Hop til indhold

lunakat

Members
  • Antal indlæg

    2
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

lunakat's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

10

Community omdømme

  1. Hej alle. Tusind tak for de mange svar. Efter at have talt med flere om det, er vi nået frem til at vi nok har fejltolket kattens signaler. Som jeg skrev i mit indlæg, viste katten ingen øvrige tegn på aggressivitet (hvæsen, skyder ryg, kradser m.m.), ud over den bed sig fast i buksebenet. Kan det være tilfældet at katten tolker babys hvinen som en kat/killing i nød? Katten vil ikke skade baby, men bider sig derimod fat i buksebenet for at hale babyen væk fra far, der efter kattens mening piner og plager det stakkels væsen. Er det ikke meget atypisk opførsel for en kat der vil slås/angribe, pludselig at komme spænende fra et andet rum, og uden at forsøge at true bare går direkte til angreb. Hvis nu baby og kat havde ligget lige ved siden af hinanden og katten var blevet forskrækket, havde det givet mere mening. Der har i øvrigt ikke været tale om russisk roulette med baby. Katten er altid ude om natten og under skarp overvågning når den er indendørs. Den har i øvrigt ikke vist den mindste interesse for baby siden. Vi er blevet enige om at vi godt tør stole på katten. Dette er bestemt ikke fordi vi ikke nænner at gå af med den, det er trods alt kun en kat.
  2. Vi har en knap 6 måneder gammel baby, som vores to katte har ignoreret så godt de har kunnet siden hun blev født. Nu er bebsen blevet så gammel at hun virkelig har lært at skraldgrine, hvilket ofte også indebærer en del hvinen. Det har åbenbart sat et eller andet i gang hos den ene af vores to katte. Her til aften legede far og baby inde på sengen og da baby begyndte at hvine af fryd kom katten farende op i sengen og miavede på en meget klagende måde. Vi jagede katten ned og undrede os lidt over dens opførsel og talte om hvad det kunne være. Vi prøvede at få baby til at grine igen hvilket resulterede i at katten lynhurtigt for op i sengen og bed baby rigtigt hårdt - dog heldigvis kun i buksebenet. Igen miavede den på en klagende måde. Normalt er katten absolut ikke interesseret i hende og virker slet ikke aggressiv, ja den er nærmest bange for det underlige lille savlende væsen. Vi prøvede flere gange (med sikker afstand mellem baby og kat) og hver gang pigebarnet hvinede, lagde katten an til angreb. Det er helt tydeligt at det er hendes hvinen den reagere på, alle andre lyde fra hende ignorere den fuldstændigt. Vi har en idé om at det for katten lyder som en anden kat der vil slås. Det underlige er dog at den ikke hvæser, skyder ryg, eller på anden måde forsøger at skræmme baby, den kommer løbende med det samme og lægger an til angreb. Er der nogen der kender noget til dette og evt. ved hvad man skal stille op? Til orientering er katten ca 3 år, steriliseret og ellers meget fredelig, kælen og sky overfor fremmede.
×
×
  • Tilføj...