Hop til indhold

Hele historien - ikke for sarte sjæle (billeder)


O´ernes mor
 Share

Recommended Posts

Da jeg sikkert ikke er den eneste der ville være interesseret i at få det hele med, for at lagre det til min voksende katteviden og hurtigere kunne vide om der er noget i vejen med min kat og måske kunne hjælpe nogen der sidder derude og kommer til at prøve det samme. Så vælger jeg at sætte billedet af det sørgelige fødselsresultat på her, så andre kan se når den er helt gal og kan gøre noget hurtigere for deres kat, end vi gjorde, da vi ikke anede det var så slemt som det faktisk var. Også selvom vi jævnligt var i kontakt med diverse dyrlæger. Så hvis du er sart, så synes jeg ikke du skal læse videre.

 

 

 

 

Da jeg har skrevet i mange forskellige tråde, vil jeg lige prøve at samle den lidt her, så det ikke er forvirrende for folk at skulle trave forummet rundt for at holde sig updateret.

 

Det startede jo onsdag aften med at jeg kunne mærke på Ofelia at det nok var lige op over. Hun var MEGET omklamrende og blev til min egen private hæmoride. Jeg kunne igen steder gå uden hun var lige i hælene på mig. Så jeg linede op til at holde øje med hende til killingerne var kommet.

 

Der skete ikke rigtig noget før kl. var 9 om morgenen, hvor hun havde presseveer i ca 45 min. Det eneste der skete der var at der kom lignede et langt stykke navlesnor. Vi mente ikke det var værre end det da Ofelia ikke udviste tegn på hun havde ondt - så vi mente ikke det var hende selv der var bristet - og vi kunne mærke liv - omend der ikke var lige så meget af det som før hun pressede - så derfor mente vi heller ikke der kunne være noget galt med killingen.

IMAG0163.jpg

 

 

Derefter gik fødslen i stå og da der ikke var sket noget i ca 1½ time, ringede jeg til dyrlægen. Hun sagde at det ikke var normalt at navlesnoren kom først, men det var sket før uden det gjorde skade på mor eller killing. Så jeg skulle holde øje med hende i 2-3 timer og så ringe igen hvis der ikke var sket noget.

Efter små 2 timer, begynte "navlesnoren" at blive brun og der var ikke mere liv i maven. Ofelia gik rundt som hun plejede, som om hun tænkte, det var det! Hun virkede kun lidt irriteret over at der hang noget deromme.

Da jeg ikke synes det så rigtigt ud, begyndte jeg at blive endnu mere bekymret. Jeg ringede igen til dyrlægen og de sagde at de synes hun skulle afsted nu. Det lød heller ikke rigtigt i deres øre.

 

Vi fik fat i køretøj og penge og så afsted.

Dyrlægen, mente først at det var hende selv der var bristet, da han kunne se det var tarm og ikke synes han kunne mærke nogen killinger i hende. Da jeg gik fuldstændig i panik og var bange for at besvime og bare stod der og stirrede helt hvid i ansigtet uden at kunne sige noget, fortalte kæresten at han bestemt ikke mente at det var hende selv da hun ikke havde ondt. Så han fik heldigvis overtalt dyrlægen til at han skulle åbne hende op og se hvad der så kunne være i vejen.

 

Efter 5 timer kunne vi lettede hente hende igen. Det var "heldigvis bare" killingen der var gået til i maven og dens indvolde der var presset ud af hende. Det er en tragisk skæbne den lille killing har fået, men når det nu skulle være, så er jeg dybt taknemmelig for at få Ofelia med hjem.

 

Når hun nu skulle åbnes, fik vi hende steriliseret og hun blev også øremærket. Så sker det i hvert fald ikke igen.

IMAG0164.jpg

 

Hun kom så hjem og lå bare på sofaen, men da hun stadig ikke kunne ide at være alene og hun oveni prøvede at hive stingene ud, blev kæresten oppe hele natten for at holde øje med hende. Jeg gik så i seng for at få lidt hvile inden jeg skulle afsted med Oswald til kastration næste morgen. (På Ingers kattehjem.)

 

Det blev en nat med masser af sang og skaller da det var så forfærdeligt for ham at han hverken måtte få noget at spise eller komme ud.

Men afsted kom han og jeg tog hjem og kunne få en hurtig lur, da jeg ikke havde sovet meget mere end 3 timer og den havde været ret dårlig. 2 dage med ca 5 timers søvn, kan tage ret meget på en der eller er en stor sovetryne og helst skal sove 9-10 timer for at være udhvilet.

 

Om eftermiddagen kommer jeg så for at hente Oswald og bliver ringet op som jeg kommer ind af døren. De siger at Oswald er begyndt at bløde og de skal afsted til dyrlæge med ham. Jeg fortæller så at jeg er her og jeg får lov til at tage med til dyrlægen. Jeg føler her at jeg snart ikke kan mere og det virker bare som en dårlig joke, at der nu også skal støde komplikationer til med Oswald.

Vi ankommer til klinikken og Oswald´s blødninger er heldigvis stoppet så meget, så det ikke er grund til bekymring mere. Han kan dog ikke rigtig vågne op af narkosen og ser ud som om han er på et meget dårligt syretrip. Så han får noget modgift og efter små 10 min er min lille dreng ved at komme til sig selv. Vi har fået en krave med til ham også, som han er ret utilfreds med. "Man ligner jo herre meget en tøs i den der kjole!"

 

Vi kommer hjem og om aftenen efter han har fået sig en lur, har vi fået lov til at sætte kattene sammen. Ofelia hyler op og hvæser og sprutter og gør anstalter til at ville fare i hovedet på Oswald der ser ud som om han er faldet ned fra månen.

Der går ca 4 timer med det og så har hun forstået at han ikke gider lege far og mor med hende mere. Så nu tuller de begge rundt og Oswald får lov at dutte næse og slikker hende i panden hver gang han går forbi hende.

 

Så det har været 3 hektiske døgn, med følelserne langt ude på tøjet. Det er lang tid siden jeg har vrælet så meget, men fik da sovet 10 timer i nat. Så nu er vi klar til at starte på vores nye liv :)

Heldigvis - 7,9,13 - er alt endt godt og vi kan ånde lettede op.

IMAG0167.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

Ja det er ikke noget jeg ønsker skal ske for nogen. Heldigvis har katten ikke nogen moderfølelse før killingen ligger der og er levende, så vi kan bare starte på en frisk.

Så nu har vi en hunkat der er MEGET kælen og skal ligge hos en af os hele tiden som en anden baby og en hankat der ikke synger så meget mere. Han keder sig godt nok lidt vel meget og synes det er synd for ham at han ikke må komme ud og lege endnu. Men ellers klare han det fint og er blevet den gamle kærlige og kælne Oswald som han var for små 4 måneder siden.

Vi har også selv fået sovet ud efter overvågningsvagterne, så alt er som det skal være her i vores hjem :)

Så vi fik en happy ending trods alt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...