Hop til indhold

Jahirah

Members
  • Antal indlæg

    4
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Jahirah

  1. Jeg har for 2 dage siden fundet en ganske lille killing på min terrasse - tilsyneladende fra et kuld min hunkat bestemte sig for at få udenfor, uden mit vidende. Desværre har jeg kun været i stand til at finde den ene, og da de sidste par nætter har været med nattefrost tvivler jeg på at evt. søskende kan være i live Desværre vil missemor ikke kendes ved hendes killing, på trods af at jeg er 99.9% sikker på det er hendes, og derfor har jeg anskaffet noget mælkeerstatning og mader den hver 3-4 time. Jeg har ondt af det lille pus for dens eneste kontakt til omverdenen foregår gennem mig - så jeg tænkte på at kigge mig omkring efter en evt. "plejefamilie" som vil acceptere den lille i flokken. Hvis der er nogen i syd og Sønderjylland med et lille kuld killinger og som har lyst til at adoptere en killing på 2-3 uger, må i meget gerne råbe op. Det samme gælder hvis i kender et site der gør sig meget i den slags kontakter. //Jahirah
  2. Kunne man med succes bruge torskerogn med kattemælk? Eller siger du kaffefløde af en bestemt årsag? Umiddelbart tænker jeg jo laktose
  3. Hej, Min hunkat har for 14 dage siden sat 5 dejlige små uldtotter i verden. Det er mit første kuld og jeg har derfor ikke tilstrækkelig viden omkring et par enkelte ting som jeg håber I vil kunne svare mig på. 1) Min hunkat har før brugt p-piller og jeg vil gerne vide hvor lang tid jeg bør vente før jeg atter påbegynder brugen af p-piller efter hun har født. 2) Hvor lang tid tager missemor sig af killingernes toilet besøg, og bør jeg opstille en killingebakke tæt på deres kasse? 3) Hvornår bør jeg begynde at give killingerne mulighed for alm. fast føde? Kan det anbefales af bløde killinge tørkosten lidt op med vand det første stykke tid? 4) Én af de 5 killinger er meget lille og spinkel i forhold til de andre fire. Da den var 4 dage gammel vejede den 10 gram mindre end dens nærmeste søster og jeg vil gerne vide om jeg bør tilføre killingen xtraordinær nærring? Mvh Sara
  4. Hey, Jeg er ny herinde og valgte at registrere mig fordi at jeg for nylig har oplevet at få mit første kuld killinger, men også fordi jeg håber på at kunne lære fra de andre brugere herinde. Specifikt har jeg et spørgsmål mht. noget der bekymrer mig, selvom det måske ikke har noget at sige. Eftersom det er mit første kuld er jeg temmelig grøn også selvom jeg mener at have forberedt mig så godt som jeg kunne. Jeg er kke særlig god til at finde informationer om små specifikke detaljer jeg ikke aner hvad man klassificerer som - på godt dansk så er jeg lidt af en idiot til Google. Min hunkat Rasmine (halv Maine Coon) er omkring 20 måneder. Hun blev drægtig ved et uheld idet hun fik sin ugentlige p-pille da det skete. Efter 4 uger var jeg godt klar over at der var familie forøgelse på vej så jeg begyndte på de forberedelser der skulle laves inden. Jeg konsulterede dyrlægen for at sikre mig hun var ved godt helbred samt fik vejledning om optimal kost. Ca. 24 timer inden fødslen gik igang begyndte hun at blive urolig - alting forløb perfekt. Hun fødte uden problemer og hendes moder instinker er spot-on. Den 3. killing der kom til verden bemærkede jeg hev efter vejret efter den kom ud. Det stoppede dog efter at Rasmine slikkede hende ren for diverse ting så jeg tænkte egentlig ikke mere over det. Men efterhånden som jeg har observeret hende og killingerne i dag er der én som af og til hiver efter vejret. Det ses ved at den åbner munden mere end normalt, mens den tydligvis trækker vejret enten meget dyb eller hiver efter vejret. Det er typisk 4-6 store mundfulde og så holder det op igen. Jeg ved ikke om det er årsag til bekymring eller om det bare er mig, som uerfaren - der er pylret, men jeg håber på I måske kunne give mig jeres indspark omkring det?
×
×
  • Tilføj...