Hop til indhold

Min kat er ude af kontrol.


Beckert

Recommended Posts

Hej Katteforum.

 

Jeg har en 1½-år Maine Coon der driver mig til vandvid. Han har en del dårlige vaner, og uanset hvad vi gør (ignorerer ham, bruger vandflasken eller flytter ham ind i et andet rum) så gør han det gang på gang.

Han har altid været en indekat og han er blevet neutraliseret. Alligevel driver han os begge til vandvid. Han hopper op og tager fat i dørhåndtagene for at åbne døren, så hoveddøren er altid låst og vi får ikke lov til at sove alene om natten. Hvis han ikke kan få døren åbnet, så kradser han på døren indtil han får en reaktion (ofte negativ- det er SÅ irriterende i længden). Han mjauver også ret meget og ofte på en 'grædende' måde. Mest foran hoveddøren. Det skal siges at han er stukket af en gang før, så smagen af udelivet er måske ikke helt glemt endnu. Han åbner køkkenskabe, bider hul i skraldeposen og farer rundt i lejligheden (mest om aftenen)

 

Udover det er der et problem der er større end de andre. Han bider og kradser os konstant. Hvis man vil kæle med ham kan man forvente at gå derfra med bid og skrammer på begge hænder. Når vi har gæster er det samme historie: Min mor er bange for vores kat!!! Han jagter fødder når man går rundt i vores lejlighed og har hoppet op ad benet på min kæreste et par gange.. Det har stået på i et stykke tid nu, men efter min mening er det blevet værre på det seneste.

 

Hvad kan vi gøre? Han er kastreret d. 2 November (samt vaccineret). Han burde være 'faldet lidt til ro' efterhånden vil jeg mene. Det skal siges at han har haft et slemt loppeangreb for ca. 2 måneder siden. (jeg giver vores loft skylden - masser af rockwool). På nuværende tidspunkt er han under loppekur (Advantage i nakken hver 4 uge). Vi har derudover givet ham piller fra Kapstar. Kan det værre irritation fra lopperne? Han er blevet sundhedstjekket samme dag han blev neutraliseret.

Link til kommentar
Del på andre sites

I har en kat der ikke trives, han er stresset, fortvivlet og dybt frustreret. Det er synd for katten....ikke for jer, for I får løn som forskyldt.

 

Det er ikke kattens skyld.

 

Men det skinner langt væk, at I på ingen måde er kattemennesker med indsigt i kattes adfærd, trivsel og behov.

 

Dette her kan du ikke lide at høre, for du vil gerne have forslag til løsning på problemerne som den stakkels kat har:

 

Det får du ikke hvis katten fortsat skal befinde sig i den bolig.

 

Så kort kan det siges.

 

Fordi, katten lider af kraftig udlængsel, hvilket vil sige, at adgang til udelivet er eneste løsning på det problem med at han græder foran døren og at han forstyrrer om natten..

 

Det og sandsynligevis jeres "negative reaktioner", har medført en alvorlig adfærdsforstyrrelse der udmønter sig i at den angriber både jer og gæster.

Og det er en adfærdsforstyrrelse man ikke lige piller ud af en kat igen....der handler det om, at en kat i tide skal tilbydes fysiske og psykiske rammer så den ikke begynder på de ting....men skaden er sket.

 

Og man kan ikke skælde en kat ud, så den stopper med, hvad man selv mener er uheldig adfærd...det vil katten kun blive endnu mere stresset og umedgørlig af.

Og man lærer heller ikke en kat noget ved at lukke den i et andet rum...

 

Og så lige en ting...lopper bor og trives ikke i Rockwool, men dem havde han sikkert med hjem da han kom tilbage efter at have været stukket af ;-)

 

 

Under normale omstændigheder ville jeg anbefale nogen i en situation som denne, om at finde et andet hjem til sådan en kat hurtigst muligt. og undlade at anskaffe andre katte.

 

Men umiddelbart lyder det til, at denne kat er blevet så skadet, at det ville være synd for evt. nye ejere at blive beyrdet med et problembarn af den kaliber....fortrinsvis grundet hans angreb på alt og alle

 

Så her vil jeg i stedet mene, at det bedste der kan ske for den kat er, at i får ham aflivet og indser, at I stiller krav til en kat, som ingen katte kan honorere.....eller i det mindste bruge nogen år på at studere kattes adfærd og behov.

Link til kommentar
Del på andre sites

På nuværende tidspunkt ligger han på mig og spinder. Det virker ikke umiddelbart som at han ikke er glad for at være her. Vi leger begge med ham når vi er hjemme (der er næsten altid en hjemme), så derfor kan jeg ikke forstå at han har det som du mener han har det. Jeg fik måske formuleret mig forkert, for han vækker os ikke om natten. Det er mest om aftenen og morgenen at han kan være ret opmærksomhedskrævende med at kradse på de lukkede døre til soveværelserne og mjauve.

Og i og med at han altid har været indekat, så kan jeg ikke forstå at han har det behov for at komme udenfor. Det skal siges at hans vaner ved hoveddøren er faldet lidt til ro igen. Den ene gang han stak af kom han også fint tilbage til vores dør da jeg kaldte på ham.

 

Angående hans vaner med at kradse/bide, så er det primært når der er gæster. Når det kun er os to og katten i lejligheden, så er han mere rolig, men det sker desværre stadig. Jeg har ofte bevæget min hånd i hurtige bevægelser eller lavet lyde som har fået ham til at komme hen til mig. Jeg tænkte at han har fået vænnet sig til at hånden er et 'bytte'. Eller er jeg helt gal på den? Kan stimulerende legetøj hjælpe på hans 'krudt i røven'??

 

Vi vil meget gerne gøre hvad vi kan for at få ham til at blive mere rolig.. Give ham til en anden familie er et alternativ, men aflivning er virkelig noget vi gerne vil undgå, så derfor er vi villige til at gøre hvad der kan gøres for at få ham til at være mere rolig.

Redigeret af Beckert
Link til kommentar
Del på andre sites

Umiddelbart tænker jeg, at det ikke er en god ide at få ham ud på en gård hvis det er meningen han bare skal lukkes ud der og ellers bare passe sig selv.

 

Fordi, jeg går ud fra, at han, ligesom andre Maine Coon, kræver en regelmæssig pelspleje.

Og en langhåret kat der render ude bliver altså ret hurtigt filtret og knudret i pelsen og er ikke selv i stand til at vedligeholde den.

 

Og han vil sikkert alligevel, trods sine adfærdsproblemer over for mennesker, føle sig temmelig lost såfremt han lukkes ud og ikke får anden menneskeopmærksomhed end foder.

 

Han vil muligvis bare flygte derfra eller blive jaget væk af de katte der er der i forvejen.

Det er ikke enkelt at flytte en kat. Den skal holdes inde i et par uger for at lære boligen at kende, introduceres til mennesker og de øvrige dyr og i fred og ro have mulighed for at udforske omgivelserne.

 

Men et hjem hvor han kunne blive ude/indekat kunne måske være en chance for ham.

 

Nu nævner du, at han måske tror hænder er bytte. Jeg tror faktisk du ville kunne genkende en del om kattens adfærd i artiklen her:

 

http://www.netdyredoktor.dk/kat/sygdomsleksikon/a/aggression-ved-leg.aspx

 

 

Og så omkring andet hjem kontra aflivning.

 

Din holdning er den man oftest møder, at man ikke kan bære tanken om at aflive, og det er selvfølgelig også en træls beslutning at tage.

 

Men prøv at se det fra kattens side.

Den får vendt op og ned på sit liv, og katte er vanedyr...fremmede omgivelser, fremmede mennesker...selv om den har givet problemer og måske ikke trives i sit gamle hjem, vil den også savne de gamle og velkendte omgivelser.

Men den opfatter ikke hvis den er død, den er ikke bevidst om det...

 

Det er aldrig synd for en kat at være død....men det kan være synd at den er i live ;-)

Link til kommentar
Del på andre sites

Vi har også overvejet om det vil være en god idé at sætte ham på gården. Vi kender dem der bor der og de ønsker ikke kattene indenfor. Det er til gengæld en stor gård med masser af 'huler'. Hvis vi sørger for at han blive i et bestemt område (eller kan lave en aftale om at han er indenfor i et par uger) så kunne jeg godt forestille mig at han kan vænnes til at blive på området. De 3 andre katte kan derimod være et problem, da vi før har oplevet at han har hvæset af en kat som han har mødt. Det er sket imens han var 1 år, men da han var helt lille kunne han sagtens lege med naboens 2 katte og være i deres lejlighed i flere timer af gangen (hvis vi ikke var hjemme). De 3 katte på gården er to killinger og en mor. I og med han er kastreret ville jeg tro at han vil være ligeglad med de andre katte. Spørgsmålet er bare om katte-mor vil være ligeglad med vores kat.

 

Det er ikke en desideret Maine Coon, men en blanding af huskat og en Maine Coon (det fik jeg ikke nævnt tidligere). Han har ikke lang pels som en Maine Coon ville have, så det vil ikke være svært for ham at pleje hans pels. Det skal også siges at han kender den ene person der bor på gården, da han har passet vores kat i næsten 3 måneder i den samme lejlighed som han er i nu. Han besøger os desuden stadig regelmæssigt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Tilføj...