Hop til indhold

Kattefyren

Members
  • Antal indlæg

    107
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Kattefyren

  1. Da jeg sammenførte mine, var den lille nye pige den mest hysteriske. Jeg sammenførte dem lidt imod reglerne, fordi jeg vurderede at det kunne man godt med de to. Eftersom min hankat kun var nysgerrig, og ikke virkede spor aggressiv, lod jeg dem møde hinanden i samme rum. Hvis hankatten kom næremere end 3 meter fra pigen, begyndte hun at skrige som... ja... en lille pige Da de begge var så unge, varede det kun et døgn før hun accepterede at det altså ikke kun var hende der måtte bo her, men der gik en uges tid, før hun var helt tryg ved situationen. I den uge var de adskilt når jeg ikke var hjemme, og nu er de bedste venner. Hvis begge katte er sure på hinanden i starten, så vil jeg anbefale dig at lade dem møde hinanden gennem en dørsprække... og først lukke dem sammen når de ikke hvæser/skriger ad hinanden mere. Håber at det var svar nok, og ellers må du sige til
  2. I kan ikke stoppe ham i at følge sit instinkt, og det ville også være synd, men i kan sørge for at gøre det sværere for ham at få gevinst når han jager. Køb et halsbånd med en klokke i, så når fuglene at hører ham inden han angriber, og så er der stor mulighed for at de når at flygte. Men katte og halsbånd er altså en farlig løsning hvis ikke man passer lidt på. Sørg for at halsbåndet sidder så løst så han kan vriste det af uden problemer, hvis det sætter sig fast i en gren. Der er desværre hørt om en del ulykker hvor katte er blevet kvalt i deres halsbånd. Men der er ingen garanti for at han aldrig får held til at fange en fugl mere, og hvis man helt vil undgå at ens kat fanger fugle, så er den eneste løsning desværre nok at han aldrig skulle have været udekat, men det er lidt sent at sige nu.
  3. Jeg synes helt klart at i skal gøre det Håber selvfølgelig at jeres nuværende kat er kastreret, for ellers kan det godt volde nogle problemer. Men hvis i vil være rimelig sikre på ikke at gå galt i byen, så anskaf jer en kat der er ca. samme alder, men nok helst ikke ældre end den nuværende. En babykat (som lige er flyttet fra sin mor) kan måske gå an når jeres nuværende kat stadigvæk er så ung som han er, men jeg ville nok vælge en der var 2-3 måneder yngre end den nuværende. Når det er sagt, så er større katte altså rimelig gode til at tage hensyn til killinger, og de er som regel meget tålmodige når de små leger med halen og andet killingesjov. Nu kender jeg ikke jeres kats personlighed, men langt de fleste katte har enormt stor glæde af at have en legekammerat og med hensyn til kønnet, så kan man oftest sætte hanner sammen med hvilket køn man ønsker. Det eneste man skal passe på med, er at sætte to hunner sammen, da de godt kan være ret stride overfor hinanden hvis de da ikke er søskende. Held og lykke
  4. Tag det helt roligt Det er ikke farligt, jeg giver også mine katte makrel i tomat engang imellem som en snack. Det er ikke det sundeste, men det er bestemt ikke noget de dør af at spise ved sjældne lejligheder. Faktisk var det makrel i tomat som min ældste kat fik den første nat jeg havde ham. Fik ham nemlig ca. klokken 12 om natten ret pludseligt, så jeg havde intet kattemad, og havde først mulighed for at købe det dagen efter da butikkerne åbnede
  5. Altså det med at opbevarer mad i dåser er ikke skide smart... i hvert fald ikke hvis det skal opbevares i over et døgn i en åbnet dåse. Jeg kan ikke helt huske hvad det er for nogle stoffer, men det vigtigste er vel også at jeg kan huske fra mit nyligt beståede hygiejne-kursus, at en åbnet dåsen udskiller et giftigt stof til maden, så derfor vil jeg anbefale at du smider resten af maden i en plastikbøtte efter at dåsen er åbnet. Det med kold mad har mine missere nu ikke det store problem med at spise, men du kan slå to fluer med et smæk ved at hælde lidt varmt vand (ikke fra vandhanen) henover maden. På den måde får dine katte lun mad, samtidig med at de får ekstra væske indenbords, hvilket katte jo ikke kan få for lidt af Som alternativ kan du købe portionsposer, men det synes jeg er dyrt i længden, hvis ikke kattene har noget imod min løsning.
  6. Min hanmis har en rigtig livlig fantasi. Han har gravet 3 små huller ude i haven og nu springer han frem og tilbage mellem dem som om han er på jagt efter en mus. Han ligger sig også på lur foran dem. Det sjove er bare at der ikke er nogen mus :rolleyes:
  7. Jeg kan ikke huske om dine katte er neutraliserede, men fertile katte er i hvert fald stort set altid grunden til ballade. Selv hvis det kun er den ene der er fertil, kan det give problemer. Jeg fik min drengemis først, og han blev kastreret. Derefter fik jeg min pigemis, og da hun gik i løb, blev han ret vild, selvom han havde været kastreret i lang tid. Hun fik bid-sår i nakken fordi han prøvede at parre hende, og det er først efter hun er blevet ordnet at han behandler hende pænt. De leger stadigvæk, men de har aldrig sår. Hvis dine katte begge er neutraliserede, så vil jeg lige høre hvor forskellige dine katte er. Er der stor aldersforskel på dem? Er det to vidt forskellige racer med forskelligt temperament? Det kan nemlig også være grunden, og så er det nok en del sværere at ændre hendes adfærd. Når alt det er sagt, så er piger i dyreverdenen altså nogle små bisser. De har som regel en hel del mere temperament, end de kastrerede hankatte.
  8. Min pige gik i løbetid første gang da hun var lige omkring 6 måneder. Så blev hun steriliseret, fordi min dyrlæge os først vil gøre det efter at de er kønsmodne, men nu er det ikke de samme racer vi har, da mine 2 er huskatte, så jeg ved ikke om jeg kan hjælpe med svar Men det lyder da som om at hun er i løbetid, og det passer os meget godt med 5 måneder. Hvis hun ikke er i løbetid, kan det også være at hun bare er den sociale type. Min pigemis snakker i hvert fald utrolig meget og hun lægger os op til min drengemis, men det er på en legende måde. Når først man har set sin kat i løbetid, kan man godt se forskel på hvornår hun lægger op til leg og hvornår hun lægger op til parring, og det sidste gør hun ikke mere. Han forsøger heller ikke at parre hende mere, men det gjorde han før hun blev "ordnet", selvom han selv er kastreret.
  9. Selv tak Du skal regne med at hver portion nok bliver en del dyrere end hvad du er vandt til. 500 gr oksekød koster vel omkring 40-50 kroner, og det er omkring den samme mængde mad som der er i en dåse whiskas til en 10'er. Til gengæld er der MEGET mere næring i den hjemmelavede portion, eftersom der er rent kød i og ikke nogen som helst bi-produkter eller korn i, så kattene bliver hurtigere mætte, og de er mætte i længere tid ad gangen. Og så kan det jo godt være at det bliver billigere end dåsemad i længden Man KAN jo også bruge animalske biprodukter når man selv laver maden, og det behøver ikke at være dårligt. Hvis man spørger slagteren om han har noget kød som han ikke kan bruge, kan det jo være at du kan få det gratis eller til en billig pris, og så er fordelen at du SELV ved hvilke biprodukter der er brugt i dit foder. Du kan fx. købe ko-maver billigt nogen steder, og det er jo ikke nødvendigvis dårligt kød, det er bare ikke noget som ret mange mennesker gider at spise. Problemet er jo bare at vi ikke ved hvilke bi-produkter der er brugt i færdiglavet mad. Jeg gider i hvert fald ikke at betale en formue for benmel.
  10. Uanset hvad, vil jeg råde dig til at købe dette produkt: http://www.zooplus.dk/shop/kat/tilsk...taminer/182477 Det er kost-tilskud som man skal komme i hjemmelavet mad, for at sikre sig at kattene får alle livsnødvendige vitaminer inklusiv taurin. I princippet kan du bare blande pulveret med råt hakket oksekød, og så skulle det være rigtig godt foder, men det er selvfølgelig lidt sjovere at prøve med lidt forskellige opskrifter, men husk nu at bruge pulveret, ellers går katten glip af værdifulde og livsvigtige stoffer.
  11. Hvis din kat har det godt med Perfect Fit, så synes jeg bare du skal blive ved med at fodre med Perfect Fit Selv de dyre produkter fra dyrhandleren og dyrlægen er ikke optimale, for de indeholder nemlig også en masse som vores katte ikke har brug for. Så indtil der kommer en bedre information bag på pakkerne, så synes jeg bare man skal holde sig til det foder som ens kat har det bedst med, uden at tænke for meget over hvad foderet indeholder. Jeg fodrede også med Perfect Fit på et tidspunkt, men det gav min ene kat luft i maven. Og så prøvede jeg Royal Canin, men det fik ham til at kaste helt vildt op. Nu er jeg på Arion, og det er begge katte tilfredse med. Katte er MEGET forskellige med hvilket foder de tåler, og nogen tåler det billige mens andre tåler det dyre, og omvendt. Mine katte får også Whiskas vådfoder engang imellem, og det giver dem altså ikke problemer på bakken eller noget som helst. Men de kan bedst lide Lux fra Aldi.
  12. Synes jeg ikke at du skal have. Det er et generelt problem. Der findes intet dyrefoder der er perfekt. Enten er foderet fyldt med grøntsager, som kattene ikke har brug for, eller også er det fyldt med biprodukter. Jeg overvejer at lave kattemaden selv fremover, selvom det er ret dyrt. Det skulle være forholdsvist enkelt. Man køber det rå kød som man ønsker og bruge, og så køber man et kosttilskud, som man blander kødet med, i den rette dosis, og så skulle maden indeholde alt det kattene har brug for og intet andet. Tilskudet man skal købe er dette: http://www.zooplus.dk/shop/kat/tilskudsfoder_specialfoder/vitaminer/182477
  13. Netop! Jeg havde ellers god samvittighed ved at købe Lux idag, men der er altså bare mange biprodukter i. Jeg troede jo at det måske bare var yver, fødder osv, hvilket godt nok ikk lyder lækkert, men som sikkert indeholder en masse proteiner og andet godt for kattene. Men hvis man kan risikerer at størstedelen af biprodukterne er benmel o.lign. så er der jo stort set ingen næring i. Jeg har skrevet til Kontant på Danmarks Radio og spurgt om de ikke kan følge op på, hvad man egentlig betaler for, når man køber foder med animalske biprodukter i, og så har jeg også bedt dem om at tjekke forsøgsdyrenes leve-vilkår, men for at de tjekker op på dette, kræver det nok at de har modtaget mere end én henvendelse omkring emnet, så jeg vil gerne opfordrer alle der læser dette til at sende en forespørgsel til Kontant. På forhånd tak!
  14. Prøv at læse denne artikel, og fortæl os derefter hvad du tænker. http://www.forsoegsdyrenes-vaern.dk/text/dyremad.html Før jeg læste dette, troede jeg at bi-produkter var rimelig harmløse, og at den eneste grund til at vi mennesker ikke spiste dem, var fordi vi er kræsne.
  15. Nu smutter jeg i Aldi imorgen og køber Lux hjem... De har fået det før og de elsker det, men det er besværligt for mig at komme til en Aldi, så det forbliver i perioder de får det. Men imorgen gør jeg det, og så håber jeg på at jeg kan fortsætte med det. Det er jo ikke helt optimalt kun at leve af ét slags foder.
  16. Mine 2 får Arion Large Breed. Den første kat fik jeg ret pludseligt, så han skulle bare have foder så hurtigt som muligt, så der købte jeg Perfect Fit Junior, men aldrig har jeg lugtet så klamme prutter som da han fik det. Så røg han over på Royal Canin i stedet for og den fik den yngste også da jeg fik hende, selvom hun kom fra et hus der serverede whiskas. Da den store var 10-12 måneder blev de begge skiftet over på en voksen-variant af RC, men han kastede rigtig tit maden op igen, selvom jeg havde tilvænnet dem langsomt. Så gik der noget tid med det, og så fandt jeg Arion, og nu har hans mave det rigtig godt, og han har ikke kastet op siden. Arion Large Breed er en variant til de lidt større racer, som spiser på en lidt anden måde end de fleste små racer. Små racer bruger som regel tungen til at samle maden op med, hvorimod større racer bider hen over maden, og dermed også får en hel del flere stykker i munden på én gang. Og hvis ikke stykkerne er store nok, bliver de ikke tygget ret meget, og så er det at der kan opstå opkast. Udover foderet fanger de særligt her om sommeren en masse insekter, som de faktisk spiser, og det skulle vist ikke være helt dårligt, for insekter er vist meget rige på protein.
  17. Desværre har de fleste fugle opdaget at der står fjerkræ på menuen på Restaurant Foderbrættet, så der er en del ventetid.
  18. Hjemme hos mig styrer kattene selv hvornår de vil spise. Der er tørfoder til rådighed 24/7, og så engang imellem får de en snack af den ene eller den anden slags, da jeg synes det lyder sødt når de smasker ... men mest for at gøre dem glade haha. Fordelen ved min metode er jo at de ikke overspiser, fordi fodringstiden ikke består af et begrænset tidsrum hvor der bare skal ædes igennem. Ulempen opstår hvis katte med "fri bar" keder sig... For når de keder sig er de jo så lidt mere tilbøjelige til at spise som en slags underholdning, men det er ikke sket for mig heldigvis. Jeg har en ven som fodrer sine katte slavisk efter foder-doseringen på posen. Han siger at han dog kommer til at give den ene af hans katte lidt over doseringen, fordi han synes det er synd at den er færdig med at spise på et split sekund ved anbefalet dosering, selvom han mener at den skal tabe sig. Fordelen ved den metode er vel at kattene får hvad de skal have. Ulempen er at katte er vandt til at spise meget mere end 2 måltider om dagen. Men det kan man måske vænne dem fra? Spørgsmålet er: Hvordan fodrer du, og hvorfor? Er du til dosering, eller fri afbenyttelse eller måske en helt tredre version?
  19. Mine katte er glade for deres foder, men til frokost går den yngste gerne ud og spiser. Her venter hun på at maden kommer. :rolleyes:
  20. Er katten steriliseret? Hvis ikke, lyder det mere som om hun er i løbetid. Hvis hun ER steriliseret, så synes jeg at i skal anskaffe en kat mere, når nu i har muligheden. Katte og hunde er som du siger ikke ens, men bare sørg for at finde en kat på samme alder, og som har cirka samme temperament som jeres nuværende. Og så ville jeg vælge en kastreret hankat. 2 damer sammen kan godt blive ret vrisne på hinanden. Men jeg synes måske også lige du skulle smutte til dyrlægen med hende. Måske har hun problemer med urinvejene. Hvis katte har smerter når de tisser, så kan de godt blive bange for kattebakken, fordi de forbinder denne med smerterne, så jeg ville lige få hende tjekket.
  21. Den med mågen på brystet er jeg godt nok glad for at jeg ikke har oplevet Hvis ikke man tæller duen med, som jeg jo ikke ved om hun har dræbt eller fundet, så har mine katte ikke fanget andre dyr end fluer endnu. På den anden side, må duen da næsten være dræbt af en kat, når nu den lå på legepladsen, som er et godt stykke fra den nærmeste vej. Det er vel ikke ret tit at en due dør naturligt midt på en græsplæne? Ville ikke have noget imod hvis hun tog en mus i ny og næ, men en due er nu engang bare verdens klammeste fugl set i mine øjne Men chancen for at de får fat i en mus er vist ikke ret stor, når de ikke er ude om natten, og når de iøvrigt ikke løber nær marker.
  22. Mange katte kommer i en form for trods-alder. Hvor de driller og kræver en del mere opmærksomhed end man var vandt til. Jeg bemærkede det med min ældste kat, men der var ikke noget særligt at bemærke med den yngste, som er på alder med din kat. Jeg tror netop at det var fordi at de var 2 at jeg ikke bemærkede det med hende. For så driller hun hellere ham, end at drille mig, for hun ved at han er med på at lege stort set ligeså tit som hun er. Udover det så er mine udenfor det meste af dagen i weekenderne, så de får begge to brændt en masse krudt af på den måde, men det er hverken noget jeg vil advare dig mod, eller råde dig til, for der er en masse argumenter for og imod, som jeg vil lade være op til den enkelte at træffe valget på. Men hvis i må have 2 katte i lejligheden, tror jeg at det løser problemet
  23. Min yngste kat, kom løbende ind i haven med en duefjer i munden, som hun straks begyndte at lege med. Jeg tænkte nu ikke videre over det, før jeg hørte en dame ude på legepladsen, advarer sine børn om at der altså lå en død fugl, så de skulle lige passe på hvor de trådte. Så får man lidt kvalme, for jeg tvivler på at min ret lille kat, selv har slået duen ihjel, og hvem ved så hvor længe den har ligget og stegt i solen? Ret ulækkert er det i hvert fald hvis hun har været henne og gnaske af den. Er der andre der har oplevet katte der gjorde knap så lækre ting?
  24. Hvis hun godt kan lide vådfoder, så prøv Lux fra Aldi... Vådfoder har desværre fået et blakket ry, takket være de producenter som kommer sukker og grøntsagder i. Lux indeholder omkring 50% kød, og resten er egentlig bare vand, mineraler og vist nok også nogle vitaminer. Lux koster 5,50 pr. dåse, og de fleste katte jeg har hørt om ELSKER mindst én af de 4 varianter der findes. Så smut ned i Aldi og køb en af hver, og se hvad kræsenpinden siger til det
  25. Hmmm ved ikke om mine to spiser seriøst underlige ting... De er ret vilde med torskerogn og katte-chokolade. De er også rigtig glade for rå æg, og de får derfor lov at dele et økologisk æg engang imellem. Og så spiser de tonsvis af fluer for tiden, som flyver rundt et par centimeter over græsplænen, for man er jo sej hvis man kan fange et flot bytte, men så skal det da også lige spises haha. Ellers spiser de ikke så meget underligt. Jeg er ikke så meget for at give dem ting som de bare spiser for at spise. Det meste guf de får, indeholder en eller anden form for næring, og helst så lidt overflødige tilsætninger som muligt, men det er nok bare mig der er kedelig
×
×
  • Tilføj...