Hop til indhold

Karen Boye

Members
  • Antal indlæg

    8
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Karen Boye's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

10

Community omdømme

  1. Hej Pinny. Tak for svaret. Jeg har først set svaret nu - da mailen om opdatering af tråden var end i min "spam". Katten har ikke dårlige tænder - han er blevet tjekket grundigt hos dyrlægen, umiddelbart før jeg overtog ham. Med hensyn til forstoppelse, så har han en tendens til det... Men jeg forsøger at afhjælpe det med A38 og Zoo-lac. Jeg vil prøve dine råd med de mad-varer, du anbefaler. Han skulle jo nødig tabe sig yderligere... Tak for rådene! Venlig hilsen Karen Boye
  2. [h=5]Hej katte-venner. Jeg har brug for et godt råd. Jeg har en maine coon han-kat (kastreret) på 2½ år, som jeg har overtaget fra tidligere ejer for knap tre uger siden. Problemet er, at katten spiser alt for lidt. Den tidligere ejer sagde godt nok, at katten var småt-spisende og ind imellem havde problemer med forstoppelse. Nu har han imidlertid tabt sig flere hundrede gram, siden han flyttede ind hos os - og lige meget, hvad jeg prøver på at give ham af lækkerier, luksus-foder, skåne-kost osv. - så spiser han kun ganske lidt af det. Jeg har forsøgt at give ham A-38 og Zoo-lac for maven, men han vil kun have ganske lidt af det. Det skal siges, at vi har seks andre katte - men det har været en nem "katte-sammenføring", og han kommer godt ud af det med de øvrige, så jeg tror ikke, den manglende appetit skyldes stress. Jeg har prøvet at lade ham spise i et rum alene, væk fra de andre katte, for at undgå stress. Jeg er bange for, at han skal blive syg og underernæret... Er der nogen, der har erfaringer med småtspisende katte - og gerne råd til, hvad man kan gøre? [/h]Venlig hilsen Karen Boye
  3. Tusind tak for dine råd, Ayoe! Og tak for links til de forskellige ting... Jeg har aldrig hørt om hverken Feliway eller Zylkene - men det ser lovende ud. Det skal helt sikkert prøves, det hele! Jeg er glad for, at der er håb om bedring, for situationen er som sagt slet ikke holdbar, som den er nu. Så nu må jeg først ha' fat i min dyrlæge og få en tid til Pelle. Ha' en fortsat god dag:) Mange hilsner fra Karen
  4. Kære Ayoe. Tak for dit svar - det giver mig et håb om, at tingene kan blive anderledes:) Det skal helt sikkert forsøges - vi må få Pelle steriliseret og så se, om det ændrer noget. Jeg bliver nødt til at spørge dig, - hvad er en Feliway?? Undskyld min uvidenhed... :confused: Tak for dit svar:) Mange hilsner fra Karen
  5. Hej Katte-eksperter! Jeg har brug for et råd - håber, I kan hjælpe mig. Jeg har fem katte, hvoraf der er "sociale problemer" med to af dem. De to er begge hun-katte - Prinsessen og Pelle (selv om det er en hun:)) Prinsessen (som er steriliseret) HADER Pelle (som får P-piller), og Prinsessen benytter enhver anledning til at skræmme Pelle og overfalde hende. Det er til tider meget voldsomt. Pelle er en "tidligt skadet kat" - som blev forladt af sin mor alt for tidligt og blev fundet i en have helt alene. Dette har medført, at Pelle er en meget sky kat, der ikke har nemt ved at have tillid til mennesker og til verden i det hele taget. Og det gør det bestemt ikke nemmere, at Prinsessen er sådan en stor trussel, der hele tiden er der. Det skal siges, at Prinsessen boede her først - og Pelle fik vi senere af nogle venner (dem, der fandt hende i deres have). Jeg er rigtig ked af situationen - for det er kun blevet værre det sidste stykke tid, og det duer bare ikke. Det skal jo ikke være sådan, at Pelle resten af livet skal gå og være bange for Prinsessen... Det vil jo bare være så synd! Min mand og jeg har stort set prøvet ALT indenfor katte-pædagogik og katte-psykologi for at få de to til at kunne være i samme rum, men det har ikke været nogen succes. Nu tænker jeg på, om det vil ændre sig, hvis Pelle bliver steriliseret. Vil det mon ændre hendes duft, så den ikke "trigger" Prinsessen længere? Ved I noget om dette? Jeg ønsker alle I katte-elskere en dejlig dag:) Mange hilsner fra Karen (og Pelle)
  6. Hej igen. Tak for alle svarene:-) Det er rart med sådan et forum, hvor man kan hjælpe hinanden. God påske til alle:-) Mvh. Karen
  7. Hej:-) Tak for svaret. Ja, jeg havde det godt nok på fornemmelsen - at min kats adfærd skyldes, at hun savner sin ven. Jeg har også prøvet, som du skriver, at forkæle hende lidt ekstra... Jeg håber, det går over med tiden - det lyder ikke godt med depression, i hvert fald. Håber ikke, det går så galt. Tak for hjælpen - og god weekend til dig og dine katte:-)
  8. Hej katte-venner. Jeg vil lige spørge jer, om I kan hjælpe mig med et spørgsmål. Jeg bor på landet og har fem huskatte, som både opholder sig inde og ude. Min ene kat er for tiden meldt savnet, da hun har været forsvundet i cirka to uger. Jeg håber selvfølgelig, at hun kommer hjem igen. Den savnede kat ankom i sin tid til gården sammen med en anden kat, som den havde boet sammen med et andet sted, før den kom hertil. Nu er denne kat (altså den forsvundne kats makker) begyndt at gå og klage og "jamre" - og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er fordi den savner sin ven... Er der nogen, der har erfaring med sådan noget? Kan en kat savne sin ven, og kan en kat sørge over, at vennen er væk? Jeg synes, det er rigtig synd, og jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre... Med venlig hilsen Karen
×
×
  • Tilføj...