Hop til indhold

A.Pedersen

Members
  • Antal indlæg

    81
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af A.Pedersen

  1. Som Mis78 skriver så udspringer FIP af smitte med Coronavirus, hvor vira har muteret og gjort katten syg. Så hvis ikke dine katte viser tegn på sygdom bør du bestemt ikke aflive dem. Self. kan de blive syge, men der er ingen grund til at aflive før dette måske (sjældent) sker. Du kan ikke sikre dig at nye katte du køber ikke også er smittet med Coronavirus, især fordi mange opdræt har denne virus. Visse opdrættere kompenserer vidst for tabet hvis katten dør af FIP kort tid efter købet - her skal du tale med den enkelte opdrætter.

  2. Som TrineM skriver så kunne hun have en urinvejsinfektion evt. med krystaller/sten i urinen. Det bør tjekkes hos en dyrlæge. En anden mulighed er at hun har nedsat nyrefunktion - det vil gøre at hun tisser mere, men kan ikke nødvendigvis forklare urenligheden. Katte kan, som mennesker, lide af demens. Da hun jo er en gammel kat kan hun være dement og simpelthen glemme at bruge bakken. Jeg ville få udelukket urinvejsproblemer som det første.

  3. Jeg tror ikke den bare har ørebetændelse. Hvis de har en ørebetændelse med rumperet trommehinde kan balancen blive påvirket. Det plejer dog ikke at give åndedrætsbesvær og stiv gang. Hun kunne have fået stivkrampe. Det giver stivhed og kan hæmme respirationen. Har hun haft et sår på et af benene eller andre steder? Bakterierne der danner giftstoffet som giver stivkrampe skal nemlig have en indgangsport. Hvis hendes åndedræt er påvirket vil jeg anbefale at du får en dyrlæge til at se på hende snarrest.

    Er det stivkrampe eller ørebetændelse er der ikke noget du selv kan gøre ved det.

  4. Hej ninkamus

     

    Jeg tror de to fodervarrianter du har fundet er ganske fine. Tænkt over at den nye killing ideelt skal have killingefoder og hvis den store kat er blevet lidt mager tager den heller ikke skade af at få killingefoder (der bør være flere kalorier i killingefoder end i voksenfoder)

    Jeg har desværre ikke nogle bud på gode, men billige foderprodukter da jeg selv fodre med Royal Canin og Specifik. Det eneste jeg har hørt er et "LUX" fra Aldi skulle være ret godt og billigt - ved ikke om det kun gælder deres dåsemad. Iøvrigt er jeg enig med Tine - katte dør ikke af korn - mine lever hvertfald fint og har ikke ret meget afføring.

     

    Mvh

  5. Hej Mette

     

    Killinger kan godt reagere med sygdom efter et par dage i et nyt hjem Det er stressende for en killing at flytte hjemmefra og samtidig er et nyt miljø en udfordring for immunforsvaret. Har du andre katte? Hvis du har kan de nemlig også bidrage til at udfordre en ny killings immunforsvar da de kan bære på forskellige infektioner som killingen er modtagelig overfor.

    Du kan prøve at få noget mad og væske i killingen. Som Pinny skriver så skal killingen til dyrlæge - hvis ikke idag så senest imorgen.

  6. Hej Chris90. Dine katte vil være trætte og påvirkede af narkosen resten af den dag de er blevet opereret. Dagen efter plejer katte at være helt sig selv igen. Jeg ville blive hjemme hos dem den dag du får dem hjem og derfter ellers leve som normalt :)

  7. Enig med landbo i at "kælenhed" er et resultat af prægning i killinge stadiet, men tror også racen kan have lidt at sige. Jeg vil anbefale racen "hellig birma". Det er en yderst social race som for det meste trives godt med at være inde. Der er mange huskatte der kan have problemer med at blive holdt kun som indekatte. Din mormor skal uanset hvad være indstillet på at ligge noget arbejde i at aktivere katten når den ikke kommer ud.

  8. Katten har muskelatrofi på højre bagben. Det skyldes længere tids inaktivering af benet. Har det fx. været brækket har hun ikke støttet på benet og så svinder musklerne ind, fordi de ikke bliver brugt. Hvis du syntes hun støtter mere og mere på benet for hver dag der går er det jo fint. Mit bud er at hun har en gammel skade - fx. en fraktur som er begyndt at hele op. Hvis benet sidder skævt under hende var det måske en ide at få undersøgt hende hos en dyrlæge.

  9. Hej Silkof

     

    Mht. hendes nervøsitet så har du faktisk et par muligheder for at hjælpe hende. Der findes et foder fra Royal canin der hedder "Calm". Det er udviklet netop til stressede eller nervøse katte. Tjek det ud her: http://www.royalcanin.dk/Kattefoder-62.aspx?ProductID=PROD359.

    Alternativt kan du anvende Zylkene kapsler. De har ligeledes en beroligende effekt. Jeg har selv brugt Zylkene i en periode. Du får ikke en meget træt kat, men en kat der bliver mere tolerant overfor udefrakommende stimmuli. Læs mere her: http://www.zylkene.dk/katte

    Måske skal din kat være på Calm/Zylkene hele livet. Andre katte skal kun være på det en periode for lige at sænke stresniveauet. Det må jo komme an på en prøve. Der er heldigvis ikke påvist bivirkninger ved brug af Zylkene i længere tid.

    En sidste mulighed er at sætte en Feliway i stikkontakten. Den udskiller feromoner der har en tryghedsgivende effekt på katten. Min erfaring er dog at det ikke virker på alle katte og i dit tilfælde tror jeg der skal mere til. Du kunne dog have en Feliway siddende samtidig med at du giver Calm eller Zylkene :)

     

    Ang. tisseriet...Måske det vil stoppe hvis du får reduceret hendes stresniveau og hun bliver mere velafbalanceret. Men som de andre skriver; hvis du ved at hun ikke tisser i sofaen hvis du kæler med hende når du kommer hjem, så er 5 minutters kæl måske den nemmeste løsning?

  10. Jeg kender virkelig til din situation. Jeg bor også i lejlighed i kbh. Jeg har to birmaer. I et par år havde jeg kun min ene birma. Han gik hvileløst rundt om aftenen og miavede konstant. Han ville genrne kæle lidt, men egentlig helst lege. Jeg havde virkelig fornemmelsen af, at han kedede sig og jeg begyndte derfor at tage ham med ud i sele. Det elskede han og det gjorde ham dejlig træt og fuld af indtryk når vi kom ind i lejligheden igen. I vinterhalvåret kom han ikke så meget ud og han begyndte at kede sig igen. Jeg købte derfor en birma mere. Siden hun kom ind i huset har han ikke virket rastløs en eneste aften :) Han kan stadig godt ville have min opmærksomhed fremfor hendes, men at se de to misser spurte rundt i hele lejligheden er en fryd.

     

    Mit råd er derfor: Tænkt på om du måske vil have en kat mere? Overvej at tage ham med ud. Det kræver tilvænning, men vejret er jo til det for tiden :)

  11. Min første tanke er slidgigt. Det er et yderst overset problem hos katte både blandt ejere og blandt dyrlæger. Har hun fået taget røntgen? Det ses at katte med slidgigt ikke går på bakken fordi det er generende for dem at skulle passere kanten. Iøvrigt er de tit mindre aktive og hopper ikke op på ting som de plejede (borde, vindueskarme, hylder mm.). Mange tænker "den er jo bare gammel, det er helt normalt" og det er det måske også i nogle tilfælde, men som sagt så er slidgigt et overset problem.

    Der er ikke nogen behandling, men man kan prøve at sætte hende på smertestillende nogle dage for at se om det har effekt. Det kræver self. en tur omkring dyrlægen.

  12. Kan godt forstå dine tanker omkring internat. Sådan havde jeg det også før jeg begyndte at arbejde der. Men må sige at jeg er blevet positivt overrasket. Kattene har det virkelig godt og de fleste sidder der kort tid. Internatet på frederiksberg gør et stort arbejde for at finde nye hjem der er gode og passer til katten. Men nej, du ved ikke hvor hun kommer hen. Du kan jo prøve dba.dk først og hvis ingen der bider på, så aflevere hende på et internat.

  13. Det betyder at hun er i løbetid igen. Katte kommer i løbetid med kort mellemrum (få uger) hvis de ikke steriliseres, får p-piller, suprelorin (kemisk sterilisation) eller bliver parret. Så medmindre du gør noget aktivt for din kat så bliver den ved på denne måde indtil efteråret hvor dagene bliver kortere. Herefter kommer den i løbetid igen til næste forår når dagene bliver længere igen (mere lys).

    Ikke for at være fræk, men prøv at google "kat løbetid" - det er værd at sætte sig lidt ind i :)

  14. Du skriver at han er "skæv i hovedet", men hvor sidder bylden? På kinden, ved øjet, øret? Når der er gået hul kan du godt give antibiotika, men indtil da har det sparsom effekt.

  15. Det er jo umuligt at vide om hun har flere killinger i maven da du ikke har været der til at overvære forløbet. Som Henriette skriver, så prøv at mærk hende på maven. Kan du mærke flere killinger? Ellers ville jeg observere hende de næste par timer. Hold øje med hvordan hun opfører sig, får hun veer, virker hun urolig osv...Husk at hun ikke må have presse veer i mere end 20 minutter uden kvittering af en killing.

    Og tillykke med killingen - vidste du hun var drægtig?

  16. Jeg er helt sikker på at jeres kat er kommet i løbetid. Det du beskriver passer perfekt med "symptomerne" på løbetid. Jeg tror ikke hun har ondt, selvom det kan lyde sådan. Skal hun steriliseres? Et eller andet bliver i jo nød til at gøre ellers fortsætter hun med at komme i løb med nogle ugers mellemrum. Det kan være ret stressende for katten.

     

    Mht. hendes urenlighed. Jeg ville helt sikkert prøve at skifte grus og få en kattebakke mere. Man kan tænke at hun da har nok i en kattebakke. Faktum er bare at visse katte skal have mere end en bakke for at være renlige. Og taget besværet med urenligheden i betragtning så er det et relativt nemt forsøg at have to kattebakker i en periode.

  17. Jeg har heller ikke noget imod tidlig neutralisering. Er enig i at killinger kommer sig hurtigere end voksne katte, men det behøver jo ikke være enten 12 uger eller >1 år. Man kan jo også neutralisere ved 5-6 måneders alderen....jeg tror at de killinger kommer sig lige så hurtigt som en killing på 12 uger :)

×
×
  • Tilføj...