Hop til indhold

Naboklage over vores kat


Gæst Mette3003
 Share

Recommended Posts

Gæst Mette3003

Hej alle.

Har hårdt brug for nogle guidende ord, så håber i kan hjælpe. Jeg bor i en ejerlejlighed med min kæreste og en kat og en hund. Min kat render både ude og inde, og det har aldrig været et problem. Vi har boet her i 6 år.

Havde den mest ubehagelige oplevelse her i morges. Min kæreste og jeg vågner kl 5.30 ved at naboen først hamrer til radiatoren så vi er ved at falde ud af sengen. Jeg tænker hvad fanden sker der. Så går der 1 minut, hvorefter det lyder som om nogen nærmest er ved at sparke døren ind. Jeg tør ikke åbne, for er ikke sikker på det er dem ved siden af, så min kæreste går derud. Det er den nye nabos kæreste som er tosset over, at vores kat er oppe at slås med en anden kat. De er ovre i noget buskads. Hun siger at det ikke er første gang, og vi må se at gøre noget ved det.

 

Jeg kan sagtens forstå det er irriterende at man kan høre når kattene er oppe at slås, for det er en værre larm. Men vi står også altid op og lukker ham ind når vi hører det. Hun har kun boet derinde i et par måneder, og hun har allerede klaget over vores overbo også, og ville en dag have mig til at gå med derop og snakke med dem.

 

Men min bekymring er nu, kan hun gøre noget? Kender hende ikke, og aner ikke hvor langt hun kan finde på at gå. Vi har jo også en hund, men han larmer ikke. Jeg ved der er regler hvis det er lejeboliger man bor i. Nogen steder skal man have katten i snor udenfor. Men her render der jo 15 andre katte rundt på fællesarealerne, og aner ikke om der er regler for det. Det jo ikke som hvis katten i et rækkehusområde, går ind i naboens have, tænker jeg.

 

Hvad tænker i?

Link til kommentar
Del på andre sites

Der er helt klart regler for det, men de bliver bare ikke håndhævet, fordi der findes et utal af vildkatte. Din nabo skal kunne bevise, at det er din kat, og det får hun jo særdeles svært ved.

 

Noget helt andet er: Er du sikker på, at du må have to husdyr? Hvis du ikke ved det, så ville jeg nærlæse din huslejekontrakt en gang til og så nok en gang. For hvis du kun må have et husdyr, så vil boligselskabet enten bede dig om at flytte eller skaffe dig af med det ene husdyr.

Link til kommentar
Del på andre sites

Nu kan naboen vel ikke vide med sikkerhed om det ER jeres kat der slås, eller om det er andre katte.

Og lyden vil jo være den samme....lyder ikke som om hun er særlig tolerant over for omgivelserne..

 

M.h.t. regler på området, så er der ikke ret mange regler (jeg ser her bort fra evt. interne regler i boligforeninger som kan afvige fra lovgivningen)...men først og fremmest, så er det IKKE ulovligt at lade sin kat gå frit omkring....men det er på eget ansvar, fordi hvis nogen siger de ikke vil have din kat på deres grund, så må de, efter at have advaret dig om det, indfange og få bortskaffet katten..men det er jo ikke aktuelt her når der er tale om fællesarealer og ikke privat grund.

 

Og man risikerer jo også, og især i tættere bebyggede områder, at nogen får kattene til at "forsvinde og blive helt væk" ....med andre ord: indfanger og slår ihjel..

 

 

Men på lovlig vis, der kan hun ikke foretage sig noget som helst, medmindre der er regler for fællesarealerne, at katte ikke må rende frit.....Det må hunde f.eks. ikke, men det er fordi der er en hundelov det står i, for katte er der ingen...udover den paragraf i lov om mark- og vejfred der giver ret til indfangning på sin grund

Link til kommentar
Del på andre sites

Hvad jeg tænker er: Sikke en træls nabo...

 

Men du har ikke desto mindre pligt til at holde din kat på din egen grund. Det står i loven om mark og vejfred. Det er således ikke til diskustion.

 

Når det er sagt, så er det også ikke-i-orden at hamre på varmerør/døre, men du må også vise lidt vilje til godt naboskab. Jeg har boet flere steder hvor over-/underboen larmede meget, men det hjælper ikke at stille op frådende af raseri klokken lort om natten.

Og selv har jeg vitterlig været enormt stresset af larm fordi, jeg led af arbejdsbetinget stress, og derfor sov meget let og led af søvnløshed. Det kan være din nabos problem fx.

 

Men jeg ville ikke være tryg ved at min kat evt slås, er din kastreret? Mine er men nogen af dem slås godt nok... Også med hinanden. Men ikke så meget ude, hvor der er bedre plads.

 

Mit råd er: Mød naboen på mindst halvvejen, du har ikke mere ret fordi, du har boet der længere, selvom det måske virker uretfærdigt. Har I ikke en ejerforening? Hvis I har så tag det op på næste generalforsamling.

 

Men at holde gode miner til slet spil- ej! Det skrev jeg bare ikke! Men at være på neutralt forhold med sine naboer ER vigtigt.

 

Håber, du kan få det til at lykkes! Pøj pøj med det!

Link til kommentar
Del på andre sites

**Men du har ikke desto mindre pligt til at holde din kat på din egen grund. Det står i loven om mark og vejfred..**

 

Og Nej, det er IKKE korrekt.

 

Der står, at man har pligt til at holde sine HUSDYR på egen grund, men katte defineres, af det ministerium der forvalter loven, iKKE som husdyr, men derimod som KÆLEDYR...og, det er ikke på nogen måde klarlagt, at loven omfatter kæledyr, det er kun en almindelig antagelse/formodning..

 

Så indtil det er fastlagt, enten gennem en lovændring, hvor ordlyden ikke lader nogen tvivl tilbage om hvad loven gælder....eller det bliver afgjort ved en principiel dom, så er det forkert at påstå, at katte (og hunde og andre kæledyr) er omfattet af Lov om Mark- og Vejfreds § 1, omhandlende pligt til at holde sine husdyr på egen grund.

 

Dog omfatter lovens § 14 omkring indfangning OGSÅ hund, kat og andre kæledyr....men det betyder altså ikke at det er pligtigt at holde kæledyrene hjemme (hunde skal holdes hjemme, men det er fordi det fremgår af hundeloven)...kun at man skal være forberedt på, at andre må benytte sig af de muligheder der er lovhjemmel for, hvis de generes af fritløbende kæledyr.

 

 

 

I øvrigt er der en revidering på vej af netop den lov...men i følge den bliver det heller ikke pligtigt at holde katte på egen grund....og det bliver endda sådan, at når den træder i kraft vil det ikke længere være lovligt, at indfange og bortskaffe generende katte....men i stedet vil man, ved bevislige og gentagne gener fra katten (skal retten tage stilling til), kunne idømme katteejeren en bøde.

 

Det kan man ikke nu, idømmes en bøde for fritgående kat...netop fordi det ikke er ulovligt..

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst Mette3003

Hej alle. Tusind tak for jeres svar. Det er en kæmpe hjælp. Jeg vil forsøge at svare på jeres spørgsmål.

Jeg er helt med på at vi ikke har mere ret til noget fordi vi har boet der længere tid. Det var heller ikke det jeg mente. Mere at vi har boet der længe med samme kat uden nogen andre har sagt noget. Mange har katte hvor vi bor, og de render jo alle rundt mellem hinanden, og mange kommer også op på vores altan. Det synes vi da også er møg træls, men vi gør ikke noget ved det, for sådan er det jo. Vores kat er kastreret, og han er egentlig ikke som sådan oppe at slås. Han miaver bare rigtig højt i forsvar. Det ikke fordi de ryger i totterne på hinanden, og han er slet ikke aggressiv. Men den ene kat som kommer " ned til vores grund", eller ved vores lejlighed, den kan vores kat bare ikke lide. Så tænker egentlig at han forsvarer sin grund.

 

Vi må have alle de dyr i lejligheden vi ønsker, der står bare i papirerne, at de ikke skal være til gene for andre. Og sidstnævnte er jo et vidt begreb syns jeg:(

Jeg stødte lige på en af bestyrelsesmedlemmerne igår ved et tilfælde, og spurgte ham hvad reglerne var. Han sagde at han ikke mente at naboen kunne gøre noget, for det var jo kattens natur. Desuden var det noget andet hvis katten fx gik op på deres altan.

Jeg er bare så bange for hvad hun kan finde på når hun opførte sig så hysterisk:( ønsker ikke at miste min kat.

Han sagde også at det var helt uacceptabelt fra naboens side at opføre sig sådan, og han ville forhøre sig videre hos vores formand. Men puha, har helt ondt i maven.

Link til kommentar
Del på andre sites

Ja, det er da klart at katten vil forsøge at forsvare sit territorium.

 

Generelt lyder det bare som en ret intolerant madamme, der er kommet til og nu pludselig tror sig berettiget til at sætte dagsordenen for området...ØV, håber da at naboen bliver træt af hende ret hurtigt og harper hende ud ;-)

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst Mette3003

Ja det træls det skal foregå på den måde, sådan at hamre en ud af sengen kl lort, for så at stå og råbe som en præmensstruel møgtøs:( jeg havde langt mere forståelse for det hvis hun var kommet stille og roligt til os. Men det der har jeg intet til overs for. Håber ikke hun går videre med det. Ellers blir det næste måske at hun siger at hunden står og gør og larmer når ikke vi er hjemme.

Link til kommentar
Del på andre sites

Okay! Jamen, sådan kan den lov så også tolkes, jeg har bare mest hørt det andet, så deet... :rolleyes:

 

Jeg er godt klar over, at loven (forhåbentligt snart) står til revision.

 

Hvis man skal kunne finde ejeren- så må alle katte skulle tusses/chippes, mon ikke? Nogen af mine er tusset, men det er virkelig svært at se det, og en chip kan man heller ikke se på afstand- ergo vil en generende kat skulle "optages" (indfanges)- og formentlig indover en dyrlæge med chipscanner. Det bliver nok lige så dyrt som for strejfende hunde: Prisen for hund er pt- 5000 kr! (vide min søster hvis hunde (neuterede tæver) stak af i sommers, der skete nu ikke mere end, at den ene blev påkørt. (Kom sig).)

 

Så det kan blive monsterdyrt, men forhåbenligt forsvinder katte så ikke mere/bliver skudt af emsige jægere. (Jeg har ikke noget imod jægere generelt, men jeg hader dem der skyder huskatte!).

 

Tak for opklaringen Felis! (Y) Men som sagt, andre tolker det noget anderledes.

 

Mvh

Pinny

Link til kommentar
Del på andre sites

Kære Mette

 

Prøv at opsøge naboen (på et anstændigt tidspunkt) og gør det klart, at du har forståelse for problemet, men at du frabeder dig radiatorvækningen. Hvis hun har et problem vil du gerne diskutere det med hende i god ro og orden. Forklar at der er 15 andre katte, og at hvis hun vil forstyrre deres ejere- så er hun velkommen. Men at du vil forsøge at være hurtigere ude evt holde din kat inde om natten.

Så har du givet dig lidt- og vist forståelse. Og mere kan naboen ikke komme efter!

 

(At kvindemennesket er- for alternativt- kan man ikke ændre på. Desværre!)

 

Nu skrev jeg ikke det der med at du havde boet der længere for at genere, det er bare såre menneskeligt, at komme til at føle, at man har mere ret fordi, man var her først.

 

Det var mere en opfordring til, at huske- at selvom ens naboer er ***irriterende, så skal man bo op og ned af hinanden, og have et tåleligt forhold.

Selv bor jeg på landet- og jeg HADER genboens haner (KYKELIKYYYÆÆH! galet hver tredje meter og de går rundt om mit hus 2-3 gange dagligt!), og naboen der slår græs HVER week-end. Og skydebanen... (POP! POP! i hver eneste dejlige sommeraften, men på den anden side: Jeg foretrækker jægere, der kan ramme). Gylleudkørslen (sæson nu) er det mindste...

 

Men jeg kan sagtens komme ud af det med naboerne, de er flinke nok! (De hader sikkert også kattebesøg...)

 

Mvh

Pinny

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst Mette3003

Jeg synes også det er ret ubehageligt at skulle være uvenner med nogen når man bor lige op og ned af hinanden. Men synes godt nok ikke lige den opførsel bidrager til et godt naboskab fra hendes side. Jeg har intet til overs for hende overhovedet, men vil holde lav profil. Har dog tænkt mig at sige til hende at det er totalt uacceptabel opførsel, og vi kan tale sammen hvis hun kan finde ud af det på en ordentlig måde. Jeg finder mig ikke i at blive svinet, men vi kan mødes på midten hvis hun selv gør noget for det.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...