Maine Coon katten er en langhårs kat som har sin oprindelse fra Maine i det Nordøstlige af USA. Allerede i 1800 var katten populær, hvor den blev betegnet som en gårdkat og mange var glade for den evner til at fange mus. Klimaet som var meget koldt, er årsag til udviklingen af den store pelskvalitet, og dagens opdrættere har stadig til mål at udvikle dens karakteristiske træk. Faktisk alle farver på en Main Coon kat er godkendte, så der er rig mulighed for at finde en der har nøjagtig den nuance som man foretrækker bedst. I midten af 1980 blev racen godkendt i Europa, og det har betydet en stor vækst i antallet af Main Coons. I Danmark og Tyskland er den i dag den mest eftertragtede kat.
Udseende:
Maine Coon-katten er en stor robust kat med en busket, silkeagtig pels med forskellige længder. Den har kraftige benstammer og store poter med brede skuldre, en lang hale med kraftig pels. Hovedet mellem størrelse og lidt længere end det er bredt men fint i balance med kroppen. Der er meget forskel på hunkatten og hankatten. Hunnerne vejer typisk ca. 4-6 kilo og er mere feminine i kropsbygningen end hannerne som typisk vejer mellem 6-9 kg. og generelt er kraftigere og grovere bygget.
Ansigtet har høje markerede kindben. Ørerne er store og spidse, gerne med tufser (de små "pensler" på ørespidsene). Ørerne sidder højt og peger lige fremad. Øjnene er lette ovale og skal virke runde når de er helt åbne da det giver katten et årvågent udtryk.
Temperament
Maine coon er blevet populær ikke mindst pga. den utrolige temperament og racens enestående udseende. En Maine Coon har det bedst i flok eller ihvertfald mindst to, da de er ekstremt sociale, og vil være med i alt hvad der foregår i familien. En Maine Coon er god som dagen er lang, og har sin helt egen unike klossede måde at opfære sig på. Selvom den ser barsk ud, er den blid som et lam, og har det som regel ganske fint i selskab med hund. Maine Coon racen er nysgerrig, men ikke påtrængende, den elsker blot at være med og se på.
En Maine Coon elsker at lege, og det er hele livet igennem. Faktisk er der historier om Maine Coon katte som har lært at apportere tøjdyr og andet legetøj.
De har en lang udviklingstid før muskler og bredde er færdigudviklet, omkring 3-4 års alderen er de fuldt udvokset. Dog er længde og højde allerede færdigudviklet omkring 14-18. måneders alderen.
Helbred
En Maine Coon har en levetid på 10-15 år. og er generelt sund og rask, dog er der tendens til forskellige sygdomme som:
- Mundhuleproblemer
- Ørepolypper
- Hjertesygdommen HCM (heldigvis sjældent)
Behov
En Maine Coon er en semilanghårskat og det er derfor nødvendigt med en del pelspleje, som minimum at rede pelsen godt igennem mindst en gang om ugen.