Hop til indhold

umulig skovkat


Anja96
 Share

Recommended Posts

Okay, jeg må grædende gå på knæ og bede om hjælp nu, for det her er på grænsen til at gøre mig vanvittig.

 

Vores almindelige huskat fik 2 killinger tilbage i august. Den ene fik en ven af familie og den anden, Buster, beholdte vi selv. Buster er en hankat og det er meget tydeligt at hans far har været en skovkat. Så 50/50 almindelig huskat og en skovkat - dog ligner han mest en skovkat. Så Buster bor hjemme ved os nu sammen med hans mor. Vi har ikke andre husdyr.

 

Buster er en dejlig, smuk og kælen lille charmetrold, og vi elsker ham selvfølgelig meget højt men..... Han er UMULIG at opdrage!!!! Vi føler efterhånden at vi har prøvet alt for at rette op på det, men lige lidt hjælper det. Han er på køkkenbordet konstant - han er sulten 24/7. Vi har mistet utalligt meget porcelæn, mad og planter. Han er ligefrem fræk nok til at springe op midt under aftensmaden og stjæle maden direkte fra ens gaffel. Han er fuldstændig ligeglad med hvor meget skæld ud han får. Han forsætter 2 minutter efter. Vores tapet er flået i små stykker alle steder, og han har altså meget legetøj og kradsebræt. Kort sagt ødelægger han hele huset.

 

Vi har skældt ud og skældt ud, han er blevet lukket ude og fået vand i hovedet osv. men lige lidt hjælper det. Han glemmer det på 0,5.

 

Vi har haft mange katte før, men vi har aldrig haft så store problemer som nu. Vores anden kat er en lille velopdragen kælepot, der kun spiser hvad hun får serveret, så han har det i hvert fald ikke fra hende. Min far siger at skovkatte også ofte har det med at være lidt umulige, men synes ikke det her kan være rigtigt. Selvfølgelig er han en killing og skal ud og udforske verden, men vi ender med et total flænset hus og hovedepine på den her måde.

 

Tænker at han måske mangler lidt selvtillid, for han tør ikke rigtig at bevæge sig udenfor. Vi leger selvfølgelig også med ham, men vi har lidt et håb om at han falder lidt til ro hvis han kommer ud og jage og markere sit eget område. Han kan gå ud som det passer ham, men det har aldrig rigtig interreseret ham.

 

Så er der nogle af jer der har nogle gode fif eller evt selv har effaringer med noget ligende, så ville det være en stor hjælp. Alle råd er velkommen! Vi er desperate.

 

Jeg har en del videoer og billeder af hans opførelse, men teknologien driller lidt lige nu. Det kan være det kommer op senere.

Link til kommentar
Del på andre sites

Allerførst, så ER det altså fordi en kat virkelig er sulten, hvis den "hele tiden er sulten"....og det betyder faktisk, at den ikke får korrekt foder, eller ikke nok foder.

 

Dernæst, så hjælper det ikke en hujende fis, at skælde ud på en kat, for det forstår den ikke at relatere til at det er fordi den gør noget I ikke bryder jer om.

 

Alt efter den enkelte kats temperament medfører skælden ud bare, at katten enten bliver stresset og sky...eller i den anden grøft, kan en kat ligefrem blive agressiv og angribe.

 

Så er der kombinationen med at beholde en hankilling. Som regel fungerer det aldrig helt godt fordi på et tidspunkt vil en hunkat gøre livet til et hedt sted at være for ham, fordi hendes instinkt fortæller, at hendes søn ville kunne finde på at parre sig med hende = indavl og det er ikke godt.....så måske problemer i sigte når han bliver helt kønsmoden.

Eneste mulige løsning, et få steriliseret hunkat og kastreret hankatten. Det vil måske hjælpe.

 

Omkring at katten springer på bordet.

 

Så hjælper det ikke at skælde katten ud eller smide den ned når den først ER hoppet op på bordet, fordi det forstår katten ikke.

Han skal lære, at det er selve handlingen at springe derop, som er forbudt.

Det er svært nu når han er blevet så gammel, men det handler om, at man skal være oppe på dupperne og aflæse hver gang katten skal til at hoppe på bordet, så skal man være hurtig til at holde hånden for sådan at katten må lande på gulvet igen...og det må gerne være fulgt af et NEJ i samme øjeblik som man spærrer for katten.

Konsekvent skal man være, så plejer det at virke.

 

Omkring tapetet, så er der flere muligheder hvorfor han gør det. Den ene er hvis han virkelig er hyperaktiv og keder sig...den anden er hvis han allerede nu er territoriehævdende og gør det for at markere sig.

 

 

Så forslag til at få skik på "rovdyret" (Lukke ude og vand i hovedet mere er strengt forbudt, for det fatter han alligevel ikke en brik af )

 

Få ham kastreret hvis han ikke allerede er det.

 

Dernæst skal han have mad han bliver mæt af.

Nu ved jeg ikke hvad de får at spise, men han skal have tørfoder af god kvalitet til rådighed hele tiden.

 

Og derudover bør katte have mindst et mættende måltid om dagen, bestående af forskellig kødprodukter, enten råt eller kogt....og en gang imellem suppleret med dåsefoder (LUX fra Aldi er det bedste af de billige, kun 4.95 for en dåse)...og det kunne man med fordel servere for katten mens I selv spiser.

 

Og så forsøge modellen hvordan han skal lære at spring på borde er forbudt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...