M&Al

Kære forum Jeg har et par spørgsmål, som jeg ikke synes at kunne finde svar på.. Jeg skal flytte sammen med en ven, og jeg har min gamle (rolige og særdeles kattevenlige) store hund med, og min ven har sin 3-årige neutraliserede hankat med, som ikke er vant til hunde - og som har haft enkelte dårlige oplevelser med hunde i hans egen have. Min højstelskede gamle kat døde for en måned siden, og jeg vil have mig en ny kat. Jeg er meget åben ift. til hvilken kat jeg skal adoptere. 1: Jeg er i tvivl om, om jeg skal få min kommende kat på samme tid som min vens kat også flytter ind eller om det alternativt skal forskydes. Har tænkt at det måske var lettere for dem alle - og især for min vens kat - at tage alle sammenføringer på én gang - så katten ikke skal æde 'lorten' af flere omgange: Først stress over flytning. Stress over hundetilvænning. Og så senere stress over at sammenføres med ny kat i boligen. Men jeg VED faktisk ikke hvad ville være det mest skånsomme og det bedste for alle 3 dyr. Hvordan synes I timingen skal gribes an? ( Al sammenføring, flytning og tilvænning foregår i dyrenes tempo, med med stor forståelse for at ting kan tage tid ) 2. Vil en 1-årig hankat der allerede er begyndt at strejfe i mange dage ad gangen, stoppe med at strejfe efter en kastraktion? 3: Hvornår er det bedst sterilisere en hunkilling og hvornår er det bedst at kasterere en hankilling? 4: Er der forskel på - og er det bedst at: have en hunkat og en hankat eller en hankat og en hankat sammen? (Begge nautraliserede) 5: Min vens kat er som sagt 3 år, neutraliseret hankat og ikke hidsig overfor de andre katte i hans nabolag, og er tit ham som bliver jaget væk. Den har aldrig boet med en anden kat. Ville det så være bedst at få en ny 12-ugers killing eller en venlig voksen kat? Håber meget på jeres ekspertise. Jeg vil så gerne træffe de rigtige beslutninger på dyrenes vegne - men jeg mangler viden!! 🙂

Har forresten lagt mærke til at når Bob bliver rigtig glad, fx. under kæl&kærlighed og i madsituationer, lægger han halen næsten helt vandret op ad ryggen, busker den lidt, og halespidsen peger lige opad. Han har altid gjort det - kender I det? Jeg har selv aldrig før set en vandret haleføring på en kat.

Jeg er fortsat meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Der er ingen der ringer på annoncen, og jeg har været igennem hele min (også den perifere) omgangskreds, og der er det heller ikke muligt at finde et hjem. Er meget i tvivl om hvordan og hvor grundigt internaterne finder nye hjem til katte. Bob skal selvsagt ikke ud til hvem som helst - så er han først i fare. Ang. killingernes opvækst - min veninde tilmeldt som plejefamilie for Dyreværnet - som en dag ringede med en højgravid hittekat, der skulle i pleje. Hun fik katten i pleje med det samme, og katten fødte killingerne indenfor de første 24 timer i pleje. Moderens urenlighed, tror jeg, har været stressbetinget, da det jo har været meget stresuldt at flytte og få killinger på nærmest samme tid. Min veninde endte med at beholde moderen, samt en af killingerne, altså en af Bobs brødre. Både mor og bror var urenlige i stor grad, men er altså nu blevet helt og aldeles renlige, nu hvor de er blevet udekatte. De har kattelem, går kun på toilettet i naturen og bruger slet ikke bakken indenfor mere. Det er dérfor jeg tænker der er håb for Bob!

Skal jeg sprøjte feliway direkte hvor han normalt tisser?

Har også tænkt på Inges kattehjem eller Dyreværnet, hvis jeg sluttelig ikke lykkes med opgaven, men jeg ville nu allerhelst selv ordne det. Angående kontrakten, så er den i orden - og vi kan tage Bob tilbage øjeblikkeligt, såfremt det skulle komme dertil. Feliway er i hjemmet allerede. Hvad tror du han reagerer på, når du siger det er et adfærdsmæssigt problem?

Uha da.. Han havde blot lidt irritation i øjnene, det varede blot en time

Så du mener ikke det har relevans at, kattemor er urenlig og tisser indendøre foran hendes killinger? Angående kontrakten, ser vi det helt forskelligt fra hinanden. Kontrakten er en sikkerhed og en tryghed for evt. kommende familie. Det er da enormt lettende at man ved at, uanset om missionen lykkes, så både Bob og hans mennesker trives, er der nogle andre der holder af katten, og vil hjælpe dem ud af situationen igen. Bob skal ikke koste en masse penge som salgspris, nej. Er helt chokeret over du nævner ærlighed omkring videreformidlingen, troede det var mere end klart at jeg ønsker Bobs bedste, og derfor netop søger nogen til at tackle hans urenlighed? Og du har ret, vi skal være yderst heldige for at finde en af rette støbning. Har du nogle løsningsforlslag til tisseriet? Er det korrekt forstået, at du ville aflive nu?

Kan se jeg har skrevet forkert i første indlæg, ved ikke hvordan jeg retter, men han tisser indendøre et par gange om måneden. Ca. hveranden uge, i sengen eller sofaen. Svarer lige alle i een. Mht. til udelivet - jeg hører fra ejerne til Bobs søskende, at adgang til udelivet har hjulet deres urenlighed. Jeg er klar over at der ingen garantier er, men det er den sidste bud jeg har, på at kunne forbedre problemet. Problemstilingen er dog netop, som én nævnte, at han er familiekat helt ind til benet - og derfor skal have en indendørs periode det nye sted, så kan kan falde godt til, inden kan introduceres til udelivet. Ideelt set forestiller jeg mig et hjem, hvor han har delvis adgang til hjemmet - fx. udestue/køkken/gang og så verden udenfor. Så han simpelthen ikke har adgang til de bløde steder, han har hang til at være urenlig på. Jeg erkender fuldt ud, at Bobs skæbne er svær herfra - men han er ung, smuk, rask og fantastisk, dérfor har jeg tænkt mig at tage chancen på hans vegne, og se om jeg kan finde det perfekte sted til ham. Han sælges desuden på kontrakt, og skal gå tilbage til mig, såfremt det ikke går i den nye familie. Håber derved, at ingen bare skiller sig af med ham, når der er altid er den mulighed. Han tisser steder hvor han selv sover og hygger sig. Tror virkelig ikke han stresser over den gamle kat, de fungerer mere end fint sammen. Giver hinanden god plads, og sover sammen, når de har lyst. Vi har tre kattebakker - til de to katte. Feliway er afprøvet. Afdækning af de udsatte områder har ingen effekt, han tisser ovenpå hvilket som helst matriale vi lægger over. Han har en indholdsrig hverdag med masser af menneskeligt selskab, leg og aktiveringsspil, høje kattepladser, kradsetræ og huler. Min seneste trick var at rejse min seng op ad væggen hver morgen inden arbejde, men det er så her han er begyndt at tisse i sofaen i stedet for. Bobs mor var som sagt urenlig, så jeg tænker det er tidlig forkert indlæring, der er det reelle problem.

Kære kattefolk Vi er skiftevis lykkelige og ulykkelige ejere af den lykkelige kat Bob. Bob er en meget smuk, stor, velafbalanceret, godhjertet og social kat på ti måneder og vi holder meget af ham. Bob er født af en venindes kat, og vi har derfor fulgt med siden moderens graviditet. Moderen har et dejligt temperament, men var urenlig netop i perioden under graviditet og til killingerne fandt hjem. Det har resulteret i fem mere eller mindre urenlige katte, der nu bor i hver deres hjem. De er vokset op som indekatte. Udover tilsyneladende at få tillært en hel forkert lektie omkring renlighed af deres mor, har killingerne haft en skøn opvækst. Masser af ro og privatliv de første uger, og grundig socialisering og en masse kærlige hænder senere. Fra menneskelig side blev der knoklet løs med killingernes renlighedstræning. Bob flyttede ind her hos os da han var 13 uger, for at nyde livet som feteret indekat, sammen med os og så lejlighedens dronning - hunkatten Alice på 7 år. Sammenføringen af de to katte gik langsomt og i kattenes tempo. Al skulle lige sluge nogle kameler, men efter 3 uger i samme lejlighed, men aldrig i samme rum på samme tid - førte vi langsomt kattene sammen. De gik fint, de har selv snakket om de småproblemer der nu var i starten, og fungerer nu helt fint sammen. Al er og har altid været aldeles renlig. Bob har trods alle al verdens forsøg udi at greje problemstillingen, været urenlig fra dag 1. Han bruger katte bakken tit og klart oftest, og altid til stort. Men han tisser i seng og sofa et par gange om ugen, og intet synes at kunne stoppe ham. Bob er som sagt fuldt ud en velfungerende, og veltilpas kat generelt. Vi har efter 7 måneders hårdt intenst arbejde, og lange snakke med- katteadfærdsspecialister, besluttet os for at vi kan ikke magte opgaven med Bob. Han ødelægger simpelthen vores møbler i en grad som vores økonomi simpelthen ikke kan bære. Spørgsmålet er så - hvad gør man i denne situation? Hvor er stedet for Bob? Hvem har dog modet og måske katteekspertisen, til at tage sig af Bob og rumme hans problemer? Og hvad er det bedste at vi kan gøre for Bob? Vi vil gerne følge ham helt til dørs, og erkender at han er en mere udsat kat - med de problemer han nu har. Vi vil ikke have han ender som en kat ingen vil have / eller det der er værre, hvis folk ender med at blive træt af ham, fordi han ødelægger deres ting. Han er meget socialt anlagt, så jeg tror ikke han kan nøjes livet som selvstændig staldkat der skal klare sig selv. Tænker at udelivet ville gøre ham, og måske problemet godt. .