Hop til indhold

Søger hjælp og råd til evt: Ny ven til lille mille?


LouiseIsabella
 Share

Recommended Posts

Hej alle her på katteforum :-)

så fik jeg også en profil herinde, i håb om at i kan hjælpe mig!

Mig og min kæreste havde to dejlige katte: Tiger og Mille (hankat og hunkat), de var søskende og har gået sammen lige fra første dag de kom til verdenen. Vi har ikke haft dem helt fra killing af da det var et par katte der manglede et hjem og ellers ville blive aflivet, så vi tog dem til os! De var utrolig tætte og legede rigtig meget sammen, og havde det utroligt godt! Men her for et par måneder siden blev Tiger kørt ned :-(

så nu er Mille helt alene, som hun aldrig har været før, og det er tydeligt at mærke på hende! Hun er godt nok blevet mere kælen, hun render efter os HELE TIDEN, hun vil helst ikke være alene i et rum, Hun har tabt sig men spise dog, og nu er hun begyndt at .. ja, skide indenfor, hvilket hun aldrig aldrig nogensinde har gjort før. Er dette en reaktion på hendes bror/bedste ven er væk? Og så mit spørgsmål: Skal vi anskaffe os en ny kat, så hun kan få selskab igen? hun er lige knap 2 år .. Håber på svar hurtigst muligt!

 

Hilsen Louise..

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej Louise.

 

Stakkels jer at Tiger blev kørt ned :-( Det er bare så sørgeligt!

 

I første omgang ville jeg få Mille til dyrlægen og se om der er noget andet galt med hende idet hun taber sig og er blevet urenlig. Det kan pga af noget andet end at Tiger ikke er der mere.

 

HAR I en kattebakke indenfor? Hvis ikke synes jeg I skal prøve at sætte en op og se om det hjælper hende. Hvis de indtil videre er gået på toilettet udenfor, og hvis det er Tiger der har sørget for at andre katte holdt sig væk fra jeres grund, kan det være sværere for Mille at gøre sig gældende alene udenfor nu, og hun tør måske ikke gå så meget ud. Derfor sker der 'uheld' indenfor. Prøv samtidig at finde ud af om der er kommet flere katte i jeres have efter at Tiger er væk - det kan tyde på at det er ham der har holdt dem væk. Og HVIS der er flere skal I tænke over hvordan I kan gøre Mille mere sikker i haven igen.

 

Det lyder umiddelbart som om Mille er blevet mere usikker på sit liv nu hvor Tiger er væk, hvilket måske også kan tyde på at han har sørget for at beskytte de to mod udefra kommende farer. Det tænker jeg fordi hun har meget brug for jer lige nu. Prøv at aktiver hende, både ved at lege mere med hende, men også ved at lade hende 'problem-løse' for sig selv: finde godbidder gemt i papirsposer, små papkasser, pap-rør etc. Det vil give hende mere selvtillid, plus mindre afhængig af jer.

 

I første omgang ville jeg gøre disse ting før jeg fik en ny ven til Mille - det kan være en god ide -men hvis hun i forvejen er usikker f.eks. fordi Tigers beskyttelse er forsvundet skal der arbejdes på at gøre hende mere sikker først. Det kan jo netop også være stressende at indføre en ny kat - det er ikke altid de bliver gode venner med det samme.

 

Det var bare et par tanker - håber du kan bruge noget af det :-)

 

Mange hilsner,

 

Ayoe

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej Ayoe..

Mange tak for de gode råd - det er helt sikkert noget der kan bruges!

Vi sørger også for at lege meget med hende, hun elsker det nemlig, mht. om der er kommet andre katte - det er der egentlig ikke, andet end en stor killing som Mille er meget glad for, så det er dejligt at se. Tiger var egentlig en ''lille pivskid'' kaldte vi ham, fordi det faktisk var Mille der jagede katte væk for Tiger :-) og han var bare en lille puttemis. Hun har lige været ude at spise godt nu, så det er dejligt at se for os at hun får noget at spise - vi har haft kattebakke indenfor som hun bare har skidte ved siden af, men her i morges var der ikke noget. Vi ser lige et par dage frem hvordan det går, vi har lidt mistanke om det måske er noget hun har spist så hun ikke har kunne holde det, da det også var lidt tyndt. Men ellers tager vi helt sikkert til dyrlæge!

Hun beder selv om at komme ud, stiller sig ved døren og kradser, og så kan vi ellers først se hende flere timer efter nogle gange. Hun var en meget dominerende hunkat overfor Tiger, så det er derfor det er lidt ekstremt for os at se hende som sådan en lille pjevs :-) Men vi prøver at ser hvordan det kommer til at gå med hende her igennem påsken.

 

Mange tak for dine godt råd! - GOD PÅSKE :-)

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej Louise!

 

Det lyder super at Mille er ved at være i form igen :) Hvis hun har haft tynd mave har det jo nok været svært at nå bakken. Desuden kan hun have fået 'afsmag' for bakken hvis det har gjort lidt ondt i maven mens hun var på den. Evt. kan man 'bakke-træne' katten igen hvis det fortsætter...... det er en lidt længere historie hvordan man angriber det. Dyrlægen kan sikkert fortælle jer om det, og ellers vil jeg gerne gøre det :)

 

Tror du måske det er gruset der gør ondt i hendes poter nu hun bliver større og tungere? Katte vil helst bruge 'sand-lignende' grus, så hvis dit grus er lidt 'grov-kornet' kan du prøve at skifte til det - gradvist over en periode hvor du blander det med det gamle, eller har to bakker stående, en med det gamle og en med det nye.

 

Og endelig lyder det jo super at hun ikke bliver mobbet af andre katte :) Hvis hun virker som om hun gerne vil lege med andre killinger er det måske en god ide at få en ny hankat som kammerat. Nok en yngre ven - en anden killing hun kan lege med. Endelig kastreret (er hun steriliiseret?), da de ellers kan komme op og toppes om territorie når de bliver kønsmodne. Man kan aldrig sige om katte bliver gode venner eller ej - det er jo noget med kemi - men man kan gøre sit bedste for at introducere dem gradvist og bruge Feliway/friend til at hjælpe på gemytterne.

 

Men allerførst ville jeg nok tage hende til dyrlægen :)

 

Masser af hilsner og god påske også

 

Ayoe

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...