Hop til indhold

Adelia

Members
  • Antal indlæg

    1
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Adelia's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

10

Community omdømme

  1. Hej med Jer, Jeg har for 1,5 uge siden fået en skøn stor hankat på 1 år hjem... Han er vant til at være indekat og et sandt pragteksemplar! Han er utroligt rolig af sind og en glad og snakkesaglig kat. Han har, der hvor han boede før, været rigtig god til at aktivere sig selv, med selv de mindste midler og har ikke miavet særlig meget. Han har taget flytningen hjem til mig utroligt pænt, der har ikke været noget gemmen sig væk eller nogle som helst andre tegn på utryghed. De første dage var han utroligt kælen og rendte i hælene på mig. Hvis jeg lavede noget lagde han sig bare pænt og kiggede på. Og gik (som han har været vant til) med i seng ved sengetid og sov i fodenden. Jeg har fra dag et været rimelig hård med at hive ham ned fra borde mv. så han fra starten af ved hvor han må være og hvor han ikke må være etc. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at holde ham i gang med leg mv. for at han ikke skulle komme til at kede sig. I løbet af denne uge er han begyndt at pibe mere og mere. Når ikke jeg lige står og kigger på ham, eller er travlt beskæftiget med noget andet, render han bare rundt og vræler. De seneste dage er det endda sådan at han giver lyd, når jeg rører ved ham. Nogle gange snakker han bare, og det er selvfølgelig helt i orden, men det er mere og mere ovre i nogle klageskrål, jeg ikke er sikker på ikke trænger ind til naboerne... Jeg har fra starten forsøgt mig med alle mulige forskellige slags legetøj, men de fleste uden den helt store succes. F.eks bolde dasker han lige lidt til og så rører han ellers ikke ved dem igen, ligemeget hvor meget man triller dem til ham eller foran ham. Vi har haft rimelig succes med drillepinde og laserpointer, og så er han helt besat af vandhanen!! Tror nogle har glemt at fortælle ham at han er en kat Han kan pjaske hele badeværelset til og kunne i starten bruge laaaang tid på det - og har efterfølgende tigget og plaget om at få tændt vandet, hver gang jeg bare nærmer mig badeværelset. Nu er det så blevet sådan at han næsten ikke er til at få til at lege. Nogle gange kan jeg godt få ham i gang, men han mister lynhurtigt interessen og går sin vej og giver sig igen til at gå lidt hvileløst rundt og pibe. Jeg har i går fået ham kastreret, da dyrlægen og jeg blev enige om at han var faldet godt nok til, til at det ikke ville være alt for stressende, men vi også måtte gøre det for forhåbentligt at få lidt ro på ham, da det godt kunne virke som om det var hormoner der måske gjorde ham urolig. Jeg forsøger at give ham al den opmærksomhed jeg kan, og hvis jeg snakker meget til ham, hjælper det også lidt på det, men efter narkosen har lagt sig er han tilbage i de gamle toner (jeg ved godt at der vil gå op til 4 uger før jeg vil se noget egentlig resultat af kastrationen). Jeg ignorerer ham også, når han piber for at han skal lære at det ikke hjælper noget og lade være. Det skal også lige siges at han har været vant til at gå med to hunkatte (heller ikke neutraliserede i en mindre lejlighed end min. Jeg er så småt gået i gang med lidt "mental"træning i forhåbning om at kunne stimulere ham den vej - og får at tilbringe mere kvalitetstid sammen men tror desværre ikke han er den skarpeste kniv i skuffen og også her kæmper vi med koncentrationen... Jeg er dog klar over at dette kræver meget tålmodighed og mange gentagelser Mine spørgsmål er så, hvad I gør for at aktivere Jeres indekatte og om nogle evt. har erfaringer fra en lignende situation? Kan det være fordi han savner de to hunner han har boet med? Og vil han kunne vænne sig til at være ene kat? Og hvor lang tid vil det evt. tage? Til sidst skal det også lige nævnes at han er den dejligste kat (når ikke han lige render og er frustreret), som er lige tilpas kælen og har et fantastisk temperament og et virkeligt godt sovehjerte ikke 10 vilde heste kunne vække ham, når han ligger med ticks og snakker i søvne På forhånd mange tak... Og beklager det lange indlæg, men det krævede lige lidt baggrund
×
×
  • Tilføj...