Hop til indhold

KATTEPANIK: Blærebetændelse? Nyresten? Andet?


frandsen9000
 Share

Recommended Posts

Jeg var ved dyrlægevagten i mandags (25.02.2013) med min kat (Norsk Skovkat, Mac på 3 år), da der pludseligt begyndte af vælte blod ud af ham uden han havde klaget eller på andet måde brokket sig i løbet af dagen

- kort sagt kom det ud af den blå luft. :eek:

Han har ikke virket vrissen, lidende eller andet, og han så højst undrende ud selv også, da det skete, og bagefter så han MEGET flov ud.

 

Dyrlægen mente umiddelbart, at det var en rift i nederste del af endetarmen grundet blodets meget lyse - og friske - farve, så meldingen var,

at der var ikke så meget at være nervøs for, så længe der ikke var blod at spore i urinen eller afføringen.

 

Siden vi kom hjem, har han blot ligget på et håndklæde som jeg lagde frem til ham (normalt slænger han sig bare i møblerne) og lignet (billedligt talt) en "hængt kat".

Han beklager sig ikke, flytter sig ikke, og gør han endeligt er det kun udenfor håndklædet for at sætte sig og slikke sig i skridtet.

 

Han har 4 gange på 3 dage bevæget sig ud i bakken, hvor jeg har holdt øje med om han kommer af med noget, men ingenting kommer ud.

Jeg har sat vand og mad i umiddelbar nærhed af ham, og han drikker med stor fornøjelse, men mad rører han ikke - overhovedet!

Har forsøgt med både kødfoder m. sovs som han plejer at elske (får han normalt kun om søndagen) og med hans normale tørfoder - intet kan lokkes i ham.

 

Han er meget stille, udviser ingen tegn på hverken feber eller lidelse, da han slet ikke beklager sig på nogen måde.

Tager man ham op i sine arme, klager han sig heller ikke, så det virker ikke til noget gør decideret "ondt" nogle steder.

Hvis man aer ham som man normalt gør, spinder han som regel, men man kan slet intet lokke ud af ham i disse dage.

 

Nu tænker de fleste nok urinvejsinfektion, for det var min første tanke, men han kommer af med vandet - problemet er bare, at han ligger HELT stille på maven,

og så flyder det lige så stille ud af ham... han flytter eller rejser sig ikke engang???

 

Nu observerede jeg idag, da jeg kom ud fra mit kontor, at han kom stavrende igennem entreen på sine tynde meget våde ven, og lignede en der slet ikke kunne gå,

eller i hvert tilfælde gik meget besværet.

Jeg kiggede ham så i enden og nu ser det ud som om hans testikler er ret hævede???

Normalt er han jo en kat der "fylder" lidt, da han jo ER Norsk Skovkat, så normalvis er der ikke den store udsigt til det område, men i og med han nu konstant er våd, kan man se det.

 

Han er før behandlet for blærebetændelse, men der skreg og klagede han sig i en grad så man var ved at blive decideret vanvittig af at høre på ham - direkte modsat af disse dage - så

det er en smule underligt at han SLET ikke giver udtryk for noget som helst, med de "symptomer" han udviser???

 

Skal jeg blive sådan helt vildt nervøs, fare afsted til dyrlægen igen, eller er der andre der har nogle beroligende ord og har oplevet lignende?

 

Håber på hurtigt svar fra "nogen", da jeg selvfølgeligt er bekymret for det lille væsen.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...