Sammensatte killinger - Er det leg eller alvor?

Vi har haft en 6 måneder kastreret hankat i godt 1½ måned og har for 1½ uge siden købt en kastreret hunkat i håbet om at de kan stimulere hinanden, især når vi ikke er hjemme.

De er begyndt at gå rundt i lejligheden sammen og meget af tiden kan de sammen - forstået som at de trods alt ikke slås. De kan godt sidde sammen i vindueskammen eller ligge ved siden af hinanden i sengen.

Men vi er lidt i tvivl om hvorvidt deres "slåskampe" er leg, alvor eller et sted i mellem. Det ligner for mig, at de prøver at lege, men at de måske bliver usikre eller i tvivl om den andens hensigt.

Et typisk scenarie: Han løber efter hende, og efter et par gange frem og tilbage i lejligheden lægger hun sig ned på ryggen. Inden da kan de have "rakt ud" efter hinanden uden at røre, eller i hvert fald hun røre meget blødt. Herefter springer han på og de ruller lidt rundt - umiddelbart uden at de på nogen måde prøver at skade hinanden. De kan godt stoppe undervejs og bare ligge stille, men hvor de stadig har hinanden i "lås". Efter måske at halvt minut på denne måde kan der kommer lyd fra den ene af dem eller den ene lægger ørerne ned - hvilket selvfølgelig er tegn på det er "blevet" alvor. Men hvad er det indtil da?

Som sagt tænker jeg, at de prøver at lege, men fordi de måske stadig ikke kender hinanden så godt, misforstår de måske hinandens intentioner, og så blive det alvor?

I hvor stor grad skal de have lov til at kæmpe kampene ud? Vi prøver at lade dem gøre det de nu skal gøre, indtil det eventuelt bliver for voldsomt.

TILLÆG:

Hankatten - ham der hele tiden har været her - virker mindre legesyg og "trist" end før. Er det tegn på han bare ikke vil sammen med en anden kat, eller skal han bare have tid?

Velkommen til.

 

Ud fra din beretning syntes det bare at være leg. Hvis de slås for alvor vil de have "rejst børster", dvs. hårene "står" på halen og ryggen af kattene og vil hive hårtotter af hverandre. Samtidig vil de hvæse, "sprutte" og afgive høje langtrukne knurre/miav lyde.

 

At en af kattene lægger ørene tilbage, betyder bare at den siger nu er det nok jeg gider ikke mere. Hvilket den anden så syntes at akseptere.

 

En ting i ikke skal gøre er og blande jer i deres "opgør" hvis det ikke ligefrem "fyger" med hårtotter. På den måde lærer kattene ikke og finde deres plads i deres indbyrdes hiraki.

 

Nu ved jeg ikke hvad du mener med ordet trist. Når i har fået en kat mere vil de give hinanden mere opmærksomhed og deres mennesker mindre ditto. Det er ganske naturligt. Har jeg misforstået, bør du nok uddybe ordet "trist".

 

Håber det skrevene hjælper jer lidt ud over usikkerheden, ellers spørg endelig igen.

Hej Leif,

Tusind tak for dit svar - Meget fyldestgørende :-)

Med trist mener jeg, at han f.eks. bare sidder og kigger når man prøver at lege med ham. Vi kan gøre alle de ting vi altid har gjort som han synes er sjovt, og han står bare og kigger på, i stedet for at lege. Det er uanset om hun er i et andet rum eller leger med noget andet, og uden han nødvendigvis har øjensynlig opmærksomhed på hende. Vi deler os nogle gange op og leger med dem i hver deres rum, fordi vi er bange for han mister sin legelyst når hun er der og selv her tager det meget lang tid at få ham igang.

Det er selvfølgelig positivt hvis det er fordi han hellere vil lege med hende, eller hvis han bare skal vende sig til hun er der. Men vi vil også gerne bare være sikre på at han ikke er trist over at stedet ikke længere kun er hans og det er fordi han bare ikke kan sammen med andre katte.

Igen mange tak for dit svar :-)

Nå'e, på den måde Mark.

 

Du skal lige huske på at jeres "gamle" kat brænder en masse energi af på den "nye". Og det er vel i bund og grund det man opnår ved at have to katte sammen. Jeg har i øvrigt aldrig oplevet en trist kat.

 

Hvis man vil have en super kælekat, der giver alt sin opmærksomhed til sit/sine mennesker, bør man nok ikke anskaffe kat nr. to. Sådan er virkeligheden.

 

Men vent nu og se til tingene falder til ro og de har fået opbygget deres hiraki, så bliver der nok lidt mere tid til jer også. Halvanden uge er ikke så forfærdentelig lang tid i det henseende.

Vi behøver ikke alt opmærksomheden, bare så længe han ikke føler sig forrådt eller trist (hvis det kan lade sig gøre) ;-)

Tusind tak for dine svar :-)

Altså, jeg ville have valgt en kastrat af samme køn.

At de ligger sammen, betyder bare- at de vil ligge samme sted! (Har nogen, der gør stuntet, men hvis den forkerte kommer til, så blive den ene eller den anden rasende).

Mine slås ikke så hårene flyver i totter, men de siger fra, så man ikke er i tvivl på deres kropssprog og øjne. (Flade øren store pupiller- og poten fremme, og jeg river dine ører af..)

De er ikke dødelige uvenner, de markerer bare tydeligt, hvor deres personlige rum er, nogen kan sove sammen, med den tredje i mellem- men ikke sammen op og ned ad *hinanden*. Mine omgår hinanden.

Undtagen (Bølle-) Blå, der let keder sig, sker der for lidt, så sørger han for, at der sker noget. Han er provokat af rang.Og Bisse (halvsøster til pigerne), der af og til lever op til sit navn- lidt for godt.

Vi har konflikter. Og ja, det er som at være domptør i en trerings cirkusmanage. Det er dog bedre, når de kommer ud. To af dem markerer meget lidt og sjældent, troede ikke de gjorde det. De behøver bare ikke at "råbe".

Blå er en Provo- og hans halvsøster- respekterer han (hun er 2 l'' høj- og har et meget målende blik!). Men han er udpræget en kat der laver "bal i gaden"- han keder sig nemt. Der skal ske noget, og sker der ikke noget- ja så sørger han for det.

(Han er p***irriterende, men han elsker mennesker)

Mvh

Pinny

Selvfølgelig har katte følelser! Ellers ville vi ikke have dem.

Men nej, de lever mere i nuet, end vi mennesker gør. Min gamle trefarvede blev dog dødeligt fornærmet, da min mand en jul, tog hjem før min søn og jeg, og ikke sagde pænt goddag til katten. Hun lagde ham på is i over en uge, selv efter sønnikken og ego var kommet hjem. (Vi holdt nytår hos min ældste storesøster).

Jeg hilser altid på kattene, hvis jeg har været væk.

Hvad Tricolora tænkte, ved jeg ikke, men jeg gætter på, hun ikke tilgav ham, at han have "smidt" os væk- og forresten ikke hilste, da han kom hjem. Hun tilgav ham ikke, før flere dage efter, vi var kommet hjem.

Hun var en sød kat! Ikke en kæle-ae kat, men en kat der styrede sin verden, med en stålnæve forklædt som en lille pelsbeklædt pote.

(Sorry- savner hende...)

Mvh

Pinny