TrineM

Hvad er jeres mening om dette? Jeg har i flere år troet/fået at vide at de var forvirrende for katten at jagte en laserprik, men har så fornylig fået at vide at en at hendes dyrlæge havde anbefalet netop laser til aktivering og leg...

Hej Misling, tak for det Haha, det blev en lidt dyrere tur til stationen efter min lillebror den dag, end jeg havde regnet med...

Forresten, det er ikke markerings/lege-bid hun giver. Dem jeg fik var for at slå i hjel, og for et par dage siden fik min kæreste klør 5 at mærke for alvor også i håndleddet.

Tak for svar - jeg er meget vel klar over at hun er stresset og forvirret, og derfor synes jeg også at det vil være for hurtigt med en aflivning allerede nu. Men jeg er i tvivl om, om hun kan mærke at jeg er blevet småræd for hende, og at hun derfor vil "spille" på det? Senere i aftes var hun igen sit søde selv, har sovet på mine ben/ryg som hun plejer og der har heller ikke været noget i dag.... Det jeg er mest ked af er at min egen kat sådan skal kanøfles... Han har underkastet sig 100% fra første sekund, ligger kun de samme 2 steder i stuen, kigger ikke efter hende, siger ikke noget... og når han vil flytte sig fra det ene sted til det andet sker det meget underdanigt med hovedet nede og jeg kan se på ham at han nærmest håber "Bare ikke der sker noget" på den måde han går forsigtigt det første stykke, og når han så er ved at være ved sit mål, så bliver han helt lettet over at være sluppet... Synes simpelthen det er SÅ synd, fordi han er så mild så mild. Der har ALDRIG været problemer før, hvadenten han har mødt andre katte, hunde osv.... Det lyder nok egoistisk, men han er jo min lille skat. Og pga hans vægt har han svært ved at flygte fra hende når hun angriber... Selv er jeg lige kommet retur fra et ekstra skadestuebesøg, vågnede i morges med en tommeltot der var næsten en halv gang større end normalt og meget øm.

Hmmm her efter hun var kommet ud har der ingenting været, og hun har været med mig i køkkenet og tigge osv som hun plejer. Så da vi spiste aftensmad satte jeg mig ned på gulvet til min hankat og gav ham en bid kyllingekød. Hun kom straks og va meget nysgerrig og jeg gav også hende lidt. Så begyndte hun at "slå" lidt ud efter min kat, ikke for sjov, men som om hun udfordrede ham (og han sad altså bare og spiste kylling, han kiggede ikke engang på hende. Jeg sagde "Nej" til hende og satte mig op i sofaen. Hun cirklede lidt rundt ovre ved min kat og lagde an til ballade igen, så irettesatte min kæreste hende og så luskede hun lidt rundt i stuen. Så rejste jeg mig for at gå ud i køkkenet, og så hvæste hun af mig da jeg gik forbi... jeg gik et par skridt mere, hvorefter hun sprang ind foran mig og hvæste igen... Min kæreste kom og stod der, det hjalp. Ude i køkkenet kom hun ud, gik lidt rundt og da jeg så gik ind i stuen igen lavede hun samme nummer. Min kæreste bar hende ud på badeværelset igen, hvor hun så har været i 10 minutter (Han har lige lukket hende ud mens jeg skriver dette) Jeg har bare lyst til at gå ud og tage mine støvler på nu, hvis hun angriber mig igen på benene, mine hænder er totalt forrevne det gør skideondt i flere af leddene på begge hænder pga af hendes bid tidligere og jeg kan næsten ikke holde på et glas... Hun har bare set sig totalt ond på mig nu, og jeg er ærligt talt ret ræd for flere bid/krads fra hende...

Ej, men det er jo fantastisk... også at det ikke koster 500+ at give det et forsøg :cool: Tusind tak!

Tak skal du have Tror virkeligt det her er et sted hvor jeg kan tilbringe noget tid! Lux, hvor køber du det? Hos dyrlægen eller i dyrehandler? Han er IKKE kræsen, hvadenten det er slanketørkost eller diverse vådfodere...

Uh, det lyder som en grim omgang du var igennem... Tusind tak for dine gode råd, jeg vil helt sikkert holde ekstra øje med det.

Her er min dejlige hitte-hankat Kuglen. Jeg fandt ham i oktober 2009, en kold og blæsende aften på Tølløse Station, hvor jeg skulle hente min lillebror. Han (katten, altså) ville ind under det holdende tog og jeg løb imellem, hvorefter han trak sig forskrækket tilbage under en bænk. Da jeg jo ikke ville skræmme ham, satte jeg mig ned og den bette fyr kom tillidsfyldt hen til mig. Vi tog ham op og bar ham om på den anden side af stationsbygningen, væk fra skinnerne og satta ham ned. Da vi gik hen mod min bil fulgte han snakkende efter, med halen lige op i luften... Så vi satte os ned og snakkede lidt med ham, og min lillebror sagde "Tag ham med hjem!" Jeg sagde "Ej for pokker, den er jo tam, katte løber jo rundt frit og han bor helt sikkert i nærheden".. efter lidt snak frem og tilbage overbeviste min lillebror mig, med den betingelse at vi med det samme fremlyste ham på dyrenes beskyttelse osv og satte sedler op i hele byen dagen efter. Hjemme spiste han som om han ikke havde fået mad i en uge og faldt i søvn på mit skød i sofaen med et tæppe om sig. Vi troede da at han var en gravid hunkat, da han ikke var særlig stor, men til gengæld havde en stor kuglerund mave. Ved nærmere gennemsyn fandt vi dog ud af at det var en lille hankat:D. Vi satte et utal af sedler op alle steder i byen, men ingen henvendte sig. Efter en måneds tid slettede jeg alle fremlysninger og tog ham med til dyrlægen hvor han blev vaccineret, øretatoveret og undersøgt. Dyrlægen anslog ham til at være maj-killing, altså omkring 6 mdr gammel. Han mente det muligvis kunne være en af de herreløse katte der holdte til i baggården bag slagteren der ligger lige ved stationen. Et par uger efter blev han kastreret. Han tog meget hurtigt MEGET på i vægt, og jeg havde ham til flere vægtkontroller hos dyrlægen, der anbefalede diverse fodere... dog uden det hjalp. Til sidst blev der taget blodprøver for tjek af skjoldbruskkirtelen og andet, men ingen resultater. Til trods for under 50 gram slankefoder om dagen i 2 måneder tabte han sig ikke. Jeg har nu en meget morsyg og meget kærlig og rolig bette fyr på 2 et halvt år, der vejer over 9 kilo! Dyrlægebesøgene gav intet og han græd og peb hvergang han skulle ha taget de prøver, så jeg har taget den beslutning at han ikke skal igennem mere af det. Nu må jeg erkende at han nok ikke bliver 16 år, men de år han bliver skal han have det godt. Så han bliver fodret som en normal kat nu, og det lader til at han ikke tager mere på. Jeg stimulerer ham og leger med han dagligt så han får rørt sig lidt også. Selv er jeg 33 og nyligt flyttet til Esbjerg til min kæreste, som også har kat. Jeg var butikschef hvor jeg boede før, men er nu jobsøgende.

Er det ikke kun hvis der går infektion i det? Er lige kommet retur fra skadestuen, der gav hun mig blot stivkrampesprøjten og sagde jeg skulle lægge hænder og arme i lunt sæbevand...

Hej Henriette, Jeg har godt læst om det der Feliway - vil prøve at få fat på noget i næste uge. Jeg skal ind på skadestuen lige om lidt og have en stivkrampevaccine. Jeg ville have det meget meget dårligt med at kræve hende aflivet - det er jo min kærestes kat... Og jeg kan sagtens se at hun er stresset over at der er kommet en ny ind. Det er kun fordi det gik så godt fremad og så kommer det ud af den blå luft. Hun blev sat ud på badeværelset i 10 minutter for at køle af, og nu drøner hun bare rundt igen herinde og er legesyg og nysgerrig som altid.

Jeg ville også bombardere lokalområdet og naboernes postkasser med efterlysninger med billede på. Man kan printe efterlysningsplakater ud fra denne; http://www.katteregister.dk/brochurer Håber så meget du får din kat hjem igen!!!

Hej allesammen, jeg er helt ny herinde og håber I vil hjælpe mig. Undskylder på forhånd hvis der allerede er 100 tråde om emnet, jeg har klikket lidt rundt men synes ikke lige jeg ku finde noget. Sagen er den at jeg for 14 dage siden er flyttet sammen med min kæreste. Han havde i forvejen en hunkat (der får p-piller) på et par år. Jeg har en kastreret hankat, også på et par år. Min kærestes kat er "typisk kat"; meget livlig, snakkesnagelig, kælen og legesyg. Min hankat er meget meget rolig, kærlig, og også ret overvægtig, grundet noget sygdom. Da jeg flyttede ind her blev min kat "rullet" totalt efter få sekunder af den anden, og vi havde da også regnet med at der ville blive lidt ballade. Min kat fandt hurtigt et par "helle"-steder i stuen på nogen af mine møbler (han er jo nok tryg ved duften af dem) Vi har også sat hans bakke og vandskål her i stuen og fodrer ham også herinde. Efter et par dage begyndte de at sætte næserne sammen, og hunkatten er også MEGET interesseret i hans mad, og han lader hende fint smage. Desværre er hun "over ham" så snart han bevæger sig rundt her, og især hvis han løber/hopper op på sin plads, så overfalder hun ham med hvæs og kløer. Hankatten er MEGET blid og har aldrig så meget som været sur på os mennesker, andre katte eller hunde. Idag sad jeg og friserede ham mens vi legede med en drillepind og så sad kammen fast i hans pels og han gav et lille pib fra sig, med det resultat at hunkatten angreb ham meget aggressivt igen og igen - jeg greb fat i hunkatten for at få hende væk fra ham og derefter angreb, bed og kradsede hun mig så blodet flød fra både arme og hænder -jeg er helt forrevet nu op til begge albuer og min venstre hånd er hævet og meget øm. Det jeg ikke forstår er hvorfor hun angriber "ud af det blå" når han ikke "udfordrer" hende. Han fra fra dag et ladet hende "bestemme" og føjet sig. Og forleden lagde hun op til leg med ham, som skrevet har de mange gange sat næserne sammen og hilst. Håber I herinde har nogen råd eller erfaringer... På forhånd tak.