Hop til indhold

Fårvang92

Members
  • Antal indlæg

    1
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Fårvang92's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

10

Community omdømme

  1. Hej alle, jeg skriver her fordi jeg har brug for råd og hjælp Jeg står i den situation at jeg er interesseret killingekøber, specielt i en racekat da jeg virkelig respekterer det arbejde der bliver lagt bag deres trivsel og helbred. Men nu står jeg i den situation hvor jeg føler, at en opdrætter forsøger at pakke mig både voksne og unge katte på, som fodervært, på trods af at jeg har gentagende gange udtrykt at jeg bare gerne vil købe en killing. Det er en lidt lang historie, så jeg håber i vil bærer over med mig Det startede med at jeg kom i dialog med en opdrætter, der har killinger. Jeg er kun interesseret i en killing af et bestemt køn, og af denne er der kun én tilbage af, i deres kuld, så jeg slår naturilgvis til med det samme og skriver angående min interesse. Opdrætter virker rigtig sød og oprigtig, og jeg bliver med det samme inviteret hjem til dem, så jeg kan se deres kuld. De nævner dog, at min ønskede killing muligvis skal bruges til avl, og at det derfor ikke er sikkert jeg kan købe den, men at jeg er velkommen alligevel. Jeg takker derfor ja, da jeg ikke vil udelukke at jeg kunne falde for en af det modsatte køn, og det er lærerigt for mig at møde racen, da jeg endnu kun har læst om den. Mødet går rigtig godt, og jeg har en god fornemmelse af avler, men der går ikke mange minutter, før je bliver spurgt om jeg har overvejet at blive fordervært. Jeg er en ung pige, og slet ikke inde i opdrætter-verdenen, så jeg spørger høfligt ind til hvad en fodervært er, og hvad det vil indebærer. Efter jeg får det beskrevet, udtrykker jeg at jeg da ikke er bleg for at læse lidt op på det, for at finde mere information, men at planen er at jeg bare gerne vil købe en killing. Vi taler lidt frem og tilbage og den killing jeg er interesseret i, og jeg får af vide at det vil tage 1-2 uger for opdrætter at bestemme sig for, hvad der skal ske med den killing jeg er interesseret i. Da mødet slutter, skriver jeg en sms hvor jeg takker for at blive lukket ind i opdrætters hjem, og har endelig en ret god fornæmmelse af det hele. Der går et par dage, hvor jeg så bliver kontaktet af opdrætter, der spørger om jeg har tænkt videre om at blive fodervært. Jeg nævner at jeg måske godt kunne finde på det, da min forståelse var at det ville være for den killing jeg gik og sukkede efter. Opdrætter nævner så i stedet en voksen kat, som jeg ikke mødte da jeg var på besøg. Jeg bliver meget forvirret, og men tænker at der jo nok er mig der har misforstået, og svarer tilbage at jeg da gerne vil tænke over det. Det var slet ikke planen jeg ville have en voksen kat, men jeg prøver at have et åbent sind, og snakker med mine bofæller om det. Mit hjem og jeg bliver enige om, at vi jo hele tiden har villet have en killing, og vi så derfor ikke er interesseret i at få en voksen kat, og dette skriver jeg til opdrætter. J Jeg bliver nu senere på dagen ringet op af opdrætter, der spørger ind til hvorfor jeg ikke vil have den voksne kat, og jeg svarer ærligt, at jeg bare gerne vil købe en killing, helt specifikt den killing jeg originalt viste interesse i. Jeg modtager derefter en sms om, at det vil tage en uge for opdrætter at bestemme sig for hvad der skal ske med killingen, og at de vil vende tilbage til mig, så jeg venter spændt en uge. Da ugen er gået, kontakter jeg opdrætter angående svar, da jeg er virkelig spændt og glæder mig til at hører svaret. Jeg får her af vide, at det vil tage endnu en uge at tage beslutningen. Jeg er naturligvis skuffet, men holder det for mig selv, og takker bare for svaret i stedet, og venter endnu en uge. Da denne uge også er gået, får jeg af vide at opdrætter først vil kunne give mig besked dagen efter, og sender mig en video af en killing. Lidt forvirret, spørger jeg ind til hvilken killing der er i videon, men får ikke svar. Jeg venter med en knude i maven til dagen efter. Jeg er nu rigtig, rigtig spændt, og det påvirker min hverdag, da jeg også er ved at blive frustreret over det manglende svar. Jeg vil jo gerne vide om jeg skal se mig om efter en anden killing, eller om jeg kan håbe på den her. Om aftenen får jeg en sms om, om jeg er interesseret i at blive fodervært for killingen i videonen, og at denne killing er fra en anden opdrætter, som de overvejer at købe. Jeg bliver rigtig ked af det her, da der intet står i beskeden, om det svar jeg har gået og ventet på, så det tager kun et øjeblik for mig at svare, og forklarer at jeg altså bare gerne vil købe en killing, og ikke være fodervært. Jeg gør dette på så sober, og pæn en måde jeg kan, og spørger igen ind til den killing, som opdrætter havde sagt de ville give mig besked om. Jeg har intet hørt fra opdrætter siden, og der er gået en par dage nu. Det skal siges, at dette ikke har afholdt dem fra at ligge ugebilleder af killingerne op, og opdaterer deres facebook. Jeg har i dag sendt en påmindelse om min sms, igen på en sød og høflig måde. Jeg er bare rigtig forvirret og fortvivlet nu. Det føles virkelig som om at opdrætter slet ikke er interesseret i at sælge mig en killing, og holder mig hen meget længe. Jeg får intet svar om mine spørgsmål, og jeg bliver forsøgt pakket andre katte på, end den jeg faktisk har flere gange har udtrykt jeg vil købe. Opdrætter virkede ellers så sød og dygtig, og skulle være ok respekteret indenfor avlen. Er der mig der bare har misforstået alting, eller forsøger avler at presse mig til at blive fodervært? For lige nu føles det mest som om de bruger killingen til at fastholde min interesse, men ikke har nogen intentioner om at give mig svar på om jeg må købe den eller ej. Hvad vil i sige?
×
×
  • Tilføj...