Hop til indhold

Otte årig hunkat blevet urenlig


Semiramis
 Share

Recommended Posts

Jeg har den skønneste otteårige, blå hunkat: Gråmis, der er halvt norsk skovkat, med et pragtfuldt sind: I balance med sig selv, er helt sin egen men kommer også, når den gerne vil kæles med.

 

Gråmis har altid været 100% renlig: Den har førhen haft en kattebakke stående til nødstilfælde, men bakken er virkelig kun brugt i nødstilfælde, da Gråmis ellers altid har besørget udenfor.

 

MEN: De sidste to måneder har Gråmis fået sig en uvane, der er ved at drive mig og resten af familien til vanvid: Den insisterer pludselig på kun at ville besørge indendørs. Enten i kattebakke eller andre steder: Især både laver og tisser den allerhelst inde på et børneværelse. Ligger der tøj fremme, da i tøjet, ellers i sengen, el. direkte på trægulvet! - eller hvis der bliver lukket af til værelset (hvilket min dreng hele tiden glemmer), da rundt omkring i stuen ved siden af værelset.

 

Den eneste forandring, der skete umiddelbart inden urenlighedsproblemet, var at Gråmis havde et kuld killinger. Den har dog haft et kuld killinger hvert eneste år uden problemer (resten af året får den p-piller). Eneste forskel denne gang var, at Gråmis og killingerne ikke kom ud i hele perioden, da killingerne var født usædvanlig tidligt på året. Derfor var der et par måneder, hvor Gråmis udelukkende brugte kattebakke. ... Og siden har den som sagt ikke ville ud at besørge. Ja, og kattebakke vil jeg ikke til at begynde med, da jeg mener, at katte med adgang til det fri udmærket kan besørge ude. Så den vane tillader jeg ikke. Så jeg har fjernet kattebakken helt, idet den ikke længere kun blev brugt til "nødstilfælde", men som fast toilet ... jeg kan desuden som gravid ikke klare rengøringen af kattebakken, men bliver syg af det hver gang. Og da min mand ikke bryder sig om katte, er det mig, der skal stå for det med kattebakker.

 

Jeg hjælper Gråmis med at komme ud MANGE gange om dagen, og den har desuden fri adgang til at komme udenfor gennem vores bryggersvindue. Samtidig holder jeg så vidt muligt dørene til husets overetage lukkede. Men jeg tror slet ikke, at Gråmis besørger udenfor længere, ligesom den helst vil være inde dagen lang, hvor den førhen var ude det meste af tiden om sommeren. Den virker dog ikke til at være syg eller dårlig. ... Gråmis har i de sidste måneder enkelte gange besørget i vasketøjet i bryggerset, men ellers er den renlig i husets underetage. Men når mine børn i løbet af dagen glemmer at lukke en dør til husets overetage, går der ikke mange øjeblikke, før der er besørget dér.

 

Jeg er dybt ulykkelig og frustreret over situationen. Bruger timer på at spule tøj, have det i blød i eddike i baljer for at fjerne lugt, vaske det samme tøj igen og igen, hænge det ud på snore for at den friske luft kan fjerne den sidste lugt, ... og dertil kommer al den øvrige rengøring i forbindelse med urenligheden.

 

Er på nuværende tidspunkt på nippet til at få Gråmis aflivet. Vil dog være så ked af dette, da det ellers altid har været en god kat, og stadig er det bortset fra urenligheden. Men jeg ser snart ikke anden løsning, medmindre nogen her kan hjælpe med et godt råd.

 

Overvejer også, om Gråmis på en eller anden måde kunne være blevet træt af noget her hos os, og om det ville være muligt at finde et godt hjem til Gråmis, hvor den kunne komme ud af sit urenlighedsproblem. Tror dog primært, at urenligheden bygger på en ny uvane: Kun at ville besørge på kattebakke, el. i de andre rum, hvor den nu har fået for vane at besørge.

 

Håber, at nogen kan komme med gode råd!

Link til kommentar
Del på andre sites

Nu hvor Gråmis har haft en kattebakke, så kan du ikke bare fjerne den igen, uden at det går galt. Det er simpelhen Gråmis måde at vise, at den er meget utilfreds.

 

Jeg har selv en udekat, som gør langt det meste udenfor, men han bruger skam også sin bakke ind i mellem. Og jeg kunne aldrig drømme om at fjerne den.

 

Dog skal det siges, at din kat kan også være syg. Det kan også gøre dem urenlige. Men jeg tror mere på det første. Om ikke andet, så kan du jo sætte en kattebakke op igen og se, om det ikke løser problemet. Man kan ikke bare sige til en kat, at den ikke skal bruge kattebakke, når den først har haft muligheden. Det er katten et alt for selvstændigt dyr til. Så skal den nok vise dig, at den er utilfreds.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...