Hej Madi.
Jeg er helt enig i det Ayoe siger om at lade din kat få killinger. Med mindre du har en meget god grund til at lade netop hende sætte killinger i verden, er der ingen grund til det. For mig kunne en god grund f.eks. være, hvis man har halvstore børn, der kan have glæde af den store oplevelse, det er at se dem vokse op. Men man skal så også lige sørge for at have 4-5 gode hjem på hånden til de "overskydende" killinger, ikke? ;-)
Ligesom mennesker får katte deres små særheder med tiden, som kan give problemer, hvis der kommer en ny i huset, men en kat på 4-5 år kan jo ikke siges at være gammel, så mon ikke hun kan vænne sig til en anden kat? Det er i hvert fald lettere nu end om nogle år.
Jeg vil anbefale en stor killing, som er vant til at omgås andre voksne end sin mor. Så finder den nemmere sin plads i rangordenen med den gamle kat, som trods alt skal finde sig i indtrængeren. Jeg har selv haft sådan en killing engang, som selv om den kunne drille den gamle alligevel lige præcis vidste, hvornår det var på tide at rulle om på ryggen og overgive sig. Det havde den nemlig lært af de vrisne, gamle katte-tanter, den var vokset op med.
Du kunne jo også overveje en voksen kat. For halvandet år siden fandt vi vores Snehvide på et internat, og det har vi aldrig fortrudt. Hun var otte år dengang, men hvad der så end er gået forud for internatet, så må der engang have været nogen, der har taget sig godt af hende, for magen til velodragen kat havde vi da aldrig set. Den eneste, der ikke var så begejstret, var vores 14-årige skovkat Milly, men også hun har efterhånden vænnet sig til det, selv om de nok aldrig kommer til at dele kurv.
To voksne hunner sammen kan give bøvl, så til din 4-5 årige jeg vil nok anbefale en kastrat-han. Og tænk over det med internatterne, for derude sidder der så mange rigtig gode katte, som bare venter på nye hjem.
m.v.h.
Finn Frode
http://www.raarup.eu
