.asp (cd til katte)
    Du placerer katten i et rum, som du plejer at bruge f.eks. soveværelset. Du kan have Feliway og Felifrient i stikkontakter. Det er bedst, at du er sammen med kat, uden at røre ved den eller andet. Den skal have fred og ro i dit selskab.
    Når det hele starter, kan du stille og roligt, hvis han er vågnet, lege lidt med den eller lave lidt træning således at kattens opmærksomhed er på det sjove og ikke på det som er traumatiserende. Du ignorer larmen selv og roser den blidt.
    Det findes angstdæmpende medicin og for at få den skal du kontakte din dyrlæge. I alle tilfælde er der en god idé med at have Rescue i nærhed. Rescue kan bruges med konventionel medicin og er uden bivirkninger.
    Har din kat tendens til at flygte, er det en god idé at sørge for at din kat har et sted, hvor den kan gemme sig. Det er bedre at lade katten i fred. Katte, som føler sig presset, reagerer ud af til og kan udvise aggressivitet. Omdirigeret agressivitet tager tid at behandle og kræver professionelt hjælp. Bliver en kat bange, kan den finde på at urinere og defekere, det er en naturlig reaktion på angst. Det må under ingen omstændighed straffes eller bemærkes, det skal ignoreres. Er din kat angst og du vil tage den op, anbefaler jeg at du bruger en håndklæde, fordi den ellers kan forbinde dine hænder med stor angst. Kattens hjerne fungerer på den måde, at kattens krop er en stor følereceptor og respons fra hjernen til kroppen går hurtigere end dine egne respons.
    Dyr mærker vores følelser, er du selv bange for fyrværkerier, er det en idé at gøre noget ved det.
    Jeg ønsker dig en god træning!
    Udgivet af:
    Michelle Garnier
    Katterådgiver
    http://michellegarnier.dk

  • Korat-katten kommer fra den nordøstlige provins i Thailand, der hedder Korat. Thaifolket kalder også katten Si-Sawat, fordi den har farve som kernerne af sawat-frugten, en uspiselig frugt der vokser i Thailand. I Thailand anses Koraten for at være en lykkekat, fordi den har farve som regnskyer, sølvskær som penge, og øjne med farve som nyspiret ris - altså hele kattens udseende peger hen mod velstand. I et gammelt digt siges det, at Koraten har kropsfarve som sawatfrugtens kerner, pelsen er glat med rødder som skyer og spidser som sølv. Øjnene skinner som dugdråber på et lotusblad. Mere poetisk kan det ikke siges!
    Thaifolket værdsætter Koraten som symbol på held og lykke så højt, at kattene gives som gaver til mennesker, som nyder stor respekt og social anseelse. Ejeren sætter så stor pris på sin Korat, at han låser sit hus, når han går hjemmefra. Det er ellers ikke almindelig praksis i Thailand - men sin Korat vil han ikke miste for alt i verden!

Koraten er en renavlet race, men i modsætning til andre racer er den renavlet gennem naturen. Den har fået sin specielle skønhed ved at have levet frit i naturlige omgivelser i flere hundrede år - uden menneskets indblanding.
    Forfaderen til Koraten er en junglekat, som stadig lever i nogle af de mest afsides liggende dele af Thailand. Koraten har i dette frie liv selv valgt sine partnere. Ifølge naturens love betyder det, at kun de bedste og stærkeste katte overlever til at føre slægten videre.
    Koratens krop er både smidig og kompakt. Den er skabt til raske spring og udholdenhed med en spændstighed og elegance, som var den gjort af stål.
    Hovedet er kraftigt, ligesom man ser det hos vildkatte. I den tætte jungle har kroppens bløde linier hjulpet Koraten til at jage lydløst og umærkeligt.
    Øjnene, der er meget store og lysende, har også været til hjælp under jagten. De varierer i farven fra at være gyldentgrønne i dagslys til at have en klar smaragdgrøn glød om natten. Uanset farven er øjnene altid opmærksomme og på vagt - de er tilsyneladende en bundløs kundskabskilde om tiden langt tilbage i det fjerne asiatiske land, Thailand.
    Kattens store øjne er beskyttede af en benkam, som går over øjnene ned til de brede kindben. Det er denne "øjenbrynskam", der giver Koraten det specielle hjerteformede ansigt. Den korte, let nedoverbøjede næse og det veludviklede næseparti med en kraftig hage understreger hjerteformen. Over øjenbrynskammen er der en fordybning eller rille (især hos ældre hankatte), som man også finder hos Thaileoparden.
    Ørerne, som er placeret højt på hovedet, er store og meget brede ved basis. De er altid rettet direkte mod den interessante lyd. Koratens lydømfindtlighed gør, at det er vigtigt at vænne den til hjemmets forskellige lyde gradvist.
    Koraten har et fabelagtigt temperament. Den ynder og har en egen evne til at omgås mennesker - og deltager gerne i alt hvad man laver. Koraten elsker at lege - enten med sig selv og eller legetøj - men bedst er det, hvis man kan lege med sit menneske. Til trods for at det kan gå vildt for sig under legen, er den vældig forsigtig. Den er også klog og har ingen vanskeligheder med at passe ind i en familie. Det er forskelligt, hvor meget de snakker - nogle snakker kun når madskålen er tom eller de vil kæle, andre kommenterer alt hvad der sker. En ting er sikker - man er aldrig i tvivl, når de prøver at opnå noget!
    LIVET MED EN KORAT
    En Korat er en livlig og udadvendt kat, der kræver tæt kontakt med sin ejer/familie for at trives.
    Det er ikke nødvendigvis den nemmeste kat at bo sammen med, for den har en meget stor grad af selvsikkerhed og forventer, at man tilpasser sine vaner til dens behov og ideer...
Men er man indstillet på at indgå nogle kompromiser i hverdagen og sørge for at Koraten får den opmærksomhed og kærlighed den kræver - når den kræver det - har man en meget loyal og tro ven for hele livet. En kat der følger med i ALT hvad man laver - en kat der sover sammen med en - den kan også finde på at gå med ind under bruseren.
    Værd at vide, hvis man overvejer at bo sammen med en (eller flere) Korat(er):
    hvis man er væk hjemmefra mange timer om dagen, kan det anbefales at få to katte, så de har hinandens selskab. Det skal ikke nødvendigvis være to Korater - Koraten går fint sammen med mange andre racer. man skal være indstillet på at bruge tid på Koraten når man kommer hjem fra fx arbejde. En anden kat som selskab erstatter ikke den menneskelige kontakt, som Koraten ikke trives godt uden. den er med i alt hvad man foretager sig, dvs man skal huske at få den med ud af skabet igen..., man skal sørge for at den ikke løber med ud af døren eller springer ud af det åbne vindue... den har sin helt egen opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen, nemlig med den som centrum! Alt drejer sig om den - ellers kommer det til det! :-))) Man er sjældent i tvivl når en Korat vil opnå noget... det er ikke altid man ved hvad den vil opnå, men at den vil opnå noget, dét forstår man! man skal være forberedt på at Koraten bruger sin stemme ofte og højlydt (især hvis den ikke får sin vilje!). Hvor meget, de bruger stemmen til at kommunikere med i det daglige, er meget individuelt, men hvis de føler sig overset eller keder sig, SÅ kan de alle løfte stemmen! Koraten kan trods sin stærke vilje nemt opdrages med respekt og bestemthed. Hvis man fra første færd lærer Koraten at "nej" betyder "nej" (og ikke "måske") og er konsekvent med dette, lærer den hurtigt hvad den må og ikke må. Det betyder ikke, at den ikke prøver grænser til tider.. man er vel kat? Koraten har en mild jernvilje - det siger det hele, ikke?Koraten har sine parringsinstinkter fuldt ud i behold, hvilket vil sige, det er tilrådeligt at neutralisere den, INDEN den bliver kønsmoden.
    En Korat hunkat i løbetid kan være en prøvelse - støjniveauet er imponerende højt, for slet ikke at tale om strinteriet... hunkattene kan blive kønsmodne allerede i fem-seks måneders alderen. En fertil hankat vil med garanti strinte meget og kalde højlydt på damer! Man har hørt om hankatte, der fik kuld, da de var fire måneder gamle - det mest almindelige er dog at de bliver kønsmodne ca. seks måneder gamle. Til gengæld er yngelplejeinstinktet også intakt - mere tolerante kattemødre end Koratmødre skal man lede længe efter.

  • Hvorfor skal min kat vaccineres?
    For at din kat skal være maksimalt beskyttet mod smitsomme sygdomme, skal den vaccineres jævnligt.
    Killinger får beskyttelse via råmælk fra moderen, og denne beskyttelse holder indtil ca. 12 ugers alderen. Efter denne alder bør killingen vaccineres 2 gange med 1 måneds mellemrum for at være beskyttet effektivt. Derefter kan det være individuelt, hvor hyppigt din kat skal vaccineres, og dette kan du tale med din dyrlæge om ved det årlige sundhedseftersyn.
    Din dyrlæge vil tage meget hensyn til kattens miljø, når der skal tages stilling til vaccination. Således vil udekatte, udstillingskatte og katte, der skal i pension, være i risikogruppen, ligesom lokale epidemier af sygdomme kan medføre hyppigere vaccinationer.
    Hvilke sygdomme kan man vaccinere imod?
    Kattesyge
    Dette er en alvorlig og meget smitsom virusinfektion, som de fleste katte dør af. Symptomerne er feber, opkastninger, diarre og sløvhed. Man kan kun behandle symptomerne og ikke selve sygdommen.
    Katteinfluenza
    Denne sygdom kan forårsages af fl ere forskellige vira, og symptomerne er i alle tilfælde høj feber, udflåd fra næse og øjne, nysen og
    træthed. I svære tilfælde kan der opstå lungebetændelse. Katteinfluenza er meget smitsom. Som hos mennesker er der ingen specifik behandling mod selve sygdommen, men kun symptombehandling og evt. behandling med antibiotika mod følgesygdomme med bakterier.
    Chlamydophila
    Dette er en bakterie, som primært angriber øjnene, men også kan angribe luftvejene. Smitten foregår ved kontakt med andre katte, som kan være raske smittebærere.
    Symptomerne er øjenflåd, som typisk starter i det ene øje og efter et stykke tid også det andet øje. Da det ikke er en virus infektion, kan selve sygdommen behandles med specielle antibiotika, og næsten alle katte bliver fuldstændigt raske efter behandling.
    Leukæmi
    Leukæmi er en type blodkræft, forårsaget af et virus, som ødelægger de hvide blodlegemer. Dermed ødelægges også kattens immunsystem, og det kan føre til kattens død. Lidt ligesom katte AIDS. Da det påvirker alle organsystemer i kroppen, er der ikke nogen bestemte symptomer, men man bør være på vagt, hvis katten bliver sløv, taber sig, bliver bleg i slimhinderne, får hyppige infektioner og diarre. Der er ingen behandling mod sygdommen, og da en smittet kat kan leve i mange år og udgøre en smitterisiko for andre katte, bør man enten isolere den fra andre katte eller lade den aflive.
    Rabies
    Rabies, som også kaldes hundegalskab, er en dødelig virusinfektion, som kan ramme alle pattedyr, også mennesker. Virus overføres med spyt, og det er derfor typisk via bidsår, at smitten udbredes. Symptomerne er ændret adfærd, skyhed eller aggressivitet, synkebesvær, savlen og lammelser. Man kan ikke behandle rabies, hvis symptomerne er udbrudt, men man kan behandle effektivt, hvis dyret lige er blevet bidt, da det kan tage fra 6 dage til 12 måneder, inden symptomerne kommer. Rabiesvaccination er ikke påkrævet i Danmark, men hvis man skal til udlandet, skal man have sit dyr vaccineret, og man bør i god tid inden rejsen tale med sin dyrlæge om attester og vaccinationer, da der f.eks. til Sverige, Norge og England er mindst 6 måneders forberedelse.
    Er der risiko i forbindelse med vaccination?
    Kun meget få katte får bivirkninger af vaccinationen. Det mest almindelige er lidt træthed den første dag, og i nogle tilfælde appetitløshed og let diarre. I meget få tilfælde reagerer kattene med en overfølsomhedsreaktion. Dette viser sig som et anafylaktisk chok, ligesom ved overfølsomhed overfor hvepsestik, med svimmelhed, luftvejsproblemer og blodtryksfald. Det opstår normalt indenfor den første halve time efter vaccinationen, og man bør kontakte sin dyrlæge hurtigst muligt, der så kan behandle effektivt mod denne tilstand.
    Hvornår skal jeg have min kat vaccineret?
    Man kan få sin kat vaccineret, fra den er 8 uger. Ved det årlige sundhedseftersyn vil din dyrlæge vejlede dig med hensyn til din kats vaccinationsbehov, som kan afhænge af, om det er en ude- eller indekat, om den skal ud at rejse, om du tager på udstillinger med den, eller hvilke sygdomme, som er almindelige i netop dit område.
    Tekst: dyrlæge Mogens Hansen

  • Europé

    Af Administrator i Artikler,

    Europé racebeskrivelse
    Europé bliver ofte også kaldt Whiskas katten, eller vikinge katten.
    Dens oprindelse er tamkatte fra fritlevende kattepopulationer i Norden.
    Racen burde betragtes som en "landrace", den er en skat, set ud fra alle tænkelige synsvinkler, og den bør dermed vurderes meget højt af enhver katteelsker for sin egen skyld! Vi har faktisk kun én korthåret Nordisk Nationalrace.
    Der tilkommer vor egen racekat al respekt, ikke mindst fordi det er en af de absolut ældste registrerede racer indenfor FIFe.
    De første Européer registreredes allerede i 1940 i Svenska Katteklubben SVERAKs forgænger. FIFé grundlagdes i 1949 på fransk initiativ.
    Bland ikke racekatten Europé sammen med vor tids huskatte!
    Huskatten er IKKE en oprindelig kat, men en betegnelse for alle velpassede hyggelige ikke registrerede katte, uanset om de ved et uheld ikke er blevet registret efter to registrerede forældre af samme race, eller om de er hittekatte osv. Huskatte må se vidt forskellige ud og er sædvanligvis raceblandinger.
    Hvordan skal en Europé se ud ??
    Sandsynligvis er det lettest med en omvendt sammenligning. Se på andre racers særpræg; ingen af dem er racetypisk for en Europé!
    Racen har sit helt eget look, når man ser denne race er helhedsindtrykket:" Åhh, dette er en Europé.!" Undertiden kunne man ønske sig en tydeliggørelse af standarten.
    Européen er en mellemstor til stor kat og en helt igennem proportioneret kat.
    Kroppen er en anelse længere, end katten er høj over manken uden at miste proportionen, men hverken højbenet eller cobby (med lidt korte ben). Hovedet skal være afrundet med god bredde med lige næseparti, hvis længde er i proportion med hovedets bredde med tydelig hage. Øjnene er mellemstore og rundede med mandelformet antydning. ved øjnenes underkant synes i profil en anelse markering, men mere lige end standarten giver indtryk af; overgang til en svagt markeret pande. Afstanden mellem øjnene svarer til et øjes bredde. Ørerne er mellemstore, lige så høje som bredde ved basis, svagt rundede i spidsen, relativt højt ansatte, samt temmelig opretstående. Afstanden mellem ørerne svarer til bredden af et ører ved basis. Pelsen skal være kort, glathåret, spændstig med underuld, blank, vandafvisende, og den må ikke føles blød eller stridhåret. Den er så tætliggende, at den stort set falder på plads igen, hvis man stryger katten mod hårene. Dens pels er nem at holde og kræver ikke daglig børstning, dog kan det være en fordel i fældningsperioden. Den er en selvsikker kat der ved hvad den vil. Den har ingen kendte racebetinget sygdomme. Alle farver undtagen chokolade er godtaget, den må ikke have maske Européen vokser frem som racekat omtrent samtidigt med racekatteforeningerne.Fra og med 1946, blev det muligt for ejere af nationale korthårskatte med et vist udseende at få disse katte registret med racenavnet "Svensk Huskat" i Svenska Katteklubben. Racenavnet ændredes til Europæisk Korthår og senere til Europé.
    Indsendt af Tanja

  • Siameser racebeskrivelse
    Siameserens historie:
    Navnet, Siameser, vil få mange til at sige at racen stammer fra Thailand, som i gamle dage hed Siam. Men i virkeligheden er ingen helt sikker på hvor netop disse katte stammer fra. Det menes, med stor sandsynlighed at de stammer fra det asiatiske kontinent, og at de har deres oprindelse i Sydøstasien, hvis ikke Thailand.
    Den Siamesiske race fik sin start i Vesten i 1884. Den første vesterlænding der fremviste katte i Vesten var den britiske advokat, Owen Gould. Owen Gould bragte et par siamesere hjem til sin søster i England, der fremviste kattene i Crystal Palace i 1885. Søsteren blev efterfølgende medstifter af Siamese Cat Club i 1901.
    Yderligere siamesere blev importeret af andre katte opdrættere. I dag menes det, at næsten hele befolkningen af siamesere i Storbritannien nedstammer fra omkring 11 katte bragt til Storbritannien i slutningen af det nittende århundrede.
    Den oprindelige siameser var brunmasket og "tætbygget", ligesom de fleste andre katte. Men i midten af det tyvende århundrede, favoriserede opdrættere og dommerne ved katteudstillinger en mere slank krop. Den Siamesiske katterace blev derfor videreudviklet til det aflange udseende katten har som vi kender det i dag.
    Siameseren menes at være kommet til Danmark ca. i år 1925.
    Siameser standard:
    Hoved: mellemstort, langt, konisk kile-form Ører: forholdsvis store med en bred base og krumme på spidsen Øjne: mellemstore og mandelformede Krop: mellemstor, lang, slank Ben: lang, slank, med bagbenene højere end forbenene Poter: små og ovale Hale: lang, tynd og konisk (smal ved haleenden) Pels: kort og glansfuldt, pegede farver med en mørk "maske" over ansigtet Vægt: Hankatten ca. 3-5 kg. og hunkatten ca. 3-4 kg. Siameser Adfærd / Personlighed: Måske den mest kendte personlige særhed siamesere har, er deres særprægede kald, som kan være ganske højt og skingrende, lidt som når en baby græder. Siamesere er også kendt for at være meget legende. De har tendens til at hige efter opmærksomhed fra deres menneskelige familie, og ofte ty til legesyge opvisninger i kådhed for at få opmærksomhed.
    Det siges, at Siameseren klarer sig ganske udmærket sammen med andre kæledyr.
    Kan du bidrage med mere information om Siameser racen er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

  • Kat og forfølgelse
    Af natur er katte fantastiske jægere, der nyder at forfølge deres bytte. For tamkatten, kan dette "bytte" være noget så simpelt som et insekt eller et stykke livligt legetøj. Men er det altid sundt og normalt for en kat at forfølge, eller kan der være en grund til at være bekymret over en forfølgende kat?
    Afhænger af instinkter:
    Selv indendørs katte har det naturlige instinkt for at jage og forfølge. Med en indendørs kat er forfølgelsen generelt ikke et tegn på sult. Snarere forfølger de byttet af ren og skær nysgerrighed, eller fordi de simpelthen er nødt til at tilføje lidt spænding til deres liv. Jagt og forfølgelse hjælper også katten med at få lidt motion og giver samtidig katten en god måde at forbrænde opsparret energi.
    For det meste foretrækker huskatte at jage mus eller andre små gnavere. Nogle nyder endda at forfølge og fange kaniner og fugle. En huskat, der er velernæret vil normalt kun lege med byttet i stedet for at spise det. Faktisk er det yderst sjældent, at en velplejet tamkat spiser sit bytte. Mange mennesker mener at katte er grusomme fordi de leger med deres bytte, men det er simpelthen kattens måde at opfylde sit naturlige jagtinstinkt og for at få motion.
    Når en kat bruger sin dygtige forfølgelses evne til at gå på jagt efter et bytte, bevæger den sig yderst roligt og tiltrækker meget lidt opmærksomhed. Katte nyder især forfølgelse i områder med højt græs, fordi det medvirker til at forhindre byttet i at se dem. Dette forfølgelses instinkt kan være lidt forstyrrende for katteejere, såvel som fugleelskere.
    Hvis en kat har tendens til at jage vilde fugle, som katten ejeren ikke ønsker den skal fange, kan det være en god ide at binde en klokke omkring kattens hals. Dette vil hjælpe med at advare fuglene om den nært faretruende snigende kat.
    Negativ adfærd:
    Udover at ødelægge den vilde fugle bestand med deres forfølgelse og jagtinstinkt, kan nogle katte begynde at vise deres forfølgelses adfærd på en negativ måde. Indendørs katte, som er alene kat i hjemmet har størst sandsynlighed for at udvikle negativ forfølgelses adfærd. For eksempel kan en kat lære af de adfærdsmønstre dens ejer har. Så, når de hører ejeren komme, kan det opmuntre katten til en forfølgelses tilstand og bevirke at den angriber ejeren og bider ham eller hende i anklen, når de kommer hjem.
    Denne opførsel er undertiden benævnt som lege-aggression, fordi den kombinerer elementer af leg med elementer af aggressiv adfærd.
    Når dette sker, bliver ejeren forståeligt nok meget ked af det. Ejeren kan råbe ad katten eller sprøjte katten med vand for at forsøge at stoppe problemet. Men dette er ikke den rigtige måde at ændre denne adfærd.
    Ændre forfølgelsesadfærd:
    Indendørs katte har større tendens til at udvikle lege-aggression adfærd mere end udendørs katte. Dette er fordi indendørs katte er mere tilbøjelige til at kede sig. Desuden har udendørs katte et langt større antal muligheder for at opfylde deres aggressive adfærd - såsom forfølgelse af udendørs dyr, insekter og fugle.
    For indendørs katte, er det ødvendigt at købe legetøj, der stimulerer katten til forfølgelse. Dette giver katten mulighed for at udfolde sine naturlige aggressive instinkter, på en sund måde. Katten skal have adgang til legetøj, som både omfatter leg med og uden ejeren. Legetøj der inddrager ejeren, hjælpe med til at skabe et bånd mellem kæledyret og dens ejer. På den anden side, er katten også nødt til at lære at lege alene, og dette inkluderer både forfølgelse og anden form for aggressiv adfærd.
    Valg af legetøj:
    Legetøj der er let og nemt at flytte er de bedste typer legetøj for at hjælpe katten til at engagere sig i sin forfølgelses opførsel. Hoppende legetøj er også et godt valg, ligesom legetøj der hænger fra en dør eller dørhåndtag i en snor også er det. Legetøj der hænger fra andre steder skal kunne flyttes rundt i huset, for at hjælpe med at holde kattens miljø anderledes og berigende. Legetøj kan også være skjult på steder som vasketøjskurve for at tilføje lidt spænding.
    Legetøj, der ligner det naturlige bytte for katte, såsom mus, er også gode valg. Desuden bør legetøj være store nok til at forhindre kvælning, men lille nok til at være let bevægeligt for katten. Det materiale legetøjet er lavet af, bør være holdbart, da katten og især killingen ellers vil ødelægge legetøjet meget hurtigt. Dette er ikke alene pga. roderiet, men det udgør også en kvælningsfare med de små ødelagte dele.
    En kat der er korrekt stimuleret med legetøj gør det muligt for den at udnytte sine forfølgelses færdigheder og vil være langt sundere end en der ikke har. Desuden vil katten være langt mindre tilbøjelig til at angribe eller skade ejeren eller dennes ejendele!

  • Kattebakketræning
    Uanset om du har en killing eller en kat, som du prøver at gøre renlig og få til at benytte kattebakken, kan det være en større udfordring. Killinger, der opholder sig sammen med en kattebakke-trænet mor, vil for det meste lære det igennem hende, men når de er væk fra sin mor, kommer du til at tage over.
    Det er desværre ikke lige så nemt som med børn, hvor man blot kan vise dem hvordan man gør! (Du kunne, men har sikkert ikke lyst!)
    Her er et par ting du kan gøre for at fremme brugen af kattebakke.
    Start mens katten er ung. Jo yngre en kat er når den skal lære at bruge bakken, jo nemmere vil det være. Hold killingens seng nær bakken, eller flyt bakken tættere på kattens foretrukne opholdssted. Et meget godt sted for bakken under træningen, er på dit badeværelse, hvis du kan lade døren stå på klem når du går. Katten ved, hvad du gør der, og hvis den ser dig benytte badeværelset, vil den også selv komme ind og prøve.
    De fleste badeværelser har fliser, og katte kan ikke lide at gå på fliser, da de instinktivt ønsker at begrave deres affald, og kattebakken er derfor det eneste sted at gøre det. Du kan opleve problemer hvis katten går på håndklæder eller der ligger tøj på gulvet, og du bliver derfor nødt til at fjerne disse ting, før katten begynder at bruge bakken og bliver fortrolig med denne.
    Vær tålmodig ang. ulykker. Ligesom små børn, vil katte lave ulykker, og de vil være meget mere arrogant om dem. Gnid ikke en kats næse i sit affald, men vis den i stedet uheldet skæld den ud, imens du rydder op efter den. Den absolutte nødvendige ting du er nød til at gøre her, er at sørge for at området kommer til at lugte anderledes og ubehageligt for katten. Her er nogle forslag du kan anvende: skåret frisk citron, mynte teposer, Lysol, og - som en sidste udvej - blegemiddel. Citron og mynte lugter ganske grimt for en kat, og de vil generelt prøve at undgå at komme i nærheden af det. Rodalon er godt til pletten.
    Klor og urin er ikke en god cocktail, og kan i værste tilfælde gøre dig syg, (klor blev bl.a. brugt i 1. verdenskrig som gas krigsførelse til at dræbe mennesker, vi taler dog andre mængder her). Hvis du ikke kan holde katten væk fra hjørnet på anden måde, så på med gummihandsker og udluft området grundigt, og hold kæledyr og børn væk inden du anvender blegemiddel på pletten. Dette kan, naturligvis, samtidig skade stoffet du anvender det på, så måske du skal prøve på et ikke synligt sted først. Husk at bruge godt med rent vand til sidst.
    Nogle mener også at aluminiumsfolie har en effekt på at holde katten væk, jeg ved dog ikke om det er sandt.
    Hvis din kat konsekvent nægter at benytte kattebakken, kan det være en god ide at konsultere dyrlægen, da der evt. kan være andre årsager til dette.
    Skift bakken ofte, men dog ikke så ofte at lugten forsvinder helt fra kattebakken, da katte er tiltrukket af denne duft og hjælper med til at de vil benytte den. Netop også af samme grund er det vigtigt at få renset lugten fra de uheldige steder. Men katte er samtidig meget renlige og vil derfor ikke benytte en bakke der har alt for mange efterladenskaber.
    Tømning af kattebakke hver anden dag er som tommefingerregel ganske udmærket - og endelig ikke gøre den klinisk ren. Det vil alligevel ikke hjælpe, og det kan få katten til at begynde at gå andre steder hen.
    Hvis katten begynder at bruge hjørnet eller dit skab, kan du prøve disse tricks som nævnt ovenfor, citron, mynte, og rengøring vil jage katten væk. Den kan også være blive tiltrukket af lugten af dit fodtøj, så prøv at sætte disse højt op, hvor den ikke kan komme til dem, og læg aluminiumsfolie ned på gulvet.

  • Perser racebeskrivelse
    Perserens historie:
    Perser racen er en af de ældste kendte katteracer. Den tidlige historie er ikke helt kendt, selvom det er almindeligt accepteret, at de første katte kom fra Persien (nu Iran) og Tyrkiet. Den Italiensk rejsende Pietro della Valle (1586 - 1652) er kendt for at bringe den første perser kat med tilbage til Europa, til sit hjemland Italien i året 1620.
    I 1800-tallet blev perser katten en populær race i Europa og den første perser indtog Amerika i slutningen af 1800-tallet.
    Perserkatten har kraftige knogler, tætbygget type med korte, tykke ben, og store poter. Perserne er muskuløse og mellem til stor i størrelsen. De har en kort, tyk hals, store skuldre og en bred brystkasse. Den har en kort hale, der er i harmoni med kroppen.
    Den har et stort bredt hoved med store, runde, udtryksfulde øjne, der er langt fra hinanden, små, runde "væltede" ører, der sidder lavt på hovedet og langt fra hinanden. Næsen er kort, med et stop (eller pause) centreret mellem øjnene.
    Perserens temperament:
    Perserkatte har en sød og blid karakter. De har typisk en afslappet personlighed. De er en kærlig race og nyder selskabet af deres plejere/ejere.
    Perseren er en rolig kat, nem at have, og generelt kommer de godt ud af det med andre kæledyr og familiemedlemmer, dog bør mindre børn undgås da perseren ikke trives godt i larm.
    Perserens farver:
    Perser katten findes i et hav af farver.
    Hvid med blå, orange eller kobber, odd-eyed
    Fuldfarve: Sort, lilla, creme, blå, chokolade og rød.
    Tabby: Katte med mønstre.
    Tortie: Farver der er mixet sammen
    Smoke: Sølvagtig farve.
    Shaded: Sølvkatte (farven er lidt mørkere end "shell")
    Nogle farver har fået deres egen race navn herunder:
    Himalaya perseren.
    Chinchilla, som kommer i sølv eller guld.
    Særlige krav:
    Perserne kræver daglig pelspleje for at undgå sammenfiltring i dens pels, og hårboller. Det vil kun tage et par minutter om dagen.
    Nogle persere kan have rindende øjne, som skal fjernes ganske forsigtigt ved at tørre deres øjne.
    På grund af deres flade ansigter og tunge pels, har nogle persere problemer i varmt vejr, og de har det bedst indendøre.
    Velegnet til:
    Perserkatten passer til næsten enhver familie, dog bør familier med små børn søge rådgivning hos perser opdrættere før anskaffelsen. De vil kræve daglig pelspleje, så det er vigtigt at familien har tid til at sikre dette bliver gjort for at undgå problemer og ubehag for katten. Er uheldet ude og det sker alligevel, kan der blive behov for professionel hjælp for at løse problemet. Så det kan ikke understreges nok, at man skal være særlig opmærksom på pels pleje når man anskaffer sig en Perser kat. Hvis det gøres dagligt, vil det kun kræve 10-15 minutter af din tid.

  • Ragdoll racebeskrivelse
    Hvis en hund er "menneskets bedste ven," så skal det også siges, at Ragdoll katte er "menneskets bedste følgesvend." Mere end et selskabsdyr, er Ragdolls en sand kammerat.
    En Ragdoll kat har mange specielle egenskaber. En Ragdoll's søde temperament er formentlig det mest karakteristiske træk.
    Ragdolls er store, fyldige og smukke katte. De omtales normalt som "de blide giganter".
    De er i stand til at stjæle dit hjerte og du vil undrer dig over hvem der mon ejer hvem. Ragdoll katte falder hurtigt til. De tilpasser sig lige netop dit liv og beriger det med "Ragdoll Magi!"
    Ragdoll katte charmerer deres ejere med sjove, og vidunderlige øjeblikke. Alene de karakteristiske træk for denne race gør den helt speciel! De fysiske aspekter som, bygning, og "udseende" på denne race vil yderligere imponere dig positivt.
    Oprindeligt, da Ragdoll racen blev introduceret, var der 3 forskellige farvemønstre. Siden da, med omhyggelige overvejelser og overvåget avl, blev racen udvidet.
    Alle Ragdolls har blå øjne. Ragdolls findes nu i en af følgende 6 farver: Seal Point, Blue Point, Chokolade Point, Lilla Point, Red Point, og Cream Point.
    Nedenfor er en opdeling af de mønstre, som en Ragdoll kat kan kategoriseres i. Respektive opdrættere vil oplyse dig om din killing´s "farve og mønster".
    Mønster, beskrivelse:
     
    [TABLE]
    [TR]
    [TD]Colorpoint:
    [/TD]
    [TD]Punkt farvet maske, ører, fødder, næse, Trædepuder og hale. En Colorpoint har ingen hvide.
    [/TD]
    [/TR]
    [TR]
    [TD]Mitted:
    [/TD]
    [TD]Punkt farvet maskerede, ører og ben med hvide sokker på forpoterne og hvide støvler på bagbenene. Hagen, krave og maven er hvid.
    [/TD]
    [/TR]
    [TR]
    [TD]Bicolor:
    [/TD]
    [TD]Punkt farvede ører og hale. Hvidt omvendt "V" i deres maske, hvide ben, fødder, krave og mave. Næse og trædepuder er lyserøde.
    [/TD]
    [/TR]
    [TR]
    [TD]Lynx:
    [/TD]
    [TD]Punkt blanding af nogen af de ovennævnte mønstre. Lynx mønster viser sig som tabbymarkeringer i ansigtet, hvad der synes at være bogstavet "W".
    [/TD]
    [/TR]
    [TR]
    [TD]Tortie:
    [/TD]
    [TD]Punkt blanding af nogen af ovennævnte mønstre. Tortie, vil generelt have rødt eller fløde blandet med en af de andre farver.
    [/TD]
    [/TR]
    [/TABLE]
    Ragdolls har unikke personligheder. De er kærlige, fredsommelige og afslappede rolige katte. Ragdolls elsker at være sammen med mennesker. De er godt selskab for både børn og voksne!
    Sød og føjelig, Ragdolls er ikke "Fighter" katte. Af denne grund er Ragdolls en uomtvistelig indendørs kat.
    Ragdolls har mange egenskaber, der traditionelt tilskrives hunde: henter legetøj, loyal over for sin ejer, følger dig overalt, opmærksom på hvad du laver hele tiden og er meget dedikeret og glad for dig.
    Selvom disse dejlige katte er rolige og søde, elsker de også at lege! Ragdolls er meget energisk. Deres fysiske bygning giver dem mulighed for at bevæge sig, løbe og springe som ingen anden kat du nogensinde har set. Som killinger, vil Ragdolls underholde dig i timevis med "ondskabsfuld" opførsel som at jagte deres egen hale, jage fluer, og udforske verden omkring dem.
    Ragdoll killinger er født hvide, og deres farver og mønstre begynder at vise sig, når de er omkring 10 dage gamle. Deres fulde farve og udvikling er ikke nået før de er 2 til 3 år gamle. Ragdolls har kanin-lignende pels. Den er medium til meget lang, silkeagtig, og sjældent sammenfiltret. De fælder meget lidt og kræver minimal pelspleje.
    Ragdolls nyder at blive holdt som en baby. De ligger normalt på ryggen med deres bagben fladet ud og "armene" stikkende lige op i luften!
    Ragdolls hankatte, kan veje op til 15 kg. når de er fuldt udvokset. Hunkatten vejer lidt mindre - som regel 7 til 10 kg. - når fuldt udvokset.
    Ragdolls er avlet Ragdoll til Ragdoll. og dette bør ikke ændre sig da de er en ren stamme. Ragdolls kan registreres i de fleste katteforeninger.
    At få en Ragdoll ind i dit hjem, vil være et fantastisk supplement til din familie. Inden for meget kort tid vil du opleve præcis, hvor særlige disse katte egentlig er! Du vil undre dig over hvorfor flere folk ikke kender dem!
    At anskaffe sig en Ragdoll killing fra en anerkendt opdrætter, er afgørende. Temperament og opførsel af en Ragdoll kat er direkte påvirket af sin opdrætter. De første 12 uger af en killings liv spiller en afgørende rolle for, hvordan den senere udvikler sig og hvilken adfærd den tillægger sig.
    Ragdoll katterace er enestående, fordi de indeholder skønhed, ynde, mildhed og underholdning i en yndig pakke!
    Vi er virkelig heldige at have denne race iblandt os!
    Fortæl endelig mere om denne fantastiske race hvis du er ejer af en Ragdoll, ved at besøge vores forum her.



×