Hop til indhold

Zika

Members
  • Antal indlæg

    40
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Zika

  1. Hej, Min kat er begyndt at have hvad jeg synes er en sær adfærd. Zika er ca 1,5 år gammel, sterriliseret hunkat og inden jeg fik hende boet et par måneder på et internat efter hendes mor var gået hjemmefra med hendes 4 killinger som en familie fandt og afleverede hos kattens værn. De ved ikke meget om hendes fortid udover at hun kom ikke fra sin mor for tidligt, men det ved ikke om hun har fået den opmærksomhed osv som hun burde have. Hun er en meget social kat, og er ofte meget legesyg. Når man kæler med hende har hun altid været glad for at gnubbe hovedet op i ansigtet, og vil også gerne have poterne op i ansigtet og massere (hvilket er temmelig smertefuldt). Jeg kan som regel få hende til at lade være ved at tage fat om hendes poter. Men nu er hun begyndt mere og mere at bide i min hage. Ikke et aggresivt bid, men det virker mere som et kærligt nap - men det gør altså ondt. Er der nogen som enten kan komme med en forklaring på hvorfor hun gør det? Måske endda nogen som har en god ide til hvordan jeg kan vænne hende fra det? Pt. plejer jeg at gribe fat om hendes hoved lige når hun gør det og siger "nej" og skubber hende væk. Når hun så lægger sig i skødet i stedet aer jeg hende. Men vil altså gerne have hende til at lade være
  2. Jeg er også meget imod halsbånd til katte, simpelthen fordi det er for farligt. Min mors kat kom til at hænge fat i hendes hunds halsbånd, så hvad kan de ikke ende med ved deres egne? Ift. at komme hjem til spisetid osv så er min misling nok egentlig et ret godt eksempel. Hun bliver lukket ud når jeg kører afsted om morgenen, men har så adgang dagen igennem via en kattelem. Men hver dag når jeg kører ind i indkørslen og stiger ud af bilen kommer hun løbende og mjaver. Hvis kattelemmen er lukket og hun vil ind hopper hun op på døren som en anden Garfield. Men selvom hun er rigtig god til at komme hjem når jeg kommer, så er der dage hvor hun ikke kommer, eller hvor jeg lige ser hende mens hun piler efter et blad i vinden, opdager en fugl der skal jages eller også er hun ude og føjte.
  3. Jeg kan virkelig forstå jeres sorg, og jeg er så ked af at høre hvad der skete med jeres kære Sille. I vil som en anden skrev fælde mange tårer over hende, og huset vil nok virke ufattelig tomt uden en pelsklump rendende rundt. Men med tiden vil det blive lettere, og I vil tænke mere på hende med glæde. Og en dag vil I måske nå dertil, at I er klar til en ny kat, som kan fylde jer med den samme glæde. Selvom en ny kat selvfølgelig aldrig vil være Sille kan det en dag måske hjælpe jer i sorgen.
  4. Jeg kunne forestille mig at det er stress over de andre katte. Min Zika bliver også generet af nogle andre katte som ikke bare går ind i vores have, men som går helt ind i huset og spiser hendes mad osv. Helt ufatteligt irriterende! Men der var en periode inden jeg begyndte at lukke kattelemmen hver aften hvor hun var mere kontaktsøgende end normalt, og hun er altså en social misling. Men jeg lagde mærke til at når hun kunne se kattene udenfor eller de lige var blevet jaget ud af huset ville hun gerne snakke med mig, både vokalt og fysisk, og hun sad ofte og "fortalte" mig om kattene. Jeg tror måske at det er deres måre at bede om hjælp på. "Jeg kan ikke få dem til at lade mig være, hjælp mig, du menneske". jeg ved ikke om du har mulighed for at skærme hende i noget af døgnet, fx. noget med at hun ikke kommer ud om natten hvor hun så kan hvilke "i fred" eller om du måske kan indhegne haven? Min er indhegnet, hvilket dog ikke hjælper så meget for en del af hegnet er meget stormasket, og så er der en træ-låge som kattene kan kravle over. Jeg kan dog bare se at det har hjulpet Zika rigtig meget at hun kan være tryg ved at der ikke er andre katte i huset når jeg er hjemme og om natten.
  5. Hahahahaha den fik mig altså til at grine. Jeg kan lige se for mig en eller anden frustreret person stå og klø sig i håret over at de altså lige havde frikadeller nok, og så mangler der en. Jeg har et par gange overvejet at give min misser lidt tun, fordi jeg har fået købt noget tun i olie jeg ikke selv kan lide, men min mor siger at hendes kat elsker det. Har I erfaringer med tun?
  6. Det gør mig virkelig ondt at høre
  7. Nu er Zika også en helt almindelig dansk huskat, og så synes jeg at hun skal have lov at få det som lige falder for, men skal dog have basis i et ordenligt foder. Jeg brugte lige da jeg fik hende en kort overgang Science Plan. Det fik hende til at prutte helt vildt og hendes afføring lugtede rigtig grimt. Det problem har jeg ikke med Royal Canin
  8. Desværre er dette en lejebolig, så jeg kan ikke bare smække hønsehegn op... Men haven er sådan set indhegnet, men kattene kan gå igennem hegnet mellem indkørslen og terassen. Jeg tror lige pt. løsningen er, at kattelemmen er lukket når jeg ikke er hjemme og om natten, og jeg så ønsker mig en kattelem til chip...
  9. Jeg har haft nogenlunde held til at lære min kat ikke at gå i potteplanterne. Mine metoder var til dels at tage hende ned hver gang hun hoppede derop men jeg kiggede hende i øjnene og sagde "nej". Så kort efter når hun sad på gulvet og kiggede på mig når jeg kaldte roste jeg hende, og nussede hende hver gang jeg kom forbi hende hvor hun ikke var i blomsterne. I perioder hvor hun har været helt vild med blomsterne har jeg brugt en vandforstøver med lidt vand i og sprøjtet på hende. Det skader hende ikke, men hun bryder sig ikke om det. Sammen med tålmodighed har jeg nu en kat på ca 1 år som ikke æder mine potteplanter og faktisk er rigtig god til ikke at gå på bordene.
  10. Royal Canin 32 og ellers får hun lidt råt kød når jeg fx. renser en mørbrad og sådan. Derudover får hun indimellem lidt vådfoder alt efter hvad jeg lige falder over (Hun er egentlig ikke synderligt interesseret i våd-foder) og så plejer hun at snuppe hvad hun får fat i der falder på gulvet når der er børn i huset eller hvis der står noget på køkkenbordet der ikke er blevet fjernet. Ja, og så tror jeg hun æder mus og hvad hun ellers fanger... Der står stort set altid mad fremme til hende, som desværre er blevet en magnet for naboernes katte...
  11. Jeg har heldigvis ikke personlig erfaring med emnet, da Zika-missen beklager sig når hun kører bil og lyder som om hun tror hun skal dø, men er ikke panisk angst, heldigvis. Jeg har dog en rigtig god veninde som 2 gange årligt migrerer omkring 2000 km fra det nordlige USA til Florida i syd. Hendes kat har også problemer med angst. Deres dyrlæge har givet dem noget beroligende til hende som tager toppen af. Det får hende egentlig til at sove det meste af tiden (katten altså). Derudover gør de rigtig meget for at tale til hende rigtig meget, og de første de gør når de kommer frem - eller til et hotel - er at slippe hende ud. Så måske kan jeres dyrlæge komme med en hjælp til jer?
  12. Tak for svaret Heldigvis har jeg ikke set killingerne de sidste dage, så jeg håber lidt det betyder at naboen holder sine katte indenfor.
  13. Hej alle, Jeg er rendt ind i lidt af et problem... En af mine naboer anskaffede for ca 2 mdr siden sig 2 killinger. Siden da, har jeg fået et problem, nemlig at de tilsyneladende har adopteret mit hus, hvilket min egen kat absolut ikke er tilfreds med. Jeg har kattelem, og den har stået ulåst hele tiden siden den kom i i juli i år, men jeg er nu nødt til at låse den om natten for at min egen kat har fred og ro i sit eget hus. De går ind mellem 16-20 gange om dagen hvor jeg smider dem ud med det samme mens jeg fast siger "Nej". Jeg sprøjter vand på dem når altså det er muligt, og jeg forsøger at bruge meget tid på at snakke med min kat. Men jeg er altså bange for at Zika på et tidspunkt synes det bliver et nummer for meget og går sin vej. Hendes mor gik hjemmefra med sine killinger da Zika var lille, så jeg er bange for at hun vil kopiere den adfærd hvis hun føler sig for stresset. Mandag morgen vågnede jeg ved at der var katteslagsmål lige udenfor mit soveværelse, som altså ligger i 1. sal af huset. Da jeg kommer op af sengen og ud sidder hun ovre i et hjørne og hvæser og knurrer. Jeg gennemsøgte huset mens jeg talte beroligende til hende, men fandt ikke den anden kat. Jeg rørte ikke ved hende før hun selv kom til mig, men hun virkede meget oprørt og presset. Nogen gode ideer til hvad jeg kan gøre? Jeg snakkede i onsdags med ejeren som var forstående og sagde at hun ville forsøge at gøre noget ved det, men hun var også desperat da hun ellers vil af med kattene da det er et problem for hele landsbyen. Så hjælp er meget velkommen?
  14. Hej allesammen, Tillad mig at præsentere Zika, også kaldet Frk. Hugtand eller Zika-missen. Zika er lige godt et år gammel, blå-stribet, ekstremt kælende og en "ansigts-mis". Hun har det allerbedst når hun kan ligge hos et menneske, sutte på hagen og masere ansigtet - ikke voldsomt behageligt for mennesket, må jeg lige indskyde. Zikas tidlige barndom er ukendt. Jeg lærte hende at kende da hun var 6 mdr. Det eneste man ved om hende er, at hun er tilløber hos en familie sammen med sin mor og 3 søskende. Sandsynligvis har hendes mor fået nok, og er gået hjemmefra med killingerne. Zika blev afleveret hos kattens værn, blev steriliseret, og ventede så på en familie i 2 mdr før jeg så hende på hjemmesiden, og tog til Herning efter hende. Efter 6 års ventetid havde jeg endelig mulighed for at have kat, og Zika-missen blev den udvalgte pelsklump. Zika og jeg bor i et lejet hus på landet 10 km fra Billund, og Zika går ud og ind som det passer hende gennem kattelemmen. Som tak bringer hun så jævnligt mus og fugle, og elsker at fange fluer når de kommer ind i huset. Vi håber vi finder os godt til rette herinde
×
×
  • Tilføj...