Sabine

Mange tak for svar, som jeg benyttede mig af Jeg var nemlig væk hjemmefra hele mandagen og var yderst tæt på at falde for fristelsen - at skille dem ad, mens jeg var væk. Men jeg gjorde det ikke og nu er det simpelthen så fint herhjemme. Der er nu gået præcis en uge og de hvæser faktisk ikke mere. De sover sammen (klods op og ned af hinanden), spiser samtidig af samme madskål og leger sammen. Nala er stadig ikke helt sig selv synes jeg, virker pludselig meget ældre og gider mig ikke på samme måde som før Håber hun langsomt vænner tilbage, nu har hun jo også pludselig fået en "storesøster-rolle", men hun er meget mere med og sover sammen med os om natten også. Så det går så stærkt fremad. Lille Mille bliver dog stadig jagtet og 'nedlagt' et par gange om dagen, hvor hun piver og jamrer sig. Men tror det er leg, for når Nala slipper hende så fór Mille tilbage efter hende og vil lege mere.

Hej! Dette er min første post her på forummet, så håber jeg gør det rigtigt og poster det rigtige sted Jeg er blevet medlem fordi jeg nu er blevet katte-ejer og tænker det kunne være sjovt, hyggeligt og nyttigt at kunne dele oplevelser med andre katte-ejere. F.eks. kan jeg starte ud med at kunne bruge lidt hjælp/gode råd eller erfaringer: Jeg fik i oktober min første lille killing - Nala - og hun faldt rigtigt godt til og hurtigt til. Er simpelthen den bedste kat (men det siger alle ejere vel om deres kat ), hun er kælen, nysgerrig, legesyg, men samtidig noget forsigtig af sind. Hun brugte kattebakken fra dag 1, vænnede sig lynhurtigt til naboens hund og ja er i det hele taget en meget nem nem kat. Jeg er studerende og har som mange andre et studiejob ved siden af, hvilket betyder at jeg nogle dage er rigtigt længe væk og nogle weekender har arbejde også (er dog ikke mere væk end jeg synes det er fuldt forsvarligt at have kæledyr). Men da jeg pludseligt blev tilbudt en killing fra vores vennepar tænkte jeg "hey, det kunne faktisk godt være en god ide". Nala er stadig så ung, så det et sætte hende sammen med en anden kat ville nok ikke volde de aller største problemer og så havde de lidt glæde af hinanden, når jeg i hverdagene nogle gange er væk mange timer om ad gangen. Nala er nu 6 måneder og vi fik vores nye "lillesøster" Mille på 13 uger i fredags. Den lille Mille er faldet helt til, hun er en rigtig charmer, sådan en godtroende kat og hun har noget mere gå-på-mod end Nala og er faktisk ikke bange for noget som helst, tror jeg Jeg var og er indstillet på at det tager tid og kræver arbejde at sætte to katte sammen. Jeg har læst meget om det og har læst så mange steder, at jeg skal dele min lejlighed op, mens andre mener, at det er en dårlig ide. Jeg bor på 54 kvm, så opdeling har jeg valgt fra og det er faktisk gået fint. Den nye Mille ankom i sin transportkasse, som vi lod stå på stuegulvet og kattene snuste til hinanden. Vi åbnede og lad nye gå ud i eget tempo - hvilket var ret så hurtigt - men igen, det virker til at være hendes sind. Hun tror simpelthen ikke, at der er noget ondt i denne verden De har hver deres mad/vand skål, men spiser faktisk af hinandens.. så måske det er irrelevant? :confused: I starten gjorde den nye ingenting andet end at gå nysgerrigt rundt med åbent sind, mens Nala hun både brummede og hvæste (fuldt forståeligt). Som timerne gik, gik det vist op for den nye, hvad det gik ud på, så hun begyndte at brumme tilbage (hvis altså hun ikke lige var alt for optaget af at lege). De farede ikke på hinanden - vi havde faktisk troede det ville være noget mere voldsomt. De har nu efter 3 dage stadig ikke på noget tidspunkt haft hårene rejst på ryggen eller en hale som en model flaske-renser, hvilket jeg tænker er positivt. Men men men, nu er det Mille som styrer showet. Det eneste hun har set fra Nala er en hvæsende brummende kat, så det er ligesom hun ikke gider hende. Hun er ikke bange, men hvis hun kommer for tæt på brummer hun bare (hvæser ikke), mens Nala nu faktisk prøver at komme tæt på, men selvfølgelig fjerner sig og trækker sig, når den lille brummer hende væk. Mit "problem" ligger der... jeg synes det er så synd for Nala. Jeg håber hun "kommer tilbage til sit vanlige jeg" igen. Jeg ved det kræver tid og TÅLMODIHED, men det er hende som trækker sig, hende som sover i kattetræet om natten (plejede at sove hos mig) mens Mille ligger nede hos mig. Det er bare svært at sig nej til den lille, hun er vandt til at sove i menneske hænder og ligger helt op af mig under dynen. En side anbefaler, at den nye kat skal være på badeværelset det første stykke tid, men det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til - hun er jo kun en lille baby nærmest. Men har stadig så ondt af Nala, hun må virkelig tænke "hva' fanden sker der lige her?!". Prøver så meget som muligt at kæle med hende og give hende opmærksomheden, men det er svært når hun trækker sig og helst bare vil lægge på øverste hylde i klatretræet. Også fordi, når jeg så snakker til Nala, så kommer Mille løbende med et udtryk der siger "juhuu, skal vi kæle mere, hva hva hva, skal vi" :cool: Lige nu f.eks. ligger Mille lige bag min computer i et stort tæppe (se billede), mens Nala igen har trukket sig væk til sin hylde i klatretræet. Normalt havde hun ligget på mit skød. Er jeg bare for overpylret overfor Nala, er det noget jeg kan gøre anderledes/bedre? Jeg er åben for alle gode råd - der er sikkert nogle herinde, som har masser af erfaring.