Hej med jer :-)
Jeg har netop anskaffet vores killing på 3 måneder en stuebambus. Først og fremmest er jeg lidt i tvivl om, at det er en rigtig stuebambus. Navnet på den her er Pogonatherum Monica - men hvad jeg umiddelbart kan læse mig frem til, så er det det samme som Pogonatherum paniceum (Stuebambus/Mini Panda Bamboo). Er der nogen der har noget erfaring her?
Nå.. men vi fik sat planten i en potte og op i vinduet. Katten gik i den med det samme og efter 5 min. begyndte hun at gnaske løs af det. Skide fedt... tænkte jeg. 10 min. efter, begynder hun at sige "miav miav miav" x og så trækker hun sig sammen et par gange som en harmonika og brækker lidt gylp og et par blade op igen.
Jeg tænker det er meningen... men så går hun op og spiser af den igen efter hun har brækket sig. Så jeg har fjernet planten nu. Jeg skal lige høre jer... skal jeg regne med at hun æder af den konstant og brækker sig alle steder nu eller hvordan? Hvad er jeres erfaringer med dette?
På forhånd mange tak for hjælpen :-)