Hop til indhold

tutsi

Members
  • Antal indlæg

    1
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af tutsi

  1. Min elskede kat, som jeg har haft i 10 år, blev i går aflivet. Hun havde vejrtrækningsproblemer, og var blevet meget tynd pga. at hun ikke rigtigt ville spise. Det viser sig så ved dyrelægen, at hun har et slidt hjerte og susen ved hjertet, og pga. det har hun fået vand i lungerne, og derved svært ved at trække vejret. Da dyrelægen fortalte det, vidste jeg med det samme, at hun skulle aflives. Så vi aede hende (min mor og jeg) og sagde farvel. Det er uden tvivl det værste jeg har prøvet. Hun blev jo først bedøvet, men det var tydeligt, at hun ikke vidste hvad der skete, hun var helt forvirret. Men så lagde hun sig ned, og slappede for første gang i lang tid helt af. Hun så så lille og sød ud. Jeg vile sådan ønske, at jeg havde taget hende op til mig der. Men af en eller anden grund gjorde jeg det ikke. Da dyrelægen så skulle give hende den sidste sprøjte var det ligesom om, at jeg fuldstændig forstod, at min lille skat ikke ville blive sig selv igen. Det gjorde så forfærdeligt ondt på mig at se hende sådan. Men hun fik sprøjten, og der gik ikke mange sekunder, så træk hun ikke vejret mere. Min mor og jeg aede hende forsat. Men min søde kat lå i den transportkasse, som vi kom med, så dyrelægen løftede hendes slappe krop op, og lagde den på bordet. Det gjorde så ondt at se hende helt død, jeg kan ikke lade være med at tænke på det. Vi kyssede og aede hende så farvel, og lod hende blive ved dyrelægen. Jeg er nu stadig hjemme ved min mor (jeg er flyttet hjemmefra, men min lille mis var stadig MIN kat, på trods af at vi ikke boede sammen), og det er så mærkeligt at være her uden Tutsi (min kat). Jeg er vant til at vi sover sammen hver eneste gang jeg sover hjemme, og at vi bruger virkelig meget tid sammen. Hun plejede at følge mig rundt i huset. Hun var med andre ord nærmest det, jeg ''lavede'' når jeg var hjemme. Og nu er her bare helt tomt uden hende. I går græd jeg hele dagen, og i dag har jeg nærmest gået helt i panik over at hun ikke er her mere. Jeg har været rundt og sige farvel til alle de steder hun plejede at ligge. Jeg synes det er SÅ svært at tænke på, at jeg aldrig nogensinde kommer til at se eller røre hende igen. Jeg kommer aldrig til at falde i søvn til lyden af hende der spinder. Åh, jeg synes det er så svært. Hvad skal jeg gøre?
×
×
  • Tilføj...