Hop til indhold

*Felis*

Members
  • Antal indlæg

    326
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Occupation
    Noget med en masse love og paragraffer ;-)

*Felis*'s Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

10

Community omdømme

  1. Jeg forestiller mig at Manse er alenekat og derfor ikkke bliver stresset af andre dyrs nærvær og dufte. Så det er ikke årsagen til tisseriet. Og jeg formoder han er kastreret? Er hans nyrefunktion tjekket..jeg tænker perser, hans alder. Blærebetændelse kan være det, men det lyder som om katten er rigeligt behandlet og kattens adfærd tyder heller ikke på det, da en kat med blærebetændelse typisk vil skrabe "agressivt" i bakken, sætte sig og forsøge at tisse, skrabe i gruset igen, forsøge at tisse...videre til næste bakke hvis en sådan findes. Og ofte helt undgå bakken fordi denne forbindes med ubehag (blærebetændelse gør jo ondt når katten tisser) og i stedet opsøge bløde ting som tøj, tæpper, puder o.s.v. som den vil sætte sig helt ned imod mens den tisser. Stressrelateret blærebetændelse, det synes jeg lyder lidt som en søgt forklaring.. Hvis en kat er ramt af stress burde du kunne mærke det i dens daglige adfærd: Kat med forjaget udtryk i øjnene og på vagt hvis man kommer for tæt på den, en kat der farer afsted og virker meget nervøs og let påvirkelig over for lyde og bevægelser. En kat der tisser rundt omkring hvis den er stresset eller utryg, den går ikke rundt og sætter sig og tisser store søer. Den vil i stedet gå rundt, vende røven til og strinte på ting for at hævde sig og berolige sig selv. En kat der sætter sig og tisser som du beskriver det, den er kort og godt urenlig. Du skriver at katten er en du har overtaget grundet urenlighed hos den tidligere ejer. Og det kunne tyde på, at det i stedet er kattens gamle adfærdsmønster der er vendt tilbage. Ofte ser man, at det faktisk kan hjælpe at flytte en urenlig kat til nye omgivelser, men det holder som regel bare ikke altid i det lange løb. Omkring yderligere en kat? Nej, man løser ikke et problem ved at anskaffe yderligere et potentielt problem ;-) Og til en 8 år gammel kat, der, som jeg forstår det, ikke har været vant til andre katte, det er nok en af de dårligste ideer overhovedet, at overveje at anskaffe yderligere en kat.
  2. Det er svært når man ikke står med killingerne i hånden, men jeg mener det er 3 sikre sorte hanner og en sandsynligvis stribet han
  3. Katte elsker fuglehuse, og uanset hvor små fuglehusene er, så skal katten nok få sig vredet derind. Her et 12 år gammelt billede af den ene af mine katte (ja, han lever stadig i bedste velgående...det gør fuglehuset så til gengæld ikke, det blev skiftet ud med et større da det ikke kunne mere. Det var ellers et min datter lavede i "fritteren" da hun var 10 år)
  4. Hvis det er korrekt forstået, så har kattene ikke mere en bakke indenfor? Jamen hvis det er sådan, så har I altså, ja undskyld mig, dæleme kun jer selv at takke for en urenlig kat. Katte kan man ikke bare sådan lukke ud nu og da og så regne med de skider på kommando.....nårt de skal, så skal de...og hvis ingen bakke der er, så finder de et alternativ...sådan er det bare! Katte der har været inde og har haft kattebakke, der fjerner man altså ikke ustraffet kattebakken igen. Så løsningen ligger jo lige for....og så håb på, at potteplanter og gulvet ikke allerede ER blevet en vane.
  5. Der er flere mulige årsager: Det kan være et udtryk for dominans. Og umiddelbart er der ikke meget andet at gøre, end at smide hundekurven ud fordi når katten først er begyndt at tisse i den, så vil han med stor sandsynlighed fortsætte. Og at få ham til at lade være...næ, for han forstår ikke hvis I skælder ham ud for det bagefter. Hvis I ser ham sætte kurs mod hundekurven for at tisse, så kan I selvfølgelig prøve at stoppe ham og sige NEJ før han når op i kurven. En anden mulighed er, at hvis katte får en urinvejsinfektion eller andre problemer, f.eks. krystal- og stendannelser i blæren, så gør det ondt når katten tisser. og derfor vil katte typisk opsøge noget der er blødt og dejligt, som den presser sig ned imod når den tisser, i et forsøg på at fjerne smerterne. Så hvis det er noget katten for nyligt er begyndt på efter at den tidligere har været helt renlig, så vil jeg i første omgang foreslå et dyrlægebesøg med katten for at få tjekket dens urin for infektion og/eller krystaller
  6. Der kan være det galt, og er det med 100 % sikkerhed, at katten bare ikke får nok mad. Det burde egentlig være indlysende nok sådan som du beskriver det ;-) Man kan ikke bare dele en dåse foder op og sige, at det er den mængde der anbefales, altså passer det. Katten skal da have lov at spise sig mæt...og især da når den ret uhensigtsmæssigt kun fodres få gange i døgnet. Katte er fra naturens side vant til at fordele deres fodermængde over hele døgnet, altså ville det ideelle være at katten har mad til at stå til rådighed hele døgnet.men jeg kan godt se problemet i det når der er tale om vådfoder som kan blive dårligt Og årsagen til, at en majkat ikke er ret stor, det kan være så simpel en ting, som at den ikke har fået mad nok, for det er altså noget vrøvl, at majkatte skulle være små ;-) Det der bestemmer om katte er små eller store, uanset hvornår de er født, det er arvelighed altså nedarvede gener (indavl giver f.eks ofte små katte) , fodring under opvæksten og helbredet. Dernæst til Whiskas....som altså ikke er det eneste der dur hvis katten næsten udelukkende fodres med det. Tværtimod kan kattes helbred i længden blive smadret af Whiskas fordi det indeholder for meget salte, sukker, skadelige stoffer/mineraler i for stor mængde....dog er dåsefoderet ikke helt så slemt som tørfoderet fordi der er mere væske i dåsefoderet. Men altså "rendyrkede" Whiskaskatte det er på et tidspunkt i deres liv med stor sandsynlighed noget med urinvejsproblemer, dannelser af nyresten, urinkrystaller, nyresvigt o.s.v..... Det er sådan set ok, at katten ikke gider tørfoder...for tørfoder er sådan helt basalt set ikke noget der gør noget godt for katte.....men du bør altså vænne din kat til at spise andet end whiskas...og der tænker jeg ikke på andet dåsefoder umiddelbart, men mere på at den ville have bedre af at bytte de halve af måltiderne ud med kød, fisk, kylling o.s.v.... Og ellers m.h.t. dåsefoder, så et tip og noget du kan spare en hulens bunke penge på hvis du har en Aldi-butik i nærheden. Det dåsefoder der hedder Topic (tidligere Lux)...det koster kun 4,95 for en dåse med 410 gram (whiskas koster vel mere end det dobbelte)...og det indeholder ikke nær så meget af det skadelige skidterads som Whiskas gør.
  7. Kattegrus og anden slags "strøelse" kan man ikke skylle i toilettet. Og det er meget unaturligt for en kat hvis den ikke kan komme til at grave en fordybning og skide/tisse deri og bagefter dække det til. Helt ærligt forstår jeg ikke hvad folk vil med katte hvis de ikke er villige til at acceptere og lade katte have deres naturlige adfærd, som f.eks et sted der er naturligt for katte at skide og tisse.
  8. Prøv i første omgang at anskaffe en kattebakke mere...der er mange katte der nægter at tisse og skide i den samme bakke. Og så vil jeg altså tillade mig at sige, at for det første er det en dårlig ide at tage en kat ind der er lidt vild, for det tyder på den ikke vil trives indenfor og måske ikke har været særlig vant til at være inde. Og for det andet, man skal også lade være med at anskaffe dyr når økonomien ikke er til det. Hvis nu det viser sig at katten ER syg er det jo synd for den at den ikke kommer til dyrlæge...og ligeledes koster det temmelig meget at få steriliseret en hunkat, og hvis det ikke gøres risikerer I jo at I snart står med en flok killinger, som I slet ikke har råd til og måske ikke kan komme af med. I øvrigt når det er en tilløberkat, så er reglen at man forsøger at finde frem til hvem der ejer katten og ikke bare tænker at "den kommer nu nok fra den lokale kattedame". man fremlyser ved at sætte sedler op forskellige steder hvor man efterlyser ejer til katten. Der findes også mange grupper på Facebook hvor man kan fremlyse katte. Måske der er en lokalgruppe for den by I bor i, hvor I også kan prøve at annoncere efter kattens ejer. Måske der er nogen et sted der savner den og leder efter den uden at vide din mor har taget den ind.
  9. **Hvilken race synes i umiddelbart passer til mig? ** Måske en perserkat, helst af dem der ikke har braktud, de har bedre helbred end de fladnæsede. Perser er kendt for at være meget rolige katte, der befinder sig udmærket med at være indekat. Næsten den mest oplagte indekatterace. Men både den og Ragdoll kræver selvfølgelig meget pelspleje og skal redes igennem flere gange ugentligt for ikke at filtre i pelsen. **Er selv ret vild med ragdoll racen.** Mener heller ikke det er så aktiv en kat, men med ragdoll, der er det særdeles vigtigt, at du ikke hopper på den der med at købe et eller andet blandings-miskmask, blot fordi den har farverne og lidt lang pels, og derudover aldrig har været en ragdoll. Altså en ragdoll skal være fra en opdrætter og skal have stamtavle for at du kan være sikker på at få den ægte vare. Det er en af de racer der fuskes rigtig meget med, og bliver kaldt ragdoll uden at være det. **Hvor meget spiser sådan en kat om dagen? altså gram** Kattes fodermængde gøres altså ikke op i gram, selv om der på foderposerne skrives anbefalede mængder. katte der skal være sunde og raske, skal fodres varieret og det vil sige, at de altid skal have tørfoder til rådighed og derudover bør de have mindst et mættende måltid om dagen bestående af råt (eller en gang imellem kogt) kød/fisk/kylling og kan en gang imellem veksles med dåsefoder. Og især når det er indekatte der ikke kan fange en del af maden selv, er det nødvendigt med variation og mad af god kvalitet. Regn med i hvert fald 350-400 kroner om måneden til foder. **Hvad for noget kattegrus er bedst? Klumpede eller ikke?** Absolut klumpende grus. Det der ikke klumper skal skiftes helt ud flere gange om ugen og alligevel er det svært at undgå lugt. Hvorimod en sæk klumpende grus af ordentlig kvalitet (typisk 15 kg´s poser) (ikke det billige fra Rema 1000 o.s.v.) kan holde en hel måned (eller mere til bare en kat) hvor man bare skal fjerne klumperne mindst en gang om dagen. Udgift ca 80 kroner pr måned. Engangsanskaffelse kattebakke, eller to og skovle til at fjerne klumperne..et par hundrede kroner ....nogen katte vil ikke både tisse og skide i samme bakke **Tips til indretning af lejlighed?** Katte elsker at komme op i højden og også gerne steder de kan kigge ud. Så gulv-til-loft klatrestativer er nødvendigt. Også gerne hylder med fastmonteret skridsikkert underlag som katten kan springe op på. Derudover sove- og gemme-sig-huler. Og selvfølgelig være opmærksom på at der ikke er noget katte kan komme til skade med. Eksempelvis er mange stueplanter giftige for kattene. Åbne døre og vinduer er noget du fremover kun kan drømme om, undtagen vinduer der kan gøres ordentlig fast med kun en sprække på 3-4 cm åben....eller huske at katten skal være i et andet rum imens. Vær forberedt på, at nogen katte altså kradser i møbler, tapet o.s.v. og kravler rundt og rager ting ned.. Måske den også vil hoppe op på bordene. **Er der noget jeg ikke har tænkt på?** Det ved jeg ikke, du nævner jo ikke det hele omkring anskaffelse af kat. Men vi kan da tage det fra en ende af: Anskaffelse af kat..pris afhængig af om det er stamtavlekat eller ikke og om den er blevet steriliseret/kastreret, mærket, vaccineret. Katten skal steriliseres/kastreret, øre- eller chipmærkes, vaccineret hvis den ikke allerede er det fra opdrætters side. Fra ca 800-1800 afhængig af om det er han- eller hunkat (hankat billigst) Indkøb af foder, legeting, klatre/kradsetræ, sovehule, transportkasse, foder- og vandskåle, kattebakke, grus Der skal udover de faste udgifter tages højde for om katten bliver syg = uforudsete dyrlægeregninger. Lav evt en opsparingskattekonto og sæt 2-300 ind hver måned...dyrlægebesøg er dyre. Det koster 5-600 bare at gå ind af døren med katten, behandling kommer derudover. Hvis du så beslutter dig for at du vil have, og har råd til, en kat så er der selvfølgelig ting du skal være obs på omkring anskaffelsen af katten. Mange førstegangskatteejere vælger at købe en voksen kat, der i forvejen er vant til indelivet og måske som enekat. Og det er selvfølgelig en god løsning hvis man er ligeglad med, at man så ikke får huset vendt op og ned af en killingelømmel på 12 uger... Mange sælger racekatte på omkring 3-4 år , der er taget ud af avlen, til rimelige priser. Og så er der ting man skal kigge på, på katten uanset om det er en voksen kat eller en killing, men især killinger: Ikke noget med betændelse i øjnene, eller løbeøjne, heller ikke selv om sælger forsikrer det bare er "børnesygdom", for det er det aldrig men er tegn på en herpes-syg killing/kat Ingen snask/snot eller sorte skorper i næseborene. Pelsen skal være fin og blank, ikke fedtet at røre ved og ingen skæl. Kig efter at katten ikke klør sig meget (lopper) kig evt efter i bunden af pels at der ikke er små sorte "grumser" (loppelort) Kig katten ned i ørerne...der må ikke være meget snask eller "kaffegrumslignede" sekret = øremider Lad for din egen skyld være med at købe en kat eller killing der er sky. En kat der ikke er opsøgende, men gemmer sig og "skal hales ud under sofaen" for at du kan kigge på den, vil også være sådan hjemme hos dig. Og aldrig købe en kat der har fået lov at komme ud tidligere når den skal være indekat. Nå ja, omkring gå-ture med en kat, så er min mening at det er bedst at lade være, fordi man netop risikerer at katten får temmelig meget udlængsel og ikke længere vil trives som indekat.
  10. Lad mig med det samme slå fast, at det i hvert fald ikke bliver bedre med at de kan sammen, så længe du/I bliver ved med at blande jer og stoppe dem og ligeledes er det også et problem at I holder dem adskilt i perioder. Og så er argumentet du kommer med, at "Vores ide med det var lidt selskab til hankatten", altså et af de allerdårligste der findes ;-) Fordi det vil kun de færreste katte sige tak for, hvis de var i stand til at tale. Katte (de fleste) kan lære at leve sammen, og hvis de så bliver rigtig gode venner er det kun et plus, men fra naturen er de ikke afhængige af artsfæller, altså ikke flokdyr Og I ville med garanti ikke have anskaffet katten, medmindre det var et ønske I selv havde om yderligere en kat ;-) Du skriver hankatten ikke virker aggressiv og at hunkatten sover tæt på ham uden problemer. Jamen det går jo fint. Fire dage kun, har de været sammen og de slås ikke. Han provokerer ikke, men forsøger at vise hende, at det er ham der er øverst i hierakiet. Hun bliver lidt bange og sur, og det er også helt normalt. For hun er forberedt på, at det kan give lidt gnidninger og et par dask...det er helt normalt Lad dem selv finde ud af det. Lad være at skille dem ad når der ikke er direkte fjendskab imellem dem = voldsom slåskamp med hyl og skrig og afrevne pelstotter. Mange gange er det bedste at lade dem være alene i nogen timer så de i ro og mag kan "tale" sig til rette. og så skal I selvfølgelig blot holde øje med, at han ikke holder hende væk fra kattebakken ved at være efter hende der...og ligeledes med mad og vand.
  11. Du skal såmænd bare lade være med at blande dig og lade kattene selv finde ud af det....det burde du have gjort fra begyndelsen i stedet for at skabe et skævt forhold fra begyndelsen med den ene kat siddende i et bur og ellers adskilt o.s.v. kun gribe ind hvis den gamle kat viser virkelig tegn på aggression og overfalder den unge kat med voldsom bid og brug af kløer
  12. 7 måneder gamle, ja så er det på høje tid at få dem kastreret. For det er fra den alder de så småt begynder at lære det med at strinte. Og især når der er to katte, da de når de bliver kønsmodne ikke så meget tænker over at de er venner, måske søskende....men mere ser hinanden som konkurrenter og vil afmærke som dominans. Og hvis først de får begyndt er det ikke sikkert de stopper igen selv om de bliver kastreret...eneste fordel er, at så stinker det bare ikke så fælt som når de ikke er kastrerede. En anden ting er, at det er temmelig uhensigtsmæssigt med hankatte der er indekatte og ikke kastreret. Katte har en meget stærk kønsdrift og det er ret stressende for dem at de ikke kan komme ud og "jagte damemisser". Så mit bedste råd er, at få de katte kastreret, så hurtigt som muligt.
  13. Jamen I vil jo tvinge katten til at være ude mod dens vilje, og det dur sgu ikke. Hvis lige den kat er afhængig af at være så tæt på jer, så er det sådan den er. Og det afhjælper I ikke ved bare at lukke den ud og stå og mjave. Det bliver den bare stresset og utryg over. Det med at være selvstændig og jage som du skriver, det er altså ikke alle katte der har de instinkter i behold. Nogen af dem er "klisterkatte", det er meget forskelligt. Hvis man skal få en kat til at ændre adfærd, så handler det om, at man skal finde på noget katten finder mere attraktivt, og det har I fundet ud af, i hvert fald ikke er at lukke katten ud. Men hvad så......Har den behov for at lege, at blive aktiveret, er det fordi den ikke har tilstrækkeligt med udfoldelsesmuligheder, legetøj, klatretræer o.s.v., at den bare vælger at "klistre" sig fast, ville det hjælpe den at få en jævnaldrende kattekammerat o.s.v. o.s.v Nogen katte fungerer udmærket som enekatte...andre gør ikke. De fleste plejer bare at være udadreagerende, angribende, blive agressive o.sv hvis de fungerer dårligt alene og keder sig. Jeres har måske bare et helt andet temperament og er en hyggefis der elsker at være hos jer hele tiden.. Og måske I bare bliver nødt til at acceptere, at sådan er det bare. I langt de fleste tilfælde handler problemer med katte om, at det ikke er kattene der er problemet, men at folk har nogen forventninger til katten som ikke kan indfries. Enten fordi de ikke har indsigt i hvad man egentlig kan forvente med katte i huset, eller som i jeres tilfælde hvor I regner med, at katten bare er noget man kan lukke ud og så kan den aktivere sig selv. Har I spurgt jer selv hvorfor I egentlig vil have en kat når I tilsyneladende ønsker, at den skal være ude meget af tiden fordi den så ikke virker "klistret" på jer, undtagen lige hvis der måske er tidspunkter, at det altså passer jer at den er udstyret med velcro??
  14. Hvad I skal gøre? I skal bearbejde jeres problem....for det er nemlig ikke katten der er noget galt med eller har et problem. Det er jer der vil lave kattens natur om, og det kan I ikke....men I kan vænne jer til at acceptere katten som den er.....hvis I vil ;-)
  15. Den der reklameskodside du også her linker til giver jeg NADA for, Og der findes absolut ikke et Spot-on-loppemiddel der dræber de mange tusindvis af loppeæg der ligger i hjemmet, og som ligger tørt og godt, og kan gøre det i flere år før de klækkes. Spot-on-midler virker der hvor det hældes på, nemlig på dyret og ingen andre steder. Så jo, hvis man vil af med loppeplagen, så skal dyrene behandles med noget der afliver lopper/loppeæg på dem, derefter forebyggende behandles SAMTIDIG med, at boligen behandles...ellers sker der det, at lopper fortsat klækker, springer på både dyr og mennesker....og det kan de så gøre i flere år til der ikke er flere æg tilbage. Og det selv om dyrene behandles punktligt efter forskrifterne. Den eneste forskel er, at nok angribes dyrene fortsat af lopperne når de klækker, men de midler dyrene behandles med skulle forhindre, at lopperne kan formere sig. men gener og ubehag fra loppeangreb vil alligevel være der.
×
×
  • Tilføj...