O´ernes mor

Hmm er der sket nogen forandringer i jeres liv for nylig? Hun kan jo være stresset. Ellers tænker jeg hun måske er falsk i brunst. ved ikke helt hvor voldsomt det kan være hos en kat og hvor ofte det kan ske, men har hørt om katte der virkede som om de var i brunst selvom de var steriliserede eller fik p-piller. Kan også være der er noget med maven når hun nu ikke kan lide at blive taget op. Hvor længe har det stået på og har hun altid været sådan. Altså med at miave og ikke ville tages op?

Hun lyder som om hun er i brunst. I kan få hende steriliseret eller giv hende p-piller. På nogle katte virker det nærmest som om det gør ondt i kroppen på katten når den er i brunst, derfor kan hun udvise ubehag ved i rør ved hende. Det kan virkelig være en støjende affære når sådan en hunkat kommer i brunst da de kalder på hannerne og gør obs på deres tilstand. Hvis det er brunst er det ikke noget der er farligt. Brunst er når hunkatten er klar til at blive befrugtet. Bare så der ikke er nogen misforståelser

Det er klart. Det er også bedre at være på den sikre side end lade stå til. Det der bare er ved at have en kat der er tynd af natur er at de hurtigere kan blive forkølede eller hvis de får andre sygdomme har de mindre at stå imod med og kommer hurtigere til at se sølle ud. Hvis det er en ude kat så hold godt øje med rifter og bid fra andre katte. Vores normalvægtige katte har lettere kunne komme sig over en rift, men Oscar fik feber et par gange da han ikke havde så meget at stå imod med. Dyr forretning inden han blev kastreret.

Ja det er trist jeg ikke har hende mere

Hehe ja det kan jeg godt forstå han er.

Ja da hun først havde accepteret han kom på besøg så havde de meget glæde af hinanden og elskede at lege sammen Min søn og Baby der bare flader helt ud

Ja det gjorde hun. Det sjoveste var når han kom slæbende med hende og sagde "Moooooar! Sig til Baby hun ikke må drille!" og så lukkede døren for næsen af katten.

Hvilke dufte laver du dem med?

Islagkage! hehe ellers bare is. Skiferie eller strandferie?

Hehe hvor er han sød. Min første hunkat synes også altid hun skulle hjælpe min søn med at lege med biler. Det gjorde hun ved at stikke forbenene ind under hans biltæppe hvor bilerne var sirligt linet op og så lave en bakke i tæppet på den måde så bilerne skøjtede rundt. Ellers kunne man jo skubbe til dem og de helt små biler kunne man liiiige tage i munden og stikke af med, mens man havde en hylende dreng styrtende efter en.

Ja det er ikke sjovt. Min kæreste synes jeg er fjollet at jeg ind imellem kan blive lidt trist over den sidste kat vi mistede. Ham savner jeg ekstremt. Han var absolut den mest perfekte kat jeg nogen sinde har været i nærheden af. Ungerne har kunne slæbe rundt på ham, leget vildt med ham og nærmest tage maden ud af munden på ham uden han har gjort noget. Til dem der nu kunne sidde og blive forargede vil jeg lige sige at jeg man selfølgelig ikke skal være hård ved katten, komme til at trække den i halen eller tage dens mad uden grund, men jeg sætter pris på at have et dyr jeg kan stole på ikke sætter kløerne i nogen eller bider. Man skal respektere dyret, men det er menneskerne der er nummer 1. Hvis det skulle ske at et barn kommer til at være lidt for hårdt ved et dyr skal de helst bare gå væk. Oscar synes så bare det var fedt at der var nogen der gad røre ved ham lige meget hvor vildt det blev. Trænede ham fra han var lille af til at jeg samlede ham op i nakkeskindet. Det gjorde jeg op indtil den dag han døde. Det var meget lettere at tage ham sådan da han bare hang der og var helt afslappet. Vi har aldrig haft nogen problemer med at få fat i ham. holdt man i hans hale eller ben - hvis man fx skulle have ham i transportkasse og han synes at han ville gå - så lagde han sig bare ned uden at hive og trække sig væk og man kunne tage ham stille og roligt op. Han er den roligste kat - overfor mennesker og killinger - jeg har haft. Øv kan blive ved med at snakke om den kat. Sikke fjollet man kan blive over sådan et lille væsen...piv...

ååååååh nej hvor er han bare bedårende. Ærgeligt du bor så langt væk og vi - i følge manden - har de katte vi skal have, for han er da godt nok en charmer.

Hvis den stadig ikke har taget på når den bliver ældre, så hold øje med pels, øjne og øre og hvad der kommer ud af den anden ende. Hvis alt er i orden og dyrlægen siger den ikke fejler noget, så kan katte altså ligesom mennesker også bare have et for højt forbrændingssystem. Har selv haft et par katte der specielt om sommeren blev til Auschwits katte. De blev meget tynde og troede i starten de havde orm eller en anden sygdom. Baby´s mor var og er stadig meget tynd om sommeren, Baby selv kunne nogle gange blive til et skelet og hendes søn Oscar blev også meget tynd om sommeren selvom han var utroligt muskuløs. Har haft mine katte til dyrlægen for at blive tjekket for det ene og det andet, skiftet til dyrlæge foder og givet kattemælk, fed fisk osv, uden det havde nogen synderlig effekt. Så en kat behøver ikke være syg eller underernæret hvis den er lidt tynd. Bare sørg for at holde øje med den ikke taber sig for meget og giv lidt federe mad, da deres forbrænding er for høj.

Jeg ville få den scannet ved en dyrlæge. Du kan også sætte nogle sedler op med et billede og en efterlysning af mulige ejere i diverse butikker eller hvor der nu kommer mange mennesker. Så har du gjort hvad du kunne. Hvis den efter et år bliver ved med at komme hos dig trofast hver dag og kun går sin vej fordi du lukker den ud, tror jeg godt du kan adoptere den. Vores hankat gik hjemmefra i 4 måneder. Vi aner ikke hvor han har været men tror han blev adopteret af nogle nye der har haft ham lukket inde hele tiden. Han virkede dog ret bange og vagtsom da han kom hjem igen og nærmest sprang i vores arme da vi åbnede døren for ham. Han ville heller ikke gå ud og tisse alene den første måned, så der måtte vi lufte ham. Men han har heller ikke været mærket på nogen måde der kunne fortælle andre om han var vildkat eller på besøg, så vi kan jo ikke rigtig klandre dem for det hvis de i god tro har taget ham ind.

Det tror jeg ikke. Hun har gået sammen med en hund før hun kom her og været indekat. Ved selfølgelig ikke om han har været heldig mens vi ikke har været hjemme. Tror det bare ikke ud fra den behandling han ellers har fået. Ved godt at kattes kærlighedsaffærer kan være voldsomme, så der er jo en lille chance for der har været gevinst. Selv om vi kan betale det i rater så har vi stadig ikke noget at betale af i denne måned. Nogle uforudsete udgifter da vi flyttede i sidste måned har udtærret vores "for sjov" penge til denne måned og et godt stykke ned i vores madbudget også. Så de må lige vente lidt endnu. Vi prøver dog at gøre hvad vi kan for at afhjælpe de episoder hvor han er allermest frustreret med en afledningsgodbid, kæl, leg eller en tur på terrassen. Så er han lidt mere afslappet når han kommer ind igen og så hjælper vi hende når han er efter hende så hun ikke kommer til at synes han er en værre en. Er glad for at høre der ikke er dommedagsvibes over vores lille problem. Det letter.

Vi har for en uge siden overtaget en lille hunkat på knapt et år. I forvejen havde vi en hankat på ca 2 år. Da hunkatten var kommet inden for døren fandt vi til vores "skræk" ud af at hun var MEGET i brunst. Det skrækkelige i det er at vores hankat ikke er kastreret og han synes jo hun var forfærdelig dejlig og ville gerne lege. Hun lå og gjorde sig til men nærmede han sig fik han en flad. Nu viser hun ingen tegn på at det kilder mere, men han er stadig meget ulykkelig over han ikke må kæreste med hende. Det har resulteret i at han dissideret jumper hende i tide og utide. Det eneste han får ud af det er at hun skælder og smælder og langer ham flade. Siden dag 2 har han virket dybt fornærmet. Han render rundt og synger og klager sig, glor fornærmet på os hvis vi snakker til ham og han kommer ikke som han plejer og vil putte og nusse. Han spinder heller ikke når man kæler ham. Vi kan faktisk kun lige gå an når der er mad i farvandet. Hun tuller rundt og skal holde øje med det hele. Hun har godt nok et øje på hver pote, for at holde øje med om den der dreng nu render efter hende igen, men ud over det så står de tit og snuser næser, går forbi hinanden og hun render da også tit rundt og leder efter ham og skal se hvad han laver hvis han ikke har sunget i nogle timers tid. Det går bedre og bedre for hver dag, problemet er bare at han virke lidt depri/irriteret over hun ikke vil som han og at når han jumper hende bliver han mere og mere voldsom og insisterende. Han er trods alt over dobbelt så stor som hende, så vi er lidt bekymrede for om de kan ende med at finde ud af det sammen uden vi skal holde øje. Vi har desværre ingen penge at kastrere ham for i denne måned, så det er nødt til at vente til næste. Ellers havde vi håbet at det kunne give ham noget ro i hovedet når hendes duft ikke er lige så interessant. Hun skal også steriliseres med tiden, da vi ikke er helt med på at skulle have killinger. Indtil da må hun nøjes med p-piller. For at gøre det helt klart er mit spørgsmål så. Tror i det vil komme til at gå, eller må vi gå af med lillepigen igen? Ved godt en uge ikke er meget og det var lidt for uheldigt med brunst+hankat der ikke var kastreret. Synes bare det har gået mere smertefrit de andre gange jeg har sammenført katte.

Lyder som om hun vil få et rigtig godt hjem hos jer. Hun er ultra bedårende og sikke smukke øjne. Vil ikke blande mig ydeligere da Henriette har givet alle de råd jeg selv kunne komme på

Min gamle hunkat ligger i græsset og vasker sig og cowabunga jumper hendes killing (min lille dreng der desværre blev kørt ned for nogle måneder siden) hende fra højbedet...han svæver ca 50 cm over jorden

Velkommen til. Der er masser af katte derude der savner ejere, så skulle ikke være det store problem at finde et nyt medlem til familien. Håber i bliver glade for jeres fremtidige kat

Ja jeg ville også lige høre en dyrlæge ad. Min gamle hunkat fik også tisseproblemer, men det viste sig at være protesttisning da hun ikke var tilfreds med det sted vi flyttede hen (midlertidigt). Min dyrlæge anbefalede mig at sætte hende på antidepressiv - ja katte kan godt blive depri - men vi nåede at få en permanent bolig inden og tisseriet stoppede. Så håber i finder ud af hvad problemet er for ligegyldigt grunden vil en kat ikke bare begynde at sjatte rundt omkring for sin fornøjelses skyld.

Som tinkavera siger så er der mange katte der desværre ender med at blive uønskede. Men tror ikke på at du er ligeglad eller ikke har tænkt på det. Det jeg tror du bare lige skal tænke på er at at da der er mange katte og for få der vil have dem, så skal du nok finde et par mulige aftagere inden eller være klar til at adoptere en eller flere killingerne selv. Det er en smuk tanke at alle skal have mulighed for at være mor eller far bare en gang i livet, men vi må desværre være urimeligt realistiske når vi sætter nye væsner i verden. Også selvom det "bare" er en kat. Så hvis du har nogen der virkelig gerne vil have en miniudgave af din kat, så synes jeg bare at du skal tage den smukke oplevelse som det er at følge din kat og se de små vidundere komme til verden. Ellers så bare nyd din kat. Den vil ikke bebrejde dig at du nægter den moderskabet. Det er ikke et brændende ønske hos den, bare et instinkt.

Jeg har en MEGET sart næse og synes kattebakker lugter ligemeget hvilket sand og hvor ofte man gør den ren. Skiftede alt sand hver 2-4 dag og bakken blev rengjort med rengøringsmiddel hver gang inden det nye sand kom i. Vil ikke sige det stank, men sådan en nylagt prut lugter altså af prut ligemeget hvilken kost du giver din kat. (og ja jeg er sart!) Så derfor har ALLE vores katte lært at sige til når de skal tisse og noget. Vi har aldrig haft problemer med det. Vores katte er halvt inde og halvt ude katte og nu da vi har fået nogle store terrasser hygger de der. De bruger nu en af vores blomsterkummer som de mente de skulle overtage til deres projekter og så er det jo bare at tømme derfra. (Lugten er minimal når du står i frisk luft og tømmer og fimselugten er hurtigt væk når de gør det i fri luft. Det vi gør når vi ikke er hjemme i længere tid er at lukke katten(e) uden for. Vi har så lavet en dejlig varm hule til dem de kan putte i og vi har ofte nogle katte der synes det er lige så sjovt at putte ude og selv beder om at komme ud end putte i sofaen. Så mit svar er at JO du kan sagtens lære din kat at sige til når den skal bummelum. En kat er faktisk meget lærenem. Vores katte har lært at de ikke må komme på bordene. Vores ældste kat kom aldrig i vores gamle køkken når jeg var derude (da det var så smalt at man faldt over ham) så sad han og ventede i døråbningen til jeg var færdig i køkkenet. Vil lige sige at hans mad stod i køkkenet og han er mere end madgal og på trods af det blev han stadig ude af køkkenet til jeg enten gik ud eller gav ham lov til at komme ind i køkkenet. En kat er af natur meget renlig og hvis du lære den at dens bakke står udenfor så siger den til enten ved at komme med lyd eller sætte sig foran døren. Så bakke eller ingen bakke that is the question - kun du kan besvare.

Vi kan godt modtage gæster uden risciko nu da det var min første hunkat der sagde farvel på den måde. Hun blev jo desværre væk for et par år siden. Så ingen sjatter mere. Men ja det er sjovt at de der dyr reagere på hvad køn det er der er på besøg. Førnævnte hunkat knurrede af gæster af hunkøn de første gange hun så dem men strøg lige op på skødet af gæster af hankøn som om de havde været de bedste venner for evigt og altid.

Rigtig gode forslag du kommer med og jow dyr skal have adgang til vand hele tiden, men de kan jo godt komme til at tømme den uden man har set det. Vores kat fortæller også hvis der mangler noget...ofte hvis de har udtømt deres lagre om natten og vi har den frækhed at sove for længe. Det er jo ikke noget den dør af at gå i en time uden vand.

Må lige høre...er det videnskabeligt bevist eller er det egen erfaring? De katte jeg har haft har alle drukket rigtig meget og de har kun fået tørkost. To af mine katte har dissideret nægtet at spise vådkost og kun villet have tørkost. Der er kun en af mine katte der ikke har fået galoperende tyndskid - for at sige det mildt - af at spise vådkost. Men jeg har så erfaret at mad der er "billigere" i kvalitet og pris end whiskas og den der grønne fra bla. netto står meget lavt på mine kattes ønskeseddel. De har kun ville røre det hvis de var ved at omkomme af sult. Når min pengepung har haft det lidt bedre har jeg været ved dyrehandlen/dyrlægen og købe noget med noget mere kraft i. I længden er det ikke meget dyrere da det holder længere. Du lægger også meget mærke til det på antal af gaver i kattebakken, da der ikke er ret meget affaldstoffer i det mad fra dyrehandlen/dyrlægen.