Hop til indhold

O´ernes mor

Members
  • Antal indlæg

    433
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af O´ernes mor

  1. Da vores kattebørn jo ikke må lege hos alle de andre her i blokken, skal vi have hegnet terrassen ordentligt ind og lavet noget aktivitetscenter/legeplads til dem. Vi har en væg vi vil bruge til formålet så de kan komme op i højden og holde øje og få brugt deres motorik. Jeg har lavet en fin fin FIN tegning af mine visioner so far. Jeg vil gerne have nogle grønne planter hængende på væggen også, men aner ikke hvilke der vil egne sig til katte. Altså planter de rent faktisk må tygge i og endda kan få gavn af og ellers nogen planter der måske kan slynge sig der ud af med tiden for at de kan få illusionen af lidt skov/buskads og som ikke er giftigt for dem. Kender kun det der kattegræs, men det kan jo godt blive lidt kedeligt i længden. I er mere end velkomne til at komme med flere og andre ideer.
  2. Ja også dejligt at man kan være i et forum hvor man ikke bliver betegnet som skør fordi man går helt i spåner over ens kat fejler noget.
  3. Tak for al jeres støtte og for at glæde jer sammen med mig, både til at killingerne skulle komme og så senere da det ikke skulle ske, at vi fik lov til at beholde vores lille pige. Det varmer Hun har det rigtig godt nu. Hun er blevet MEGET mor og far syg. Hun vil slet ikke være alene på noget tidspunkt og går vi begge, har vi en kat der dissideret vræler og skriger efter os, så det kan høres langt væk. Har vi bare skulle ud og gå aftentur, er hun kommet med på maven under jakken. Der sidder hun så helt afslappet og kigger ud eller lægger sig med hovedet i ærmet i jakken og putter. Så vi har fået taskekat. I dag og i går er hun dog begyndt at ville være på terrassen alene i mere end 5 min. Men høre hun os bevæge os rundt herinde er hun der som en mis Så alt i alt går det rigtig rigtig godt.
  4. O´ernes mor

    Sele

    Hmm. hvad med en af de der seler til de små hunde. Har set en der går ned omkring forbenene som når vi tager taske på og så er der nogen der bliver klipset sammen foran på brystet. Mit råd til dig er at kigge på en hundesele til en mindre/lille hund. Du kan jo få så meget lir til de der såkaldte taskehunde og de fleste jeg ser går ikke i alm. sele. Altså med en snor fra et halsbånd. De bliver vel kvalt hvis man en enkelt gang går den modsatte vej af dem. Ej spøg til side. Da jeg ikke ellers ville ane hvordan og hvorledes, så kig i butikker med lir til dyr. Synes nemlig ikke der er ret mange forskellige seleudgaver i de gængse dyreforretninger o.lign.
  5. Ja nu må jeg bare bande. men hold da helt kæft hvor er det nogle gode billeder af ham! Er du fotograf eller sådan noget?
  6. Tak nu bliver jeg helt rørt. Ja de er mine små børn, også selvom de også "bare" er dyr. Jeg har valgt at have dem og derfor skal jeg også sørge godt for dem. På det punkt mener jeg at dyr er lige som små børn.
  7. Ja det er ikke noget jeg ønsker skal ske for nogen. Heldigvis har katten ikke nogen moderfølelse før killingen ligger der og er levende, så vi kan bare starte på en frisk. Så nu har vi en hunkat der er MEGET kælen og skal ligge hos en af os hele tiden som en anden baby og en hankat der ikke synger så meget mere. Han keder sig godt nok lidt vel meget og synes det er synd for ham at han ikke må komme ud og lege endnu. Men ellers klare han det fint og er blevet den gamle kærlige og kælne Oswald som han var for små 4 måneder siden. Vi har også selv fået sovet ud efter overvågningsvagterne, så alt er som det skal være her i vores hjem Så vi fik en happy ending trods alt.
  8. Da jeg sikkert ikke er den eneste der ville være interesseret i at få det hele med, for at lagre det til min voksende katteviden og hurtigere kunne vide om der er noget i vejen med min kat og måske kunne hjælpe nogen der sidder derude og kommer til at prøve det samme. Så vælger jeg at sætte billedet af det sørgelige fødselsresultat på her, så andre kan se når den er helt gal og kan gøre noget hurtigere for deres kat, end vi gjorde, da vi ikke anede det var så slemt som det faktisk var. Også selvom vi jævnligt var i kontakt med diverse dyrlæger. Så hvis du er sart, så synes jeg ikke du skal læse videre. Da jeg har skrevet i mange forskellige tråde, vil jeg lige prøve at samle den lidt her, så det ikke er forvirrende for folk at skulle trave forummet rundt for at holde sig updateret. Det startede jo onsdag aften med at jeg kunne mærke på Ofelia at det nok var lige op over. Hun var MEGET omklamrende og blev til min egen private hæmoride. Jeg kunne igen steder gå uden hun var lige i hælene på mig. Så jeg linede op til at holde øje med hende til killingerne var kommet. Der skete ikke rigtig noget før kl. var 9 om morgenen, hvor hun havde presseveer i ca 45 min. Det eneste der skete der var at der kom lignede et langt stykke navlesnor. Vi mente ikke det var værre end det da Ofelia ikke udviste tegn på hun havde ondt - så vi mente ikke det var hende selv der var bristet - og vi kunne mærke liv - omend der ikke var lige så meget af det som før hun pressede - så derfor mente vi heller ikke der kunne være noget galt med killingen. Derefter gik fødslen i stå og da der ikke var sket noget i ca 1½ time, ringede jeg til dyrlægen. Hun sagde at det ikke var normalt at navlesnoren kom først, men det var sket før uden det gjorde skade på mor eller killing. Så jeg skulle holde øje med hende i 2-3 timer og så ringe igen hvis der ikke var sket noget. Efter små 2 timer, begynte "navlesnoren" at blive brun og der var ikke mere liv i maven. Ofelia gik rundt som hun plejede, som om hun tænkte, det var det! Hun virkede kun lidt irriteret over at der hang noget deromme. Da jeg ikke synes det så rigtigt ud, begyndte jeg at blive endnu mere bekymret. Jeg ringede igen til dyrlægen og de sagde at de synes hun skulle afsted nu. Det lød heller ikke rigtigt i deres øre. Vi fik fat i køretøj og penge og så afsted. Dyrlægen, mente først at det var hende selv der var bristet, da han kunne se det var tarm og ikke synes han kunne mærke nogen killinger i hende. Da jeg gik fuldstændig i panik og var bange for at besvime og bare stod der og stirrede helt hvid i ansigtet uden at kunne sige noget, fortalte kæresten at han bestemt ikke mente at det var hende selv da hun ikke havde ondt. Så han fik heldigvis overtalt dyrlægen til at han skulle åbne hende op og se hvad der så kunne være i vejen. Efter 5 timer kunne vi lettede hente hende igen. Det var "heldigvis bare" killingen der var gået til i maven og dens indvolde der var presset ud af hende. Det er en tragisk skæbne den lille killing har fået, men når det nu skulle være, så er jeg dybt taknemmelig for at få Ofelia med hjem. Når hun nu skulle åbnes, fik vi hende steriliseret og hun blev også øremærket. Så sker det i hvert fald ikke igen. Hun kom så hjem og lå bare på sofaen, men da hun stadig ikke kunne ide at være alene og hun oveni prøvede at hive stingene ud, blev kæresten oppe hele natten for at holde øje med hende. Jeg gik så i seng for at få lidt hvile inden jeg skulle afsted med Oswald til kastration næste morgen. (På Ingers kattehjem.) Det blev en nat med masser af sang og skaller da det var så forfærdeligt for ham at han hverken måtte få noget at spise eller komme ud. Men afsted kom han og jeg tog hjem og kunne få en hurtig lur, da jeg ikke havde sovet meget mere end 3 timer og den havde været ret dårlig. 2 dage med ca 5 timers søvn, kan tage ret meget på en der eller er en stor sovetryne og helst skal sove 9-10 timer for at være udhvilet. Om eftermiddagen kommer jeg så for at hente Oswald og bliver ringet op som jeg kommer ind af døren. De siger at Oswald er begyndt at bløde og de skal afsted til dyrlæge med ham. Jeg fortæller så at jeg er her og jeg får lov til at tage med til dyrlægen. Jeg føler her at jeg snart ikke kan mere og det virker bare som en dårlig joke, at der nu også skal støde komplikationer til med Oswald. Vi ankommer til klinikken og Oswald´s blødninger er heldigvis stoppet så meget, så det ikke er grund til bekymring mere. Han kan dog ikke rigtig vågne op af narkosen og ser ud som om han er på et meget dårligt syretrip. Så han får noget modgift og efter små 10 min er min lille dreng ved at komme til sig selv. Vi har fået en krave med til ham også, som han er ret utilfreds med. "Man ligner jo herre meget en tøs i den der kjole!" Vi kommer hjem og om aftenen efter han har fået sig en lur, har vi fået lov til at sætte kattene sammen. Ofelia hyler op og hvæser og sprutter og gør anstalter til at ville fare i hovedet på Oswald der ser ud som om han er faldet ned fra månen. Der går ca 4 timer med det og så har hun forstået at han ikke gider lege far og mor med hende mere. Så nu tuller de begge rundt og Oswald får lov at dutte næse og slikker hende i panden hver gang han går forbi hende. Så det har været 3 hektiske døgn, med følelserne langt ude på tøjet. Det er lang tid siden jeg har vrælet så meget, men fik da sovet 10 timer i nat. Så nu er vi klar til at starte på vores nye liv Heldigvis - 7,9,13 - er alt endt godt og vi kan ånde lettede op.
  9. En kat kan sagtens sørge. Så tror også den savner sin ven. Det kan godt lyde sådan. Tror ikke der som sådan er noget at gøre lige pt. Bare forkæl den lidt ekstra og giv den al den opmærksomhed den vil have. Går der måneder hvor det fx begynder at gå ud over appetiten og den ændre adfærd markant, så gå til dyrlægen. En kat kan godt få depression nemlig.
  10. Hehe, DET bliver du altså nødt til en dag at fange på film Det lyder for skørt
  11. Jeg har købt en skærm til hende da jeg var inde med Oswald. Kæresten har siddet oppe hele natten for at holde øje med hende. Så vi passer MEGET på hende Her ligger den lille pige og sover. Hun er meget træt, men spiser og drikker fint. Hun vil ikke være alene, så vi er stadig nødt til at skiftes til at være ved hende. Nu ligger hende og kæresten på hver sin sofa og knalder brikker. Jeg skal ud efter Oswald om en lille times tid, så det bliver dyrehospital her i weekenden.
  12. Han er kommet hjem igen har bare skrevet det i et par andre tråde Han er også ved dyrlægen nu og blive kastreret
  13. hvad er en body? og hvor får man fat i en skærm til en kat?
  14. Ja men sådan skulle det bare ikke være. Hun vil meget gerne rive i stingene og det er begyndt at bløde. Kan hun godt komme til at rive dem op?
  15. Vi fik lov at låne pengene af min bror og pengene til Oswalds kastration har vi lagt til side. Så fra i morgen er de begge neutraliserede.
  16. Så er vi hjemme igen. Sikke en grim, grim og dum dag. Er bare glad for vi ikke mistede Ofelia. Hun virker til at have det godt. Lidt groggy efter bedøvelsen, men hun vil gerne spise og drikke.
  17. Vi fik ingen killinger i denne omgang. Men du kan læse den sørgelige og dramatiske historie om det i Ofelia er gået i fødsel-tråden...
  18. Det endelige resultat er blevet at vi ikke skal have killinger i denne omgang alligevel. Ofelia røg til akut kejsersnit og det viste sig at det jeg troede var navlesnoren, var killingens tarme. Hun havde presset så meget at den var gået i stykker :´( Dyrlægen sagde at det så ud som om der var endnu en tom fosterhinde, men alt er søgt igennem og der ligger ingen killinger nogen steder. Men nu er hun steriliseret og øremærket og i morgen bliver Oswald kastreret. En meget sørgelig udgang og først troede dyrlægen ikke hun stod til at redde, fordi han troede det var hendes egne tarme. Så der har været mange følelser oppe at vende i dag. Har kun småsovet i to timer de sidste 1½ døgn efterhånden, så nu vil jeg have en lille lur - hvis jeg da overhovedet kan falde i søvn - før vi skal hente hende kl 21.
  19. Så er det på med tudefjæset. Vi har ringet til dyrlægen igen da der stadig ikke er sket noget og de siger hun skal have kejsersnit. Fik at vide vi skulle komme med hende asap da hun eller kunne dø af det hvis der gik meget længere. Så jeg har tudende ringet rundt og skaffet en bil og fået lånt penge af min dejlige bror. Er totalt forgrædt nu og meget meget bange for hvordan det kommer til at gå...
  20. Årh det var da en lettelse Godt at høre det ikke var andet.
  21. Har snakket med en dyrlæge og hun sagde at det ikke var normalt, men det var heller ikke noget der var farligt på nuværende tidspunkt og det var sket før. Jeg skulle holde øje med hende og kontakte dem igen om nogen timer så vi kunne finde ud af om hun skulle ned og kigges på. Hun mente ikke der var noget alarmerende ved det nu, da Ofelia virker til at have det helt fint og der ikke er blødninger der ikke skal være der. Py ha så blev jeg lidt mere rolig.
  22. Nej. Hun er begyndt at gå lidt rundt og der sidder stadig noget og hænger lidt ud fra skedeåbningen. Er godt nok ved at være lidt urolig for hende, men har været inde på flere forummer med katteavlere og de siger at så længe hun ikke viser tegn på at dr er noget i vejen og opfører sig normalt, så skal jeg ikke være urolig. Der er flere der siger der sagtens kan gå hele og halve døgn. Synes bare det der navlestreng - hvis det er det - er underligt at det kommer først. Har jeg aldrig oplevet før.
×
×
  • Tilføj...