Hej
Jeg har et kuld killinger på 10 uger. Der er en pige og 3 drenge. Moderen er udekat, men hun er ofte indenfor og hun fødte sine killinger indenfor. Killingerne er opvokset i tæt kontakt med os og de har været meget i hænder.Vi har gjordt meget for at sosialisere dem og de har været vant til familiens andre kæledyr og børn i forskellige aldre. Da de var ca. 5 uger gamle kom de når vi kaldte på dem, men de har dog hele tiden været en smule reseveret. Men der skete pludselig en voldsom forandring med dem, da de blev ca 7 -8 uger gamle. De blev utrolig sky og sprang afsted for at gemme sig når de hørte eller så os, og kom ikke ud igen før vi var væk. De leger med hinanden men de vil ikke lege med os og foreksempel fange en garnstump eller ligende. Vi har forsøgt at lukke dem ud med moderen et par gange, men resultatet er det samme de løber øjeblikkeligt i skjul medens hun jammer ynkeligt for at holde flokken samlet. Hvis det lykkes os at få fat i en killing inden den er flygtet i skjul er den stille og rolig. De kan ligge i flere timer i skødet og blive nusset. Men så snart de bliver sat ned løber de i skjul og intet kan lokke dem ud igen. Den ene af killingerne gik uden mad og vand i 2 dage, fordi vi ikke kunne lokke ham ud fra brændeskjulet. Det hjalp ikke vi satte hans mor i nærheden og gik ind, den lille fyr turde ikke forlade sit gemmested. Jeg syntes det er en mærkelig adfærd. De killinger jeg har kendt er kommet løbende for at kæle eller lege når de så mennesker, men de her vil ikke engang komme til os som de har kendet fra de blev født. Jeg ved med bestemthed at de ikke har været ude for ubehagelige oplevelser. Der er altid blevet talt stille og roligt til dem. Vi har respeteret når de sov og behandlet dem med kærlig respekt. Er der nogle der har været ude for det samme eller nogle der evenyuelt har en ide om hvad der er galt. Deres mor er en dejlig vel sosialiseret kat, der elsker at blive nusset.
Karin
