Hop til indhold
JES

Gravid kæreste og stresset kat :(

Recommended Posts

Hejsa.

 

Jeg har ofte benyttet mig af denne sides visdom når det kommer til vores kat, Bella.

 

Hun er en internat kat, indekat og neutraliseret. Hun er nu lidt over 2 år gammel, og har aldrig haft de store problemer med at være indekat - vindueskarmene er hendes domæne, hvor hun kan bruge timevis på at fiske insekter og blade etc udefra. Hun har aldrig forsøgt at stikke af, eller givet tegn på stress pga at være indekat. Da vi fik hende var hun en del af et kuld der havde mistet deres mor da de var 1-2 uger gamle, og plejefamilien har leget med hænder med hende, så vi brugte det første år på at aflære hende visse unoder, så hun i dag kan skelne mellem leg og kæl uden problemer - hun har sin yndlings-mus og går ikke længere efter hænderne der kontrollerer den ;)

 

Bella går med mig hjemme det meste af tiden, da jeg arbejder hjemmefra. Hun er nok "min" kat. Nu er min kæreste blevet gravid, med vores første barn (YAY!!), men Bella har ændret adfærd markant - og vi er bange for at det skyldes graviditeten, da det er det eneste der har ændret sig. Hun er ellers en fin, slank, rask kat, der ikke døjer med sit helbred, og fint finder sig i at få klippet kløerne når de bliver for krogede.

 

Hun er den sidste måned begyndt at bræge (meget dybt og lange miauv) i tide og utide. Hun er vant til at vi lukker døren ind til soveværelset, men nu efter 1-2 timer bliver vi vækket af en jammer uden lige, der fortsætter i 30-45minutter, med krassen på dør og flænsen af tæpperne i gangen. Hun er blevet ekstremt kælen (hun har tidligere været en bestemt men pletvis kælen kat, og altid kommet selv en 3-4 gange om dagen), men siger nu fra ved at bide i/efter mig - før skubbede hun pænt ens hånd væk med poten og gik. Hun har desuden tisset på min sko (vi ved ikke om det var fordi jeg havde trådt i noget) men hun har altid været EKSTREMT renlig - og aldrig besørget udenfor kattebakken. Hun er desuden begyndt at tonse rundt i lejligheden, når hun ikke ligger og sover eller sidder i vindueskarmene - tidligere kunne hun godt lege lidt selv, tage sig en enkelt fræser igennem hytten - men nu er det som om der kun er 2 gear.

 

Hvis jeg ikke er hjemme om aftenen gør hun alt hun kan for at holde min kæreste vågen - basken/overfald på persienner, brægen etc.

 

Vi har ikke ændret noget ved mængden af opmærksomhed hun får, leg, mad eller andet i den stil - men umiddelbart så synes jeg alle tegnene viser at hun er stresset, og den eneste faktor vi kan komme på er at min kæreste er gravid.

 

Vi er bekymrede for at Bella ikke har det godt, og det ikke ser ud til at hun accepterer tingenes tilstand (hun har f.eks. bidt mig 2 gange i dag). 7 måneders yderligere graviditet med en stresset kat, er heller ikke godt for min kæreste.

 

Jeg ville gerne høre om I har nogle input, ideer eller har været i samme situation.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa og tillykke med graviditeten :D Det er bare så stort, for både mennesker og dyr:)

jeg har ikke den store erfaring med katte, da jeg først er blevet katteejer for et års tid siden, og det til en kat på 7 år. Men måske kan jeg komme med et par input du kan bruge.

Umiddelbart tænker jeg, om din kat er kommet i teenager alderen? Jeg synes jeg har læst noget en katte der pludseligt skal teste grænser og ændrer adfærd. Måske kan du finde noget på nettet om det, som kan hjælpe dig? Hun burde jo ikke komme i løbetid, når nu hun er steriliseret, men kan der være noget om det alligevel? Sådan et instinkt hun følger?

Der er også den mulighed, at din kærestes duft har ændret sig, pga graviditeten og katten reagerer på det. Som sagt, jeg har ikke det helt store kendskab til katte, men de overlever jo på deres instinkter og alle forandringer mærker de og reagerer mere eller mindre på. Ikke to katte er ens:)

men umiddelbart ville jeg prøve at undersøge de ting jeg har nævnt på nettet og se om der er hjælp at hente.

held med det - og den lille ny :) Husk at inkludere katten, når den lille kommer. Ellers kan I risikere den reagerer negativt på baby.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Uha, - jeg håber I har fået løst problemet, - og tillykke iøvrigt :-) ..... jeg tænker også at kæresten har ændret duft, og når den lille ny kommer vil der være flere nye dufte, det tror jeg godt katten kan reagere på. I kunne prøve Feliway, som sættes i stikkontakten og udskiller et hormon der er et fuldstændig ufarligt hormon, som katte har og bliver stimuleret af, og som dæmper stress og utryghed. Held og lykke.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa. Tusind tak for jeres input. Vi har snakket med Internatet, og vi er blevet enige om at tage hende til dyrlæge først til et ordentligt gennemtjek så vi kan udelukke sygdom. De foreslog også feliway.

 

Er det pga hun har fået udendørstrang som internatet mente det kunne være er vi på den, da hun ikke må komme udenfor her hvor vi bor - og det ville ikke være sikkert for hende da der er mange biler.

 

Hendes symptomer har desværre ikke ændret sig med tiden, men vi krydser fingre for en løsning - da det ville være utrolig trist at give hende videre :(

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...