Hop til indhold

Udekat i kulden


Therkildsen
 Share

Recommended Posts

Hej

 

Vi købte et gammelt hus (dødsbo) i sommer. Ved huset bor der en kat som "fulgte med huset", som vi fodrer to gange om dagen. Den er ikke inde i huset.

Det er en vildkat, men man kan godt få lov til at kæle lidt med den.

 

Vi er dog bekymret om den har det godt nu her hvor det er blevet koldt. Vi har bygget et lille træhus til den (og den benytter det også) som er isoleret med rigtig isolering, og som er belagt med gulvtæppe. Træhuset står på vores overdækkede terrasse, og er godt beskyttet af vind og vejr.

 

Spørgsmålet er så om det er nok for sådan en kat her om vinteren?

Link til kommentar
Del på andre sites

Hvis katten er vandt til at være ude, hvilket det jo kunne tyde på så tror jeg, som nanna, at det er et fint lillle hus i har bygget til den og at den nok skal klare sig hvis den iøvrigt ser sund og rask ud med en god huld. Den er jo sikkert vandt til at klare sig uden et isoleret læskur så den ser det nok som et ekstra plus :)

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst tinkavera

Når man tænker på, hvordan det desværre ellers går mange katte, der er blevet efterladt i dødsboer - eller bare efterladt :-( - så er denne kat heldig.

Ikke til at vide, om den har været vant til at komme ind før. (Jeg tænker at hvis den hører til huset og der ikke er nogen steder den har kunnet komme i læ, så må den vel næsten have været vant til at komme ind). Men hvis den ikke plager for at komme ind, så tror jeg også, at det er en fin løsning med huset på terassen.

 

Hvis I kan få fat i noget halm til at lægge i træhuset, så vil det være rigtig godt - det bliver ikke vådt og fugtigt, og så holder det på varmen. (Jeg læste dette på en hjemmeside der hedder noget i stil med Gråzonen/vildkatte, hvor der er anvisninger til kattehuse for vildkatte).

 

 

OT, men efterladte katte minder mig altid om katten Stine:

 

For maaaaange år siden flyttede jeg og ekskæreste ind i et hus på landet, hvor de tidligere ejere havde "glemt" deres oldgamle kat :'( Huset havde stået tomt hele vinteren, og katten havde levet af hvad hun selv havde kunnet fange og de "svinepiller", som naboen havde givet hende. Hun var så lykkelig, da vi begyndte at komme og sætte i stand og anlægge have - kom løbende hver dag, og holdt sig tæt på os.

 

Den forårsdag, hvor vi så flyttede ind, medbringende vore egne katte, blev der selvfølgelig katteballade. Den gamle Stine ville have elsket at flytte ind i huset igen (og det burde vi da også have ladet hende gøre), men det blev altså sådan, at hun fik en kasse med tæpper i skuret, og maden serveret derude, hvilket hun stillede sig tilfreds med hele foråret og sommeren. Vi havde kattelem til de andre katte, og hun brugte den ikke.

 

En efterårsdag kom hun alligevel ind ad kattelemmen. Jeg bar hende ud. Hun kom ind igen. Jeg bar hende ud. Og sådan fortsatte det hele eftermiddagen ... indtil jeg, med Stine i favnen, gik i stå ude på trappen og pludselig kunne mærke hvor koldt det var blevet. Og så vendte jeg om på hælen, og bar hende med ind.

Godt at hun blev ved at insistere, indtil jeg tungnemme person fattede, hvad hun fortalte mig. Det var simpelthen blevet for koldt for den gamle, mølædte kat.

 

Det gik ok med de andre katte, og hun blev boende i huset til sine dages ende.

 

Det lyder måske åndssvagt, men det øjeblik, hvor jeg stod der på trappen med Stine, er et vigtigt øjeblik for mig, som jeg aldrig vil glemme. For det var lige præcis dér, jeg lærte altid at lytte til, hvad katte fortæller. Som regel ved de bedst.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 3 months later...
Hej

 

Vi købte et gammelt hus (dødsbo) i sommer. Ved huset bor der en kat som "fulgte med huset", som vi fodrer to gange om dagen. Den er ikke inde i huset.

Det er en vildkat, men man kan godt få lov til at kæle lidt med den.

 

Vi er dog bekymret om den har det godt nu her hvor det er blevet koldt. Vi har bygget et lille træhus til den (og den benytter det også) som er isoleret med rigtig isolering, og som er belagt med gulvtæppe. Træhuset står på vores overdækkede terrasse, og er godt beskyttet af vind og vejr.

 

Spørgsmålet er så om det er nok for sådan en kat her om vinteren?

 

Hej :)

 

super fint og vidunderligt at nogen gør noget for "vildkatten".

 

Hvordan er det så gået m. overvindringen? :D

 

Kh.

Link til kommentar
Del på andre sites

Når man tænker på, hvordan det desværre ellers går mange katte, der er blevet efterladt i dødsboer - eller bare efterladt :-( - så er denne kat heldig.

Ikke til at vide, om den har været vant til at komme ind før. (Jeg tænker at hvis den hører til huset og der ikke er nogen steder den har kunnet komme i læ, så må den vel næsten have været vant til at komme ind). Men hvis den ikke plager for at komme ind, så tror jeg også, at det er en fin løsning med huset på terassen.

 

Hvis I kan få fat i noget halm til at lægge i træhuset, så vil det være rigtig godt - det bliver ikke vådt og fugtigt, og så holder det på varmen. (Jeg læste dette på en hjemmeside der hedder noget i stil med Gråzonen/vildkatte, hvor der er anvisninger til kattehuse for vildkatte).

 

 

OT, men efterladte katte minder mig altid om katten Stine:

 

For maaaaange år siden flyttede jeg og ekskæreste ind i et hus på landet, hvor de tidligere ejere havde "glemt" deres oldgamle kat :'( Huset havde stået tomt hele vinteren, og katten havde levet af hvad hun selv havde kunnet fange og de "svinepiller", som naboen havde givet hende. Hun var så lykkelig, da vi begyndte at komme og sætte i stand og anlægge have - kom løbende hver dag, og holdt sig tæt på os.

 

Den forårsdag, hvor vi så flyttede ind, medbringende vore egne katte, blev der selvfølgelig katteballade. Den gamle Stine ville have elsket at flytte ind i huset igen (og det burde vi da også have ladet hende gøre), men det blev altså sådan, at hun fik en kasse med tæpper i skuret, og maden serveret derude, hvilket hun stillede sig tilfreds med hele foråret og sommeren. Vi havde kattelem til de andre katte, og hun brugte den ikke.

 

En efterårsdag kom hun alligevel ind ad kattelemmen. Jeg bar hende ud. Hun kom ind igen. Jeg bar hende ud. Og sådan fortsatte det hele eftermiddagen ... indtil jeg, med Stine i favnen, gik i stå ude på trappen og pludselig kunne mærke hvor koldt det var blevet. Og så vendte jeg om på hælen, og bar hende med ind.

Godt at hun blev ved at insistere, indtil jeg tungnemme person fattede, hvad hun fortalte mig. Det var simpelthen blevet for koldt for den gamle, mølædte kat.

 

Det gik ok med de andre katte, og hun blev boende i huset til sine dages ende.

 

Det lyder måske åndssvagt, men det øjeblik, hvor jeg stod der på trappen med Stine, er et vigtigt øjeblik for mig, som jeg aldrig vil glemme. For det var lige præcis dér, jeg lærte altid at lytte til, hvad katte fortæller. Som regel ved de bedst.

 

Super sød og rørende historie :)

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...