Tanja Pedersen

Hej Joan Tak for svar. Min killing fik det bedre i søndags. Hun prøvede at komme af med sin afføring men kunne ikke, lige ind til der pludselig gik hul på bylden. Fra og med mandag mogen har hun været hel normal, og udvist enorm appetit. Jeg tror hun har haft en ordentlig omgang forstoppelse pga. den nye livsstil. Hvordan går det med jeres killing Martin og Tina?

Hej igen Ja, det var meget svært at fravælge den ene killing. Faktisk ville vi gerne have beholdt begge to, men synes alligevel at det blev for stor en mundfuld. Vi er ved at bygge om, så en spilopmager er mere end rigeligt at holde øje med . Historien om killingerne: Vi bor på Midtsjælland, i en skov på en blind vej. Vores eneste nabo er "Birkedallejren" som er drevet af Luthersk Mission. Fra foråret og frem til august er der blevet bygget om på lejren, og der har været håndværkere hver dag. I august fik vi en sms fra pedellen på skolen, som skrev at håndværkerne havde fortalt om to killinger nede på lejrskolen, og om vi ville have dem. Vi takkede nej, og regnede med de selv ville sørge for at få killingerne afhændet. Et par uger senere kom vores ene hankat hjem... Med to killinger lige i hælene... Og så var jeg jo solgt. De små var så forfærdelig sultne, og guffede den mad i sig, som jeg gav dem. Fra den dag af, gik jeg ned til lejrskolen hver aften, og fodrede killingerne. Begge killinger var meget sociale, men jeres killing den største og stærkeste. Nøøøj hvor kunne hun knurre af hendes søster, når hun fik mad, og bare ville have den for sig selv! I september skrev jeg til Luthersk Mission og spurgte om jeg måtte videregive killingerne til en god familie, og det måtte jeg meget gerne. Jeg indrykkede annoncer i Den Blå Avis og på diverse fora, men ingen ville have de små misser. Jeg prøvede Dyreværnet i Rødovre som formidler katte i par hvis man ønsker det, men de havde ikke plads. Heldigvis sagde Inges Kattehjem ja, så i mandags kørte jeg de to killinger til Glostrup. Det var meningen, at jeg ville aflevere dem begge, men efter 10 min., måtte jeg have den ene med hjem. Jeg tog den sort/hvide, da jeg var helt overbevist om, at jeres killing ville finde et nyt hjem på meget kort tid, så selvsikker og flot som hun var/er. Jeg sender jer lige en personlig besked med kontaktoplysninger. Så kan jeg også sende billederne til jer privat, hvis I ønsker det . Ang. opkastning: Min killing har ikke spist siden torsdag . Når hun nærmer sig maden kommer der brækfornemmelser op i hende, og hun vender straks ryggen til maden. Hun har kastet op tre gange i løbet af tirsdag og onsdag: Den mad hun har spist, og derefter kun skum og slim. Min killing er ikke blevet vaccineret endnu. Hvis hun ikke begynder at spise i løbet af i morgen, må jeg ringe til dyrlægen på mandag. Ang. mijaven: Jooo, min lille killing kan skam sagtens sige mijav, men kun når vi har lukket hende ud, og hun gerne vil ind igen. Vi lukker hende ud hver dag, da hun jo er vant til at være ude, og det går rigtig godt. Jeg har strøet hendes kattesand og efterladenskaber ud i haven, så hun nemt kan lugte hvor hun hører til. Hilsen Tanja

Hej Martin og Tina Ih hvor er jeg glad for at se jeres besked! Jeg har nemlig killingens søster hjemme hos mig, og hun har samme "symptomer" som jeres lille grå killing. Derudover, har jeg spekuleret som en gal over, hvordan den anden killing har haft det. Det var meget vemodigt at aflevere hende på Inges Kattehjem i mandags. Jeg har passet killingerne i ca. 1 måned hos vores nabo, som er en lejrskole. De fik mad en gang om dagen: tørfoder (Royal Canin) blandet op med blendede pålægsrester (manden er kok og har taget rester med hjem hver dag), kogte ris, havregryn, tørret hvidløg og madolie. De har kun boet i et traktorhus, og har altså ikke været vant til varme fra en lun stue. Jeg gætter også på, at det må være de ændrede kostvaner der er skyld i maveknebene, men måske er der et andet svar. Jeg følger med i tråden her. Og så selvfølgelig: Tillykke med den lille mis. Jeg ville gerne selv have beholdt hende, men da vi allerede har 2 katte i forvejen, synes vi det blev lidt rigeligt med 4 i alt, og da jeres killing var den største og mest selvsikre, var vi sikre på, at hun nok skulle finde sig et godt, nyt hjem hurtigt . Hvis I er interesserede i billeder fra stedet hvor hun er opvokset, og af hende selv fra den sidste måned, siger I bare til. Her er et billede fra d. 3. oktober. Hilsen Tanja

Hej Ayoe Tak for dit svar. Laurits kom hjem i går aftes kl. 18 men han var tydeligt påvirket, så vi tog til vagtdyrlægen kl. 21. Diagnosen lød på en - formentlig - brækket ryg, indre blødninger, væskeansamling ved hjertet... Så lille Laurits fik lov til at få fred kl. 22.15 :-((( Jeg kan godt se din pointe mht. hankatten, og vi er da også blevet enige om herhjemme, at det ikke skal være ham, der skal være Olivers nye livsledsager. Jeg tror jeg vil inbringe ham til et internat som du selv foreslår, for han ville blive den skønneste "sofakat" er jeg sikker på. Vi skal nu på udkig efter en ny ven til Oliver, men Laurits bliver sørme svær at erstatte - hans slags er der vist ikke mange af, desværre. Hilsen Tanja

Hej Mikkel Laurits har været væk i 24 timer, men alt tyder på at han forbliver væk. Han er ikke en "strejfer-type" og har aldrig været ret langt væk fra huset. Jeg har været rundt i hele området, kigget, kaldt og ledt - men han er væk. Desværre. Det er hårdt når man ikke kender hans skæbne.

I november 2009 købte jeg to dejlige hankatte på et internat (Oliver og Laurits). Begge ca. 1 år gamle. De blev hurtigt de bedste venner, og hang sammen i tyk og tyndt. Vi flyttede på landet 2 uger forinden, til en blind vej i skoven, så til dagligt er her ingen trafik. "Desværre" er vores eneste nabo en lejrskole, hvor forældre og kursister kommer kørende i corteger hver weekend - og de kører stærkt selv om her er skiltet med 30 km/t! Desuden er de ved at bygge om på skolen, så håndværkere og lastbiler kører i pendulfart hver dag i øjeblikket. Historien kort: Laurits kom ikke hjem i går, og han strejfer aldrig. Vi har kaldt og ledt over alt, men Laurits er væk. Det er sket inden for et interval på 4 timer. Da vi kom hjem i går haltede Oliver og kaldte på Laurits, men han er væk. Jeg tror at en af håndværkerne eller vores skraldemand har kørt ham ned, men jeg kan ingenting bevise - og Laurits er væk. Åh hvor er det hårdt Han var den mest hengivne kat... Problemet: Vi har i de seneste uger haft en tilløber rendene. En hankat med det hele i behold og med skrammer efter slagsmål. Han er hverken behandlet for lopper eller flåter, og jeg har fjernet 6 store flåter fra ham, uden at han gjorde modstand. Han er meget hengiven, og vil rigtig gerne tale med vores kat(te) og med os. Jeg har ikke set ham være aggresiv på nogen måde. Laurits talte lidt med ham, mens Oliver har hadet ham fra starten. Nu er vildkatten flyttet permanent ind ser det ud til. Han sover på et håndklæde på den overdækkede terrasse og løber mig i hælene når jeg er ude. Han spinder og lægger sig på ryggen for at blive kælet. Han viker "lidt for tam" så jeg vil gå rundt til de nærmeste gårde for at høre om de savner ham. Hvis ingen kender til ham, vil jeg gerne tage ham til os, få ham kastreret, øremærket, vaccineret, registreret osv., så Oliver kan få sig en ny ven. MEN! Er det en god idé?? Oliver er bange for ham nu, men vil det hjælpe hvis de gik sammen et stykke tid, nu Laurits ikke er her mere? Det blev et meget langt spørgsmål, men jeg håber I kan hjælpe. På forhånd tak. Venlig hilsen Tanja