Medellia

Mange tak for tankerne.

Jeg har hentet Liva hjem igen. Damen blev mere og mere ubehagelig, så jeg besluttede mig for, at hente Liva hjem i går aftes. Hun er stadig en smule nervøs og utryg, men hun har sovet på min dyne hele natten og i dag er det kun gået fremad. Lige nu ligger hun på min seng og spinder.

Kære kattemennesker, jeg har brug for jeres råd. Sagen er, at min skønne hunkat Liva for et års tid siden, besluttede sig for at flytte hjemmefra... Omkring november '09 begyndte hun at blive væk med dages mellemrum. Jeg var jo ved at gå ud af mit gode skind, da jeg selvfølgelig var hamrende nervøs! Der opstod nogle gnidninger mellem hende og en af mine andre katte, jeg har fire, men disse gnidninger opstod først, da hendes strejfen tog til. Jeg rev jo selvfølgelig håret ud af mig selv, da jeg hverken kunne finde hoved eller hale i hendes adfærd, men da hun kom hjem hver 2.-3. dag og virkede sund og glad, valgte jeg at se tiden an. Efter 1½ måned får jeg en opringning fra min dyrlæge, som har fået en henvendelse fra en dame, der åbenbart har fodret hende i de sidste 2 måneder. Damen stod på klinikken og havde besluttet sig for at tjekke øremærket efter al den tid. Da min dyrlæge også kunne kende Liva, ringede hun jo straks til mig. Jeg susede direkte derned, for at møde damen. Det viser sig, at damen bor 100 m. væk fra mig... Hun fortæller mig så, at hun ikke havde reageret på øremærket, da hun havde håbet, hun kunne beholde katten. Og var først gået til dyrlægen, da Livas øjne var løbet i vand. Så var hun jo blevet 'tvunget' til at tage kontakt til ejeren. Jeg var både irriteret over hendes uansvarlighed, men mest af alt bare lykkelig for, min kat havde det godt! Damen og jeg blev enige om, at Liva måtte færdes og befinde sig, hvor hun havde lyst, da det vigtigste for mig var, at Liva havde det godt. Livsen er desuden en MEGET selvstændig dame, så gud være med den, der prøver at ændre hendes beslutning! Betingelsen var dog, at jeg beholdte ejerskabet, da jeg nægter at opgive mine dyr. Også på et rent faktisk niveau. Hvis der sker missen noget, skal jeg være sikker på, hun får den rette behandling, at hun bliver taget sig af og at det bliver betalt for hos dyrlægen. Mit hjerte var tungt, da jeg gik derfra, men jeg fortalte mig selv igen og igen, at det vigtigste var, at Liva har det godt! Det sidste år har det gået fint. Liva er kommet på visit her med jævne mellemrum og jeg har besøgt hende flere gange. Livsen er sund, rask og glad. Men nu har situationen så ændret sig... I går ringede damen til mig, da vi havde en aftale om, jeg skulle tage Liva til dyrlægen på onsdag for at få hende vaccineret. Men det var ikke det, hun ville diskutere. Hun lagde ud med at stille mig et ultimatum. Det lød noget i retning af: "Jeg vil havde ejerskabet over Liva, da hun ikke skal være din mere. Hun skal være min. Og det må du bare finde dig i." Jeg spurgte hende så, hvad der ville ske, hvis jeg ikke ville opgive ejerskabet og hun svarede noget i retning af, at det ville hun ikke snakke om. Underligt ultimatum, men det var, hvad hun kaldte det. Jeg svarede ikke på noget, da jeg var så paf. I stedet sagde jeg til hende, jeg ville ringe tilbage til hende. Kæreste kattemennesker. Alle indlæg er så hjerteligt velkomne! Jeg har virkelig brug for nye øjne på denne situation, da jeg stadig finder hendes opførsel ubegribelig. På forhånd mange tak!

Lukas er tilbage!!! Efter en lille uge på farten, stod han og skreg ude i haven i går aftes - da tordenvejret var på sit allerhøjeste. Simpelthen fantastisk! Kære Sunny, jeg håber virkelig, af hele mit hjerte, at du får din lille misling hjem snart. Sender dig mange tanker!

Hvor er du sød. Det er virkelig dejligt med noget opmuntring! Jeg er også sikker på, du får din lille mis hjem i god behold. Når man har sådan en god forældre som dig, har man slet ikke lyst til at blive væk.

Ja, det har jeg. Jeg er villig til at betale hvad som helst, for at få min lille dreng hjem igen.

Årh, det er jeg ked af, Sunny. Jeg håber, du finder din mis snart. Jeg har haft katte hele mit liv. Og det er da sket, de er løbet sig en tur i ny og næ. Men jeg har dog aldrig prøvet at en af mine misser er smuttet fra mig i sommerhuset. Derfor er jeg lidt i tvivl om, om han overhovedet kan finde tilbage igen? Katte har jo desværre ikke den gode stedsans, vi gerne vil tillægge dem. Jeg har forresten været ude samtlige nætter, med raslende madskål, siden onsdag. Har også stillet kattebakken uden for + spredt brugt grus på grunden. Han må bare gerne komme hjem til mig snart. Han er så frygtelig savnet!

Min elskede lille mis forsvandt i onsdags fra sommerhuset i Nykøbing Sjælland. Han smuttede ud, da lågen blæste op - hvilket jeg desværre først så tyve minutter efter. Han er kastreret samt øremærket, men kender ikke området så godt... Jeg har plastret lokalområdet til med opslag, fået trykt rubrik i lokalavisen, vandret hele området tyndt nætter og morgener igennem + spurgt alle, jeg har mødt på min vej. Hvor langt væk kan en kastrat finde på at strejfe? Han er en sky lille en, så han opsøger ikke mennesker uden videre.