Pinny

Katten er usikker. Den fungerer ikke som kat, og du fortæller den heller ikke, at nu er det slut! Jeg har godt nok en, der Mijav mijav mijav- vil dele min hovedpude- og det må han da godt, men jeg aer ikke hele tiden. Jeg har haft katte i sengen (Tiger elskede at "strigle" mit hår i nakken), men jeg ruller som regel for meget rundt i sengen (har dårlig ryg). Ja, katte kan lide at blive nusset på mavsen, men man skal stoppe før, det er for dejligt. Så de vil have MERE. Hvis du nusser dem på mavsen- og kløerne kommer, bliver hånden slap- og du snakker ikke med den mere. SÅ ER DET NOK! Nu ved jeg ikke om min "Bimseblå"- der pt gerne vil slå kabler ihjel, men ikke min hånd- jeg har rørt ved hans vilde poter- og han bruger ikke mere kløerne. Det har taget tid. Når de ælter- tager jeg poten i hånden fordi, at de ælter i mine lår gør ret ondt! Han vil nu gerne myrde kabler, når de bevæger sig. Og Plå ligger i min seng/mandens. Jeg tror, man skal være rolig- og det, man ikke gider: Flyt katten og sig NEJ! Mvh Pinny

Og mennesker DØR, når de får fiskeben galt i halsen. Min erfaring er- at hunde får tyndskid af tilberedte griseben. At hunde *ikke* må få fjerkræben, men de æder dem alligevel. At min hund engang åd rå fisk- og brækkede det op. At hundenene sagtens kunne æde kogt/stegt eller røget fisk. Eller gris/ko- men at griseben gav tyndskid. At mine katte kan æde kogt kylling- de eneste ben, der knustes- var dem jeg trådte på- jeg vejer noget mere end et kattebid. Tryk pr kvadratcentimeter. Mine katte æder råt bytte- som i fisk/fugle og insekter- og edderkopper. De havde en periode med sarte maver :mad:- og det var ad helvede til! Det havde ikke noget med deres foder at gøre- men om smitsom sygdom. Og reagerer katten på foderet- så skal man stoppe med det samme! Kogt ris (kogt til ukendelighed) og kogt kylling (uden ben)- er diætkost. Mvh Pinny

Altså- børn kan lære at forstå, at katten lige pludselig- reagerer modsat og slår/bider fordi, det er for rart. Men det kræver børn og voksne i en vis alder!:rolleyes: Og at man altid tager hænderne roligt væk- om det så er en hundehvalp/killing- whatever. Det, der er sødt og nuttet- med små dyr- er ikke sjovt med de store! Det er vigtigt man siger fra/holder op med at lege. Mine- har aldrig bidt i ledninger (vi har en zingillion kabler!) fordi, jeg tager dem væk: "Se her, det hér må DU gerne lege med!" Og så leger man 5-10 minutter med kræet. Af samme grund hvæsser mine ikke kløer i B&O højttalerne. Men det kræver, at man vil! Min (nu ret fhv) vildkat vil nu gerne lege med musen/fingrene på tastaturet. Men han kradser ikke: jeg tager hånden under- så kradser/ælter de ikke. Jeg er ikke ufejlbarlig: ALLE mine bukser får huller på lårene.:cool:

Nogen katte kan altså rive- uprovokeret. Min gamle vildkat gjorde det- og min lille dreng, blev ked af det. Nå kattemissen gik i klomode. Man *KAN* aflære katten dette (sagde hun, mens Pølse nappede mig i armen!), men det tager tid- og kræver at barnet forstår , at katten ikke er"ond"- og man holder op med at lege. med det samme- det ikke er sjovt. Ikke alle kan! Så er det bedre- at få katten aflivet. Børn, skal ikke opleve, at den "søde" kat reagerer på en måde, der gør ondt! Imeden jeg skev dette: "Duttede" Pølse mig 5 gange med poten- og nappede 2 gange.

Det er noget VRØVL- det er kun hunde, der ikke kan tåle SVINEKNOGLER og FJERKRÆBEN. Tilberedte. Som i stegte. Nu har du kun en kat, så Aldi's Lux er et godt mærke i dåsefoder. Jeg fodrer ikke selv med dåsefoder (10 katte), mine må "nøjes" med deres tørkost. Katte kan sagtens tåle kogte ben af kylling- hvis man nu vil lave tarteletter med hønsekød. Eller sådan noget. Selv kan jeg ikke fordrage kylling/høns i nogen form. Det lugter ulækkert for mig- men kattene elsker det. Ligedan med fisk: Fisk skal enten fryses ned (24 timer -18 grader) eller koges. Og hvis man er til sushi- så skal det altså også fryses, fisk rummer uanede mængder af parasitter , som dør ved nedfrysning. Man kan- men det er dyrt!- koge svinehjerter- eller kylling til sin kat. Koge ris og frosne grønsager- skærer det op og fryse det ned i portioner. Mine katte får tørkost- 5 x 7,5 kg pr måned! Det er ikke billigt, men vi betaler pr netbank og får leveret.. I "gamle dage" fik de dåsefoder- hvor vi fik at vide, at det MÅTTE man da slet ikke. I dag er det tørkosten, der er det rene gift! (Tip hæld koldt vand på). Mvh Pinny- og 10 tykke katte- deres foder er til indekatte- og de kommer ud...

Den keder sig et hul i hovedet. Den skal leges godt og grundigt træt 3 x om dagen, og det skal være med legetøj, den bliver træt af ("fiskestangen" fx- eller laserpointer eller... Det er ikke en fjer i en snor, sålænge det varer (Og dog!). Man skal selv aktivt lege med katten, og legetøj, der er "kedeligt" lægges væk i en periode. Som med børn- er det, der er tilgængeligt hele tiden *kedeligt*. Der er en del "hjernetæning" til hunde, og noget færrer til katte, men en foderbold kan måske være god? (Mine de dummme sidder og glor på den kloge- og æder så godbidderne..!:cool: ) Klikkertræning er også rigtig godt! Der er nogen bøger omkring det emne, der er gode. Nu har jeg en "mijav-kat"- og han mijaver altså også ude og ud i det blå, så deet.... Mvh Pinny- hvis seneste vildkat er et stykke tyggegummi, der nærmest skal pilles af- for 2 vintre siden måtte man ikke røre ham på flere meters afstand, nu laver han benspænd og klæber--- Kommer stadig ud, men inde er nu rigtig rart---

Prøv med legetøj. Det gør jeg (dog oftest for, at de ikke skal bide i kabler), afledning og leg- kan forebygge en del. Og få så en kattebakke mere!

Har du prøvet med 2 ekstra kattebakker? Så den ene ikke tisser alle vegne? (Jeg har to, der tisser i hhv badekarsafløbet og i afløbet på badeværelsesgulvet- men det kan man så rengøre). Jeg tager klatter hver dag, fylder grus på- og når bakkerne lugter af ammoniak , hvad de gør en gang om ugen- tømmes de helt. (Ude i haven). En sund og rask kat tisser ikke uden, den sender en besked. Og beskeden er sommetider: HER BOR JEG! (De er nogen svin!) Prøv at rengøre med Rodalon- (anvisning på bøtten)- og tør efter i flere hold rent vand. (Rodalon er lidt giftigt). Det lugter (modsat meget andet) kun af opblødt wc-papir. (hvilen lugt- jeg ikke bryder mig om- men min næse er sart). Hvis du rengør med midler, der indeholder salmiak (dvs ammoniakholdige midler), lugter det for katten af tis. Tip: brug brun eller grøn sæbe eller opvaskemiddel i stedet for. Eller flydende midler som COOPS xtra allround rengøring (den grønne). Hvis kattene kan lide hinanden, så skal de da ikke skilles.

Bestikkelse, bestikkelse- og bestikkelse. Luk katten ud - og gemmer den sig under sofaen, så kan man sagtens sidde og læse/glo på tabletten- og så have et eller andet klar, frikadellebidder/ost/rejer- hvad den nu vil sælge sin lille kattesjæl for. Vær rolig- og stryg/ae den kun kort. Man skal ikke friste skæbnen- aka ae mere på katte- end at de synes, det er for lidt! Min vildkat er nu et værre klæbeøre, og han var meget meget bange og vild! Pt ligger han ved siden af mig og bobler/skal nusses på sin lille mavse. (Det arbejder vi på- han bruger lidt for mange kløer og tænder pt) Mvh Pinny- kattetæmmer

Den sekretær var dum, men internater vil vel gerne af med flest mulige katte på en gang. Nogen af mine leger sammen, men det er ikke alle, og mine kommer så ud. Med indekatte vil jeg tro, at en i samme alder/køn/temperament vil være en god legekammerat. Ellers ikke! Husk: Man skal selv aktivere katten med legetøj osv. Mine udegængere- elsker at demonstrere- at der er en gepard i dem- (de kan løbe stærkt)- og en leopard (de klatrer i træer med varierende succés). Men katte vil gerne trænes (klikkertræning) og leges med. De er ikke så hurtige at træne, som en hund (og dog: en pubertetshund i fasen "døv"- er sværere). jeg træner dog kun "indkald"- at de kan sidde forskellige steder, og en giver "high five" (lidt som giv pote!- bare højere oppe og mod min flade hånd). Mine er glade for- ikke at sige vilde med- at jeg "går tur" i haven med dem. Her er også lidt forskelligt højt af træstammer/stammestykker og lignende. Mvh pinny

Ud at lede og kalde! Og selvom man føler sig som en idiot imedens, så er det praktisk at gøre. Det med kattegruset er, når man vænner indekatte til at gå ude, så de kender haven mv. Om det virker nu- tjah. Alle mine katte har *allekald*/navn-indkald- og selvom jeg kun havde en eneste indekat- så er indkald en rigtig god ting at øve med sin kat. (Det er jo nok lovlig sent, jeg siger dette). Nu kan katten godt ligge et eller andet sted meget tæt på, (højt græs/buskads mm), så kald på den! Du kan nok ikke se den og den er sikkert ikke rendt ret langt væk, men er den på ukendt terræn er 50 meter langt nok. Jeg krydser fingrer og håber meget, at din kat kommer hjem igen! (Y) (Y) (Y) Mvh Pinny- hvis Genthu-kat engang rendte ud- og at gå og råbe Genthuuu- og banke på en dåse kattemad med en gaffel- er. Nå hun kom dog hjem, da hun gad.

Velkommen til! Her sker nu godt nok ikke så frygtelig meget, men folk vil få svar. Kan man se et billede af din blå, hvor den er ældre? Jeg har også kun tre af slagsen: Blå- der er helt og aldeles blå fra knurhår til halespids. Og så er han en bølle! Der glor på dem, han vil udfordre. Og så løber de. Plå- der er en rigtig stor og smuk kat. Han er blåtabby med hvidt (blåstribet). Han er lige så dominant som Blå, men da Blå holder ham nede, tør han kun dominere de samme katte- når Blå ikke er der. "Den blå Missedreng"- en fhv vildkat, der nu er afskyeligt kælen. Han er blåtabby (marble) med hvidt. Udover han gerne vil kæles, så finder han sig ikke i så meget. Han kom ind for et par år siden, lille tynd og bange. Nu er han ingen af delene! Han og Plå går med mig på toilettet, hvis det nu skulle lykkedes for mig, at forsvinde ud igennem afløbet- eller hvad de nu tror! Mvh Pinny

Fin misse! Kan vi ikke få flere billeder at se? (Jeg ved det godt: At fotografere killinger kræver 1/1000 blænde...) Jeg synes, de der "sølv" med sort tabbier er så smukke. Jeg kender ikke lige noget til racen, men det er helt sikkert en ægte kat! :rolleyes: Mvh pinny- der har fynske huskatte

:confused:

Enig med Felis, omend ikke ud fra betragtningen om, at katten har været vant til at komme ud, men fordi du simpelthen er for lidt hjemme! Og når du er hjemme stimulerer du ikke katten nok: Legetøj er fint, men du skal også være med til at lege- ellers er det bare ikke sjovt for katten. Få dig et akvarium, hvis du endelig vil have dyr, men lad være med at anskaffe dig andre dyr før du, enten har siftet familie- eller fået kortere arbejdstid. Du er for meget væk til, at der er overskud til et dyr, der kræver så meget socialt, som en kat rent faktisk gør. Katte er "deres egne"- men det betyder ikke, de er sig selv nok! Mvh Pinny-

Det er desværre sådan, at alle (både mennesker og dyr) reagerer forskelligt på beroligende midler/narkose. Nogen af mine hunkatte reagerer meget på narkose, de er længe om at vågne op, vågner og duk! Besvimer de nærmest igen... Det er ikke rart at opleve- første gang troede jeg, katten var død! Det er skrækkeligt, når den slags sker, men tro mig: Længere sygdomsforløb er uendeligt meget værre både for dyr og mennesker. Din kat er død på en ret fredelig måde, hvor det gik hurtigt. Det er et chock, men tro mig: Det er sværere, når man selv får katten aflivet, og så i bakspejlet kan se, at det skulle være gjort noget før. Det fortryder man meget! Nu er din kat et sted, hvor den ikke er bange eller har smerter mere, og det er godt, og selvom det gør ondt på dig, så er sorg og død en naturlig del af livet. Man skal give sig selv lov til at sørge, og det er en almindelig reaktion at blive vred på (fx dyrlægen) nogen, men lad ikke vreden bide sig fast. Jeg føler med dig. Mvh Pinny Og jeg NÆGTER at linke til den der vamle regnbuebroen

Jeg håber meget, at I er sikre på at de killinger får et godt nyt hjem! P-piller til katte er noget møg! Min ene hunkat fik en (for tidligt født) killing, der var død- og hun var så meget MOR, at hun endte med at få en anden kats killing for, det var ikke til at holde ud at se på ellers. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt katten er drægtig, så lad dog dr. dyr se på den fremfor at give den p-piller. (Resten af mine meninger er ikke trykegnede, så dem udelader jeg.) Jeg har ikke kræsne katte, de får et godt tørfoder, som de elsker højt. Tidligere har jeg give dåsemad også (1/4 dåse pr kat pr dag), men med 10 katte ville jeg slæbe mig skæv i dåsemad, det tørfoder, de får bliver heldigvis bragt ud. :-) Nu nøjes de med at få lidt vand på tørfoderet af og til. Desuden får de sommetider en godbid, og det er rigtig meget forskelligt, hvad de vil sælge deres lille kattesjæl for: tomat, pære, kogte grønne bønner, ost (nogen er til kommenost!), tun i olie, solsikkefrø, leverpostej, frikadelle (hjemmelavede!) og rejer (men kun dybfrostrejer). Men det er individuelt! Når du får killinger: Giv mormissen killingetørkost den sidste måned op til fødslen og fremover. Godt killingefoder er et must til de små, g de begynder at spise selv omkring 3-5-6 ugers alderen. Mvh Pinny

Jeg har gjort det sådan, at der altid var et åbent vindue. Jeg gik med katten(-ene) ud, og viste dem haven, så de vidste, at her bor de. Desuden har jeg lagt kattebakkens indhold langs hæk/skel, så der "duftede" af kattene. Det sidste er muligvis ikke passende i en veltrimmet parcelhushave! Og kattegrus bliver til noget rædsomt pløre i vådt vejr. Men ellers er det ret uproblematisk at lære en kat at komme ud. Mine "går tur" med mig i haven, og så løber jeg og gemmer mig (jeg har førhen haft hund, så det sidder i mig endnu). Desuden har jeg et "allekald", som er trænet ved, at kommer de, så får de lidt tun i olie... (Man kan bruge andet guf). Mem det er lidt vigtigt at kunne kalde katten til sig, så det skal man træne, og katte kan sagtens lære indkald! Katte kan lære mange ting, som hunde kan, de er bare lidt længere om det. Gryden koger ikke, når man står og ser på den... Min ene kat kan fx "Gimme five!"- jeg trænede det længe, da hun selv gerne ville løfte poten op, men da der ikke skete noget, så gik jeg fra det igen. Et halvt år efter prøvede jeg igen, og SÅ kunne hun... nå det var en caprice. Gå med katten ud i starten, træn indkald- og evt det med kattebakken. God fornøjelse til dine forældre! Mvh Pinny

For nogen år siden sad, der en lille mager og frygtelig bange kat i min have. Så blev det snevinter, og jeg skulle dæleme ikke have flere katte. Hvis man ikke passer på- kunne man her få en 30-40 stykker! Men det var jo SYND for ham. Så lidt tørkost fik han da ude. Nå, han kom lidt ind, jeg måtte efterhånden godt ae ham en smule... I april blev han neuteret. Og nu: Jeg er nærmest ved at falde over den kat. Han er bare- superkælen. Ham og Plå- er overbeviste om- at jeg ikke skal på wc alene, om de så tror, jeg ryger ud i kloakken eller noget. Og så vil de aldrig mere få deres foder. Missedrengen (den BLÅ missedreng) vil ikke gerne bæres. Hans navn: Nu har jeg Blå (Bølleblå) og Plå (en rigtig smuk blåtabby), så- er løbet tør for navne. Han ligner- en meget lille rundhovedt perser, og hans sociale temperamentt- gør det sandsynligt. YEah! En vildkat. Mvh Tine

Landbo, jeg skrev et svar til dig, som åbenbart er blevet væk. Men jeg har læst indlæg af folk, der skriver, at de kører katte langt væk. Ikke deres egne forstås. Sådan nogen svagpisseres findes, desværre. Min egen Malle- mor til samtlige killinger (hendes egne- og dem hun stjal) forsvandt ved højlys dag, hun var neuteret noget før, og hun ville ALDRIG nogen sinde, været gået fra de små. ALDRIG. Jeg har efterfølgende oplyst samtlige naboer om, at mine katte er neuterede- også den blå vildkat. Jeg gik rundt til ALLE. (Og lignede en idiot!). Jeg savner stadig Malle, der var en lille sort kat med en STOR personlighed. Hun lærte de små, at biler er farlige, så de skulle bene om i haven væk fra vejen. Hun gik så bare sin vej?! Fra de små hendes instink bød hende, at hun skulle have og passe på? Hun gik lige ind i min flok- en kat med personlighed. Selvom hun kom fra Nordjylland. Hendes afkom er katte med dominant personlighed, og Pind (som er ret lille, og ikke særligt pæn- tortietabby)- er min kat (hun tror jeg er hendes menneske), hun ligner sin mor i temperament. Mine katte går ikke- jo den rødhvide kastrat tog på fisketure og sov i halmlader i 3 dages tid, men han kom altid hjem. Selv Anton og Plå- som Blå ikke bryder sig om, og siger BØH til- render ingen steder. Eller Mischell (som den rødhvide ikke kunne fordrage- og det en hunkat). Mvh Tine- mine katte er en flok

Jeg er bange for- hun ikke kommer hjem. Min egen blev også væk 3 mdr en sommer (og Rumle var væk i en måned- og kom hjem tynd, hvilket sikker havde noget at gøre med hans sygdom (leveren), han kunne ikke tåle at tabe sig. Hvor han og hans mor har været, aner vi ikke! Jeg er ved at tro, at en eller anden kører dem væk/spærrer dem inde. Det er ihvertfald mærkelig at ens aldeles utamme kattte er væk i ugevis- Plå og Lille sorte var væk i over et halvt år (fra augusust til marts). Jeg håber meget, din kat dukker op! Da min havde været væk, km hun altid hjem- undtagen da hun brækkede bagbenet. Men hun kom altid hjem! Engang i døgnet. Hun sad også altid og ventede på mig, når jeg steg af bussen. Men da hun blev væk: hun var neuteret og øremærket, det var Rumle OGSÅ. Så hvor MINE katte forsvinder hen- det er helt sikkert ikke frivilligt. Nogen mennesker tager kattn i bilen- og kører dem langt væk- har jeg læst. Hvad jeg mener om den slags mennesker- er ikke tryukbart! Mvh Jeg HÅBER rigtig meget katten kommer hjem Pinny

Det er jo aldrig rart (og jeg tuder ved dr.dyr- hvergang!). Men: Det gør ondt på OS, vi ved det og beslutter- at nu er det nok. Dyrene mærker jo ikke noget- de får fred for deres sygdom og smerte. Det skylder vi dem. Og ja- det dyrefri hjem- er så tomt! Da min hund var aflivet gik jeg i mange måneder, og trådte ikke/udenom, hvor han nu ikke mere lå. Og det sidste af ostemaden, som han altid fik- var der ingen der åd. (Forresten tog jeg fem kilo på- ikke bare på grunden af den sidste bid, men jeg gik meget med den hund. Mangel på motion) Som det er nu (mange år efter) elsker mine katte (det sidste af ostemaden), men de er så mere til en tur i haven, hvor de så leger med træstammer/stammestykker mm. De går med mig. Men da jeg fik aflivet den gamle- og var meget ked af det- sad de på mig som et tæppe. Hunde er ikke altid som empatiske- kattene er det. Jeg sad ikke og pev, jeg vare ked af det. Mvh Tine

Til at være væk i et par måneder. Jeg nåede lige at ærgre mig over, at jeg har betalt hans kastration (selvfølgelig var jeg også ked af, at han var væK). Men så kom han hjem lidt tynd- og nu meget kontaktsøgende- og mijavende efter mig. Dette dog kun i køkkenet! Det plejer han IKKE, at gøre. Man måtte gerne røre- en smule- men mijave efter kontakt, det gjorde han ikke. Nu er det mijavmijav- nusse nusse- og jeg vil have vand på tørfoderet tak! Til gengæld er den sorthvide og den blegrøde væk- og dem, har jeg IKKE fået ordnet. Endnu. Mvh Pinny

Er du sikker på det der med "hæmmede vækstliner"? Jeg har søgt- og intet kunne finde. Min søn har en dværgkat- hun er ikke størrer end en 10-12 ugers killing, men katten er altså 7 år. Hun ligner en killing. Den er ikke vanskabt som i dværgvækst- den er bare lille. (Min egen "Mini"- er stor ved siden af. Han hedder "Mini" fordi, han havde store poter, og var lidt lille, så jeg troede, han ville vokse sig stor. I da er han en mellemstor kat- med meget store fødder! Så- deet! ;-) )

Nu kender jeg ikke noget til "hæmmede vækstlinier", men når det er konstateret af en dyrlæge, så må opdrætteren være klar over, at der er et problem i racen- ellers får man vel ikke taget røntgen af killingerne. Jeg ville sige pænt nej tak, men jeg er også modstander af arvelige sygdomme- rettere at man avler på dyr, der muligvis kan overføre arvelige sygdomme. Killinger er supersøde! Hvis man ikke bliver blød i hjertet ved synet af killinger/hvalpe- er man ikke et rigtigt menneske. Men sig nej for kattens og din egen skyld. Jeg håber, opdrætteren vil tage far og mor ud af avlen, men det sker nok næppe! Og at ALLE killingerne i kuldet får en mærkat i nakken om, at de KAN være bærere af denne kedelige sygdom, så de skal enten testes genetisk- eller udtages af avlen. (Sker næppe). Hov- stiger af kæphesten.(Arvelige sygdomme) Mvh Tine- der selv har en arvelig sygdom.... Men man bør avles på det allerbedste *sunde* materiale- altid!