ScarlettLuna

Det er meget sjovt jeg har netop lige læst om det her emne og så støder jeg på det her indlæg Der hvor jeg læste det, stod der at ingen have er for lille bare du også husker at bygge opad så kattene har noget og kravle i

Tusind tak til jer alle Bare hvis I er interessede ser det ud som om hun er sluppet uden men overhovedet

Kan jeg godt forstå du håber på det ikke er hehe.. Jeg synes også det var så ærgeligt at hun stoppede med det fordi det var så hyggeligt..

Nu har jeg ingen erfaring med netop det, men jeg kender et søskende par der bor sammen, den ene har en hunkat og den anden har en hankat.. De har det rigtig godt sammen så det burde ikke være et problem, de leger sammen, sover sammen osv.. Umiddelbart vil jeg tro at du kan undgå rivalisering ved at neutralisere dem?

Præcis det samme skete for vores gamle kat da vi fik den nye.. Hun har heller aldrig været den store kælekat men plejede altid at sove på mine ben om natten, det stoppede hun med da den nye kom, men nu her 2-3 måneder efter er hun begyndt at gøre det igen bare ikke når den anden kat er i sengen.. Så jeg vil bare tro at det har noget og gøre med den gamle kat måske er lidt fornærmet? hehe

Katte skal altid bruge tid på at vænne sig til hinanden.. Da jeg fik en ny kat holdte min gamle kat sig væk fra den anden det første stykke tid... Jeg synes det lyder meget normalt du skal bare give dem tid, husk at du skal give din gamle kat mere opmærksomhed end den nye så den ikke føler sig overset.. Den nye ved jeg ikke hvad den går glip af

Der er simpelthen sket et mirakel hun er kommet sig, er kommet hjem og har ingen store men, vi tror dog hendes syn er nedsat men ellers har hun det godt.. Jeg er sååå lettet Tak for jeres svar...

Hej.. Det er meget normalt de er sky i starten, de skal lige have tid til at vende sig til det nye sted. Katte har svært ved at omstille sig nye steder.. Ang. det med kælen er det vigtigt at du opdrager dem til det fra starten af, dvs du skal tage dem op og kæle med dem og hvis de stritter imod skal du bare holde fast og kæle med dem, hvis du lader dem få sin vilje vænner de sig aldrig til det. Self ikke så det bliver voldsomt men du kan holde dem lidt længere hver gang. Katte er lige som mennesker, de har forskellige personligheder, nogle elsker at blive kælet mens andre slet ikke gider det.. Så det kan godt være du aldrig får dem vænnet til det. Jeg har også hørt det med det lukkede rum.. Men synes det var overdrevet i en hel uge. Det gjorde jeg også med min første kat den første dags tid, så lukkede jeg hende ud og viste hende badeværelset og gangen, ventede et par timer og viste hende så køkkenet og soveværelset. Jeg tror det bedste er at du har dem i et lukket rum hvor du selv tilbringer meget af tiden, f.eks stuen så de kan vænne sig til dig..

Hvis jeg skal have en ny kat skal det helt sikkert være en kat der allerede er steriliseret fordi tør absolut ikke at tage den chance igen... Desuden passer killinger slet ikke til min anden kats temperament.. Ja du har ret alle skal videre på et tidspunkt men det er simpelthen for hårdt når det sker, især når den stakkels pus ikke engang er fyldt 1 år, de skulle gerne blive 15 eller mere..

Jeg har allerede en kat i forvejen, problemet er bare at hun ikke er den der nusse-kæle kat som hende der ska aflives er.. Det ville ellers være lige hvad jeg har brug for.. Med hensyn til at skaffe mig en ny kat.. Det har jeg tænkt over men er så bange for der vil ske noget med den også og det vil jeg simpelthen ikke kunne bære..

Vi har haft vores dejlige kat Luna i ca. 2 måneder.. Hun blev steriliseret i fredags og har været ret svag siden hun kom hjem.. I går blev hendes tilstand så forværret og vi måtte op midt om natten for at køre til dyrehospitalet.. I dag får vi så at vide at hun har fået en blodprop i hjernen og at der ikke er store chancer for at hun kan komme sig, vi har valgt at vente til i morgen med at aflive hende fordi vi beder på et mirakel... Dyrelægen kunne dog ik sige om det havde noget at gøre med operationen da der sjældent er bivirkninger. Jeg kan dog stadig ikke lade være med at føle det hele er min skyld selvom jeg ved at det er det bedste for en kat.. Her er så mit spørgsmål.. Jeg har grædt og grædt siden jeg har fået det at vide og ved ikke hvad jeg ska gøre af mig selv, kan ikke spise, ikke sove, intet! Vil gerne høre fra andre der har været i den her sorg hvordan I har håndteret det?