Hop til indhold

Perser

   (0 anmeldelser)

Administrator

Perser racebeskrivelse

Perserens historie:

Perser racen er en af de ældste kendte katteracer. Den tidlige historie er ikke helt kendt, selvom det er almindeligt accepteret, at de første katte kom fra Persien (nu Iran) og Tyrkiet. Den Italiensk rejsende Pietro della Valle (1586 - 1652) er kendt for at bringe den første perser kat med tilbage til Europa, til sit hjemland Italien i året 1620.

I 1800-tallet blev perser katten en populær race i Europa og den første perser indtog Amerika i slutningen af 1800-tallet.

Perserkatten har kraftige knogler, tætbygget type med korte, tykke ben, og store poter. Perserne er muskuløse og mellem til stor i størrelsen. De har en kort, tyk hals, store skuldre og en bred brystkasse. Den har en kort hale, der er i harmoni med kroppen.

Den har et stort bredt hoved med store, runde, udtryksfulde øjne, der er langt fra hinanden, små, runde "væltede" ører, der sidder lavt på hovedet og langt fra hinanden. Næsen er kort, med et stop (eller pause) centreret mellem øjnene.

Perserens temperament:

Perserkatte har en sød og blid karakter. De har typisk en afslappet personlighed. De er en kærlig race og nyder selskabet af deres plejere/ejere.

Perseren er en rolig kat, nem at have, og generelt kommer de godt ud af det med andre kæledyr og familiemedlemmer, dog bør mindre børn undgås da perseren ikke trives godt i larm.

Perserens farver:

Perser katten findes i et hav af farver.

Hvid med blå, orange eller kobber, odd-eyed

Fuldfarve: Sort, lilla, creme, blå, chokolade og rød.

Tabby: Katte med mønstre.

Tortie: Farver der er mixet sammen

Smoke: Sølvagtig farve.

Shaded: Sølvkatte (farven er lidt mørkere end "shell")

Nogle farver har fået deres egen race navn herunder:

Himalaya perseren.

Chinchilla, som kommer i sølv eller guld.

Særlige krav:

Perserne kræver daglig pelspleje for at undgå sammenfiltring i dens pels, og hårboller. Det vil kun tage et par minutter om dagen.

Nogle persere kan have rindende øjne, som skal fjernes ganske forsigtigt ved at tørre deres øjne.

På grund af deres flade ansigter og tunge pels, har nogle persere problemer i varmt vejr, og de har det bedst indendøre.

Velegnet til:

Perserkatten passer til næsten enhver familie, dog bør familier med små børn søge rådgivning hos perser opdrættere før anskaffelsen. De vil kræve daglig pelspleje, så det er vigtigt at familien har tid til at sikre dette bliver gjort for at undgå problemer og ubehag for katten. Er uheldet ude og det sker alligevel, kan der blive behov for professionel hjælp for at løse problemet. Så det kan ikke understreges nok, at man skal være særlig opmærksom på pels pleje når man anskaffer sig en Perser kat. Hvis det gøres dagligt, vil det kun kræve 10-15 minutter af din tid.


Bruger Feedback

Gæst
Dette indhold er nu lukket for yderligere anmeldelser.

Der er ingen anmeldelser at vise




×
×
  • Tilføj...