Hop til indhold
ATK

Hjælp!!! Min kat er blevet bister.

Recommended Posts

Hej.

Jeg har desperat brug for vejledning.

Jeg har to hankatte, af samme kuld, på ca. tre år. De er begge neutraliseret og ikke udbredt territoriale, men er vant til at være ude.

En morgen for to uger siden, kom den ene hjem med en skade på den ene forpote. Han måtte en tur til dyrelæge og blive lappet sammen.

Da han kom hjem igen, var han bange, stadig groggy af bedøvelse og havde fået monteret en skærm på hovedet, for ikke at bide i stingene.

Da han blev lukket ud af transportkassen, for han ind under sengen som en trold ud af en æske og var tydeligt skræmt fra vid og sans.

Dette skræmte min anden kat så meget at han nærmest løb igennem den lukkede terrassedør. Jeg valgte at lukke ham ud, så han kunne få ro og jeg i ro og mag kunne koncentrere mig om den skadede.

Hele denne sceance resulterede i at den raske kat ikke ville ind igen. Vi kan sagtens kalde ham til os og nusse, kæle og fodre ham. Man kan også godt mærke på ham at han rigtig gerne vil ind igen, men når han så kommer ind, lusker han forsigtigt rundt langs væggene og knurrer og hvæser når han ser den anden. Nogle gange kommer han lige ind i bryggerset, så er der lukket af, så han ikke kan få kontakt med den anden kat. Der kan man godt kæle og nusse, men lige pludselig hvæser, knurrer eller langer ud efter en. Der er ingen forvarsel. I hvert fald ingen jeg kan tyde.

Igår da det begyndte at blæse og regne kraftigt kom han så ind. Vi har holdt ham inde lige siden, for at se om han kan vænne sig til os og min anden kat igen. Ingen tvivl. Han vil rigtig gerne ud. Men i dag virkede det som om at bøtten var ved at vende igen. Han hoppede op til mig og nussede, puttede og spandt. Det virkede som om min gamle kat var kommet tilbage og at det virkede at holde ham inde. Da han ikke gad at nusse længere, hoppede han ned og hvæsede af mig, for derefter at gnide sig op af mit ben.

Nogen gange kan han sagtens være meget tæt på den skadede kat, uden det virker til at genere ham. Andre gange hvæser han bare ved synet af den, selvom den anden er fuldstændig passiv og på ingen måde har truende adfærd.

Jeg er ikke i tvivl om at han har været skræmt fra vid og sans, men nu virker det mest som om han bare er ond i sulet.

Der er sikkert meget jeg kunne have gjort anderledes, men har mest behov for nogle rigtig gode råd til hvordan jeg takler min kat fremad rettet.

Håber der er nogen der kan hjælpe os.

Hilsen Anja

 

 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×