Hop til indhold

Vil ikke drikke og stikker potten i vandskålen


TulleH
 Share

Recommended Posts

Min 15-årige hunkat vil pludselig ikke drikke vand fra sine skåle. Hun går derhen - fordi hun er tørstig, går jeg ud fra - og sænker hovedet for at drikke, men så stopper hun, hæver og sænker hovedet en smule, som om hun leder efter vandspejlet. Så stikker hun forpoten ned i vandet og kører ned i vandet nogle gange - ligesom de måske ville gøre i naturen for at fjerne blade osv. fra overfladen. Men det er helt rent drikkevand, så der er ikke noget. Til sidst går hun igen, uden at drikke. Lidt efter går hun derhen igen og historien gentager sig.

 

Meget underlig adfærd. Jeg har måske set hende gøre det med potten før engang imellem, men hun har ikke haft problemer med at drikke. Hun er en gammel kat nu, så det er underligt, at hun pludselig ikke vil drikke.

 

Er der nogen, der kan genkende denne adfærd og har en forklaring ?

 

Jeg vil lige sige, at hun har været syg for kort tid siden. Kastede op - til sidst grønt slim - og ville hverken drikke eller spise. Til sidst var hun så afkræftet, at hun blev indlagt på dyrehospital og lagt i væskebehandling. Hun havde inflammation i bugspytkirtlen og fik antibiotika behandling i 4-5 dage. Udover det, så viser blodprøverne, at hun har lidt forhøjede nyre- og lever værdier (en smule ud over max.normalen, men ikke voldsomt højt) og en urinprøve viste lidt problemer med at koncentrere urinen (dvs. nyrerne er ved at være slidte). Men hun er kommet sig nu og spiser fint og får nyrekost (vådfoder primært, men har også adgang til tørfoderet). Hun spiser ikke så meget, som hankatten gør (men han er også større) og hun spiser ikke så meget, som hun gjorde før, men nok til at holde vægten.

Det største problem er, at jeg er nødt til at give hende vand via engangssprøjte, for at sikre mig, at hun får væske nok - fordi hun let kan blive dehydreret, når hun ikke koncenterer urinen nok - så det ville være rigtig godt, hvis jeg kan få hende til at drikke igen.

 

Jeg har læst på nettet, at katte godt kan være kræsne mht. at drikke. Nogle vil ikke drikke af skål - man foreslår her at stille drikkeglas frem og give dem mulighed for at drikke af håndvasken, bruseniche etc. Det har hun altid gjort rigtig meget og så har jeg skældt ud og skubbet hende ned :-( Så måske har hun altid foretrukket at drikke andre steder end af skålen. Men selvom hun nu får lov, så gør hun det ikke. Hun har været ude i brusekabinen mange gange, men vil ikke drikke alligevel. Står bare, ligesom ved skålen. Og hun er helt holdt op med at hoppe op på bordene og forsøge sig med mine drikkeglas og håndvasken :-(

Nogle skriver, at nogle katte ikke kan lide, at få knurhårrende på siden af skålen, at det skal være en flad skål. Så det vil jeg prøve. Men det har jo ikke tidl. forhindret hende i at drikke, så tror ikke rigtig, det er det.

Nogle foreslår en drikkefontæne, men det er ret dyrt, synes jeg, så hvis det ikke løser problemet, er det jo bare penge ud af vinduet. Jeg har også en lille datter, som jeg tror vil sidde og lege med vandet konstant. Så det vil ikke være den første løsning, jeg griber til.

 

Håber I har nogle svar til mig...

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg vil lige specificere, at det, jeg gerne vil med mit indlæg, er, at høre, om der er andre, der kender til den adfærd med ikke at ville drikke og stikke poten i vandet osv. og har fundet svar på, hvorfor katten gør sådan.

 

Og der skal selvfølgelig stå "poten" i overskriften, og ikke "potten" :D

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 4 weeks later...

Jeg har to "vaskebjørne"- der drikker af poten, men det har de altid gjort (og deres vandskål rengøres 2 x gange dagligt pga snavs). En kat, der ændrer adfærd, SKAl se dyrlægen. Hvor har du ikke været der forlængst med din kat? At den er blind på et øje forsvarer ikke, at den ikke får nok at drikke. Du formoder dette. En kat, der tørster kan hurtigt blive dårlig- vådfoder eller ej.:confused:Undskyld hvis jeg er harsk. Kattens helbred et nummer 1. Hvad man tror og mener- er nummer to.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...