Hop til indhold

Chrisisninja8D

Members
  • Antal indlæg

    5
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Chrisisninja8D

  1. Hej allesammen! Jeg skriver herinde nu her fordi jeg føler mig utrolig magtesløs - Imorgen ringer jeg til dyrlægen som den første ting overhovedet. Jeg har en dejlig kat på omkring 8 år, og også dens ældre bror på en 10-12 år. Vi fik først en dejlig hunkat for mange år siden, som så fik en del killinger hvoraf vi beholdte Elvis, og så Olivia som er fra et senere kuld. For omkring et år siden blev vi nød til at aflive vores første kat, Mille, da hun var gammel og meget syg. Min kat, Olivia, har altid været en rigtigt dejlig og kærlig kat, som har elsket at holde til på mit værelse og som altid ville ligge hos en og kæles. I en periode havde Elvis nogle sår, som vi mener han fik fordi han selv kløede hul og derefter blev ved at kløe i såret... Jeg var ikke ret gammel dengang, så jeg husker det ikke så godt. Problemet er at Olivia så også begyndte at få de sår her, og det er vel snart 2 år siden. Jeg sagde fra starten vi skulle have hende til dyrlægen, men min familie påstod at det var det samme som Elvis havde og vi intet kunne gøre. Jeg er 17 nu, og Olivia har, 2 år efter, stadig sår omkring halsen som hun kradser hul på. Jeg har lagt mærke til at de sidste par måneder, jeg ved ikke hvor længe helt præcist, er hun begyndt også at slikke og bide sig selv til hun får sår, som hun derefter også holder åbne. Det seneste stykke tid har hun tabt sig en hel del, selvom hun stadig spiser. Elvis er desuden også begyndt at få "åbne" sår igen, eller sår som han ikke vil lade hele. Min familie påstår at det kommer af lopper og mider, og jeg har flere gange tigget og bedt dem om at gå til dyrlæge så vi kan få det ordnet, men de vil simpelthen ikke se at det er galt. Efter vi kom hjem fra sommerferie sidste år, var Olivia meget skræmt og undgik alt kontakt med mennesker. Hun begyndte dog at få tilliden til mig tilbage, og hun kommer stadig regelmæssigt og sover hos mig, selvom hun tilbringer langt mere tid ude end før. (De er begge udekatte.) Nu, her til aften, sad jeg med min bærbar og lavede lektier, da der pludselig begyndte at lugte. Jeg tænkte at hun nok havde pruttet, bare en luftprut, da hun gør det engang imellem og det altid stinker. Men så fik jeg øje på, bag min reol, at hun rent faktisk havde (undskyld det er ligefrem) skidt på mit gulv og der lå en ordentlig lort. Det forstår jeg overhovedet ikke, for hun har altid været renlig og de vil for det meste ud når de skal på toilettet, selvom de også har en kattebakke. Jeg blev meget forvirret og skældte hende egentlig lidt ud, hvilket jeg ikke tror var det bedste Mens jeg så samlede det op med noget toiletpapir, kunne jeg se hun satte sig underligt under mit skrivebord og om ikke minsandten hun også pissede (undskyld sproget) på mit gulv! Jeg endte med at samle hende op da hun var færdig, skælde hende lidt men ikke hårdt ud, og så smide hende ud fra mit værelse. Hun gemte sig straks bag et køleskab og så snart jeg åbnede udedøren, smuttede hun udenfor. Jeg gik ud med hendes efterladenskaber og så hende sidde på vores vej, så jeg kaldte hende over og kælede lidt med hende, og hun virkede helt normal, men hun ville dog ikke med ind. (ikke at det er unormalt, sådan er hun nogle gange.) Jeg er bare utroligt forvirret, jeg forstår slet ikke hvordan det kunne ske? Døren stod på klem, hun ikke komme ud fra mit værelse men hun kradser altid og miaver hvis hun vil ud, bare ikke denne gang. Jeg er nu begyndt at frygte at det er endnu værre end hendes sår, at hun måske fejler noget psykisk der kan få hende til at opføre sig sådan, til at tabe sig og være uren (dog er det heldigvis kun sket en gang) og undgå mennesker... Jeg ved at jeg skulle have haft hende til dyrlægen langt tidligere, og det er rigtigt nemt at pege fingre og kalde mig en dårlig ejer, men det ved jeg allerede jeg er og jeg skriver ikke herinde for at i skal kunne give mig ret - Jeg beder om hjælp. For det er ikke nemt at gå til dyrlægen med sin kat, uden noget at have den i, uden nogle penge og uden forældrenes tilladelse når man "kun" er 17. Jeg vil jo heller ikke blive uvenner med dem, men jeg vil bare så gerne have at min kat skal få det godt igen Jeg ringer som sagt til dyrlægen imorgen, eller går derned (uden kat) og snakker med dem om symptomerne... Hvis de mener det er nødvendigt med et tjek, så vil jeg på den ene eller anden måde også få hende derned. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at høre om der er nogle herinde der måske kunne forklare mig hvad det her handler om, eller komme med råd til hvad jeg kan gøre? Det er ved at være så slemt at jeg ikke kan se på min kat uden at græde, fordi jeg ved hun har det skidt, også selvom hun opfører sig kærligt og glad overfor mig, og jeg er den hun har tillid til, men jeg kan ikke gøre noget for at hjælpe hende. Jeg håber virkelig nogle kan hjælpe mig med et svar på noget af det
  2. Altså nu er det jo min kat, og selvfølgelig vil jeg da bruge penge på hende, jeg elsker hende da ;o Ellers er der virkelig ingen pointe i at have en kat... Men tusind tak for hjælpen, jeg må jo så se om jeg på den ene eller anden måde kan få hende derop, så vi kan få ordnet det ;3
  3. Så kan det sikkert have noget med det at gøre at mine plejeforældre vil undgå det. Jeg elsker dem, men de er bare ikke gode nok på nogle punkter. Men det er også ligemeget, jeg tjener selv ca. 2000 om måneden, så jeg kan sagtens betale for det... Men tror du jeg SKAL have hende med før de kan give mig noget til det?
  4. Altså de får noget special foder de altid har fået, men jeg tror nok hun har lopper, vi kan bare ikke rigtigt gøre noget ved det nu på grund af sårene De sidder jo overalt omkring halsen ;/ Men hvis jeg nu gik op til dyrelægen uden katten, tror du så stadig det ville kunne hjælpe, eller ville det være spild af tid?
  5. Hey allesammen, håber der er nogle her der kan hjælpe da jeg efterhånden er ved at blive desperat Jeg har en rigtig dejlig kat på omkring 6 år, en steriliseret hunkat som vi har haft siden fødslen (Da vi selv havde moren, der er død for kort tid siden.) Altså, hun har igennem længere tid end et år haft grimme sår på halsen, hun kradser sig selv og når sårene kommer kradser hun dem op uafbrudt. Det bliver værre og værre nu Jeg står med det problem at jeg "kun" er 16, og derfor ikke selv kan gøre så meget. Når jeg siger til mine plejeforældre at vi skal tage hende til dyrelægen hører de aldrig efter, de siger at det eneste dyrelægen kan gøre er at aflive hende. Jeg har prøvet at overbevise dem om at der må være en behandling, for det kan jo ikke være rigtigt hun skal have det sådan, men de vil ikke høre. Alle mine venner siger jeg selv skal tage hende til dyrelægen, men det vil jeg helst undgå da jeg hverken kan få hende derned selv, og desuden vil jeg jo helst ikke blive uvenner med min familie på grund af det, jeg ved det lyder dumt, men sådan er det altså ;s Vores hankat, der er et par år ældre og med samme mor, havde det også i en lang periode da han var yngre, men der var jeg så lille at jeg ikke tænkte på det. Hans gik væk af sig selv, men det tyder på at hunkatten, Olivia,s ikke vil kunne gøre det Jeg har tænkt længe over det, og nu har jeg fundet på noget der måske er ret sindsygt, men det er simpelthen den eneste ide jeg har. Tror i man vil kunne købe en almindelig forbinding og sætte fast om hendes hals, selvfølgelig ikke så hun bliver kvalt eller noget, men så hun ikke kan nå sårene med kløerne? Ville det kunne lade sig gøre/ville det hjælpe? hvis der er nogen der har andre ideer, er de meget velkomne, jeg ville blive glad for enhver hjælp da hun er en helt speciel kat og hun betyder utroligt meget for mig. Jeg vil virkelig ikke miste hende, og det føles bare som om hun isolerer sig mere og mere Håber virkelig i kan/vil hjælpe!
×
×
  • Tilføj...